Inden vi løfter sløret for Virgils mærkelige juletradition, så se med i nedenstående video og få et indblik i hvilke tanker Virgil Nicholas, Emilie Lilja og Laura Tønder har om jul, gaver og traditioner.
Vi kan afsløre, at den involverer et besøg fra julemanden.
Der er den slags juletraditioner, der hører til de mere gængse. Men så er der også de mere spøjse juletraditioner. Den slags familietraditioner, hvor det først går op for en, hvor spøjse de er, når man skal forklare dem overfor udenforstående. Det kan 26-årige Virgil Nicholas skrive under på. I en video, som han har lavet sammen med Emilie Lilja og Laura Tønder i samarbejde med Zalando, afslører det Københavnske modefænomen, der både kan skrive medgrundlægger af Les Deux, anerkendt modeblogger og manden bag rådgivningsbureauet Courtesy de V på CV’et, at hans familie gemmer på en noget spøjs juletradition. For selvom Virgil Nicolas har rundet de 26 år, sørger forældrene fortsat for, at han vågner op til en gave fra julemanden d. 25. december, som hænger på hans barndomsværelse.
Som du kan se i videoen resulterer afsløringen af familiens barnesjælsvenlige-tradition i et regulært grineudbrud fraVirgil Nicholas selv, men også fra folkene bag kameraet.
Få stilen
Ud over sin fremmarch i mediebranchen høster Virgil Nicholas også stor anerkendelse for sin nyklassiske tøjstil, som han blandt andet blev hyldet for af Euroman i 2016, hvor han løb afsted med titlen som den fjerde bedst klædte danske mand. Dengang havde moderedaktør, Frederik Lentz Andersen, følgende af sige om Virgil Nicholas tøjstil:
”Jeg vil beskrive Virgil Nicholas’ stil som nyklassisk. Man ser ham tit i en oxford-skjorte, en mørkeblå blazer og et par hvide sneakers – ting, som de fleste kan være med på – men det er hans sans for detaljen, der får ham til at skille sig ud.
Virgils stil er kompromisløs, og det er tydeligt, at han sætter en ære i at klæde sig ordentligt på. Samtidig er han også typen, der formår at se afslappet ud i
et jakkesæt.”
Er du ligesom Virgil Nicholas vild med skjorter og blazere, så se med i galleriet herunder, hvor vi har samlet et bredt udvalg af nyklassiske skjorter og blazere i alverdens farver og teksturer.