Lance Armstrong gjorde i starten af 00’er sit gule armbånd til en kæmpe succes. Man kan altid diskutere, hvordan han kom til sine gule trøjer, men hans gule armbånd, hvor stod ’Live Strong’, var en umiddelbar god ide. Og det indbragte en masse penge til et godt formål.
Nu håber Louis Vuitton den samme effekt, og de har fået deres chefdesigner Virgil Abloh til at designe et helt nyt armbånd, hvor overskuddet går til UNICEF’s arbejde. Selve armbåndet kommer i flere forskellige farver som sort, orange, grøn og blå og har en dobbeltsnor, der kan justeres. En lille hængelås i sølv binder det hele sammen.
Armbåndene er ikke helt billige, da de står i knap 3.000 kroner, men heraf sender Louis Vuitton omkring 750 kroner videre til UNICEF og deres arbejde for at forbedre adgangen til rent vand, bedre sanitære forhold og mad til verdens nødlidende.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.