Christian Grau tester Mercedes S500: ”Leverer heldigvis stadig den S-klasse-følelse, hvor alle andre lækre biler føles barnlige”

Afhængigt af, hvordan man ser på det, er den nye Mercedes S-klasse enten den syvende eller tiende generation i rækken af det tyske flagskib. Modellen har aner helt tilbage til 1954, men først i 1972 fik den navnet S-klasse. I mellemtiden har bilen lagt ryg til en stribe af teknologiske og mekaniske landvindinger som ABS-bremser, ESP-stabilisering og adaptiv fartpilot for nu blot at nævne nogle af alle de opfindelser, som sidenhen er blevet standardudstyr i alverdens almindelige biler.

S-klassen sætter nye standarder hver gang, der kommer en ny udgave, og den nye S-klasse introducerer således en ny airbag monteret i ryggen på forsæderne til at beskytte bagsædepassagererne. Derudover giver bilen dig mulighed for at styre visse funktioner med dine øjenbevægelser. Det gælder fx ved indstilling af sidespejlene, hvor bilen automatisk vælger at indstille det spejl, du kigger på.

Ydermere har bilen navigationsvisning med holografisk effekt, den har 4D-lyd, og den har medstyrende bagaksel, der kan gå ud i en vinkel helt op til 10 grader og dermed reducere venderadiussen til 10,5 meter. Bilens digitale forlygter giver dig ikke bare fantastisk lys, de hjælper dig også ved at projicere advarsler og anvisninger på asfalten. Holder du tilbage for, at en fodgænger kan passere vejen en mørk aften, kan den oplyse vogn-banen som en fodgængerovergang.

På samme måde bidrager det ambiente lys i kabinen med advarsler foruden at skabe en lækker afslappet og fortættet stemning i bilen.

Dertil kommer S-klasse-klassikere som de ultrabløde sæder. Det er som om, der er luftaffjedring i dem, præcis som i undervognen. Sæderne er monteret med op til 18 motorer, som hjælper med til at finde den helt rigtige siddestilling og give dig massage. Man kunne blive ved, men lad os i stedet betragte bilen udefra.

Den ligner sig selv, men takket være de mindre og strammere forlygter er den blevet skarpere at se på. Det klæder den. Jeg har tidligere kritiseret Mercedes’ aktuelle formsprog for at være lidt konturløst og næsten for ensartet. Modellerne har lignet hinanden så meget, at det var svært at se forskel på C-klassen og S-klassen, hvilket svækker aspirationen for at gå op i størrelse. Ikke desto mindre må jeg konstatere, at omgivelserne i hvert fald ikke var i tvivl om, at her kom en topmodel, da jeg kørte testbilen. Der blev nikket ærbødigt og næsten gjort honnør, for det er dét, S-klassen kan. Den kan signalere magt, og det gør den stadig.

Mekanisk set er den store nyhed, at motoren nu blot har seks cylindre. En S500 er nærmest synonym med otte cylindre, men nu finder du i stedet en turboladet rækkesekser med i alt 435 hestekræfter og mild hybridteknologi. Sidstnævnte er reelt blot en generator, som skyder 17 hk ind i puljen, så vent på en plug-in, hvis du drømmer om at køre elektrisk i bilen. Eller vent på den elektriske topmodel EQS, som er en fuldelektrisk limousine i et helt andet design.

Trods mild hybrid er S500 end ikke pyntegrøn, men den kører anstændige 12,2 liter på benzin og lukker 186 gram CO2 ud per kilometer, hvilket nok er forklaringen på den mindre motor. Spørgsmålet er så selvfølgelig, om en sekscylindret motor kan matche motorkulturen og komforten fra en V8’er.

Komfortmæssigt er der ikke noget at komme efter. S500 bevæger sig lavmælt og majestætisk som altid. Luftundervognen absorberer ujævnheder, og de 435 heste trækker fra rosset på under fem sekunder. Der er overskud, som der skal være, men går vi ned i det helt subtile – derned, hvor der også kan være elementer af indbildning – så balancerer den sekscylindrede maskine i min oplevelse ikke helt så lækkert som den gode gamle V8’er. Mercedes vil givetvis smide en V8’er i AMG-versionen, men den vil nok være for ivrig til at ramme den elegance og smidighed, som hører sig til i en S-klasse.

Det er under alle omstændigheder beskedne indvendinger, men S500 er om nogen i et konservativt segment, og der vil man finde kunder, som uden skelen til rationaler vil have otte cylindre i en S-klasse. Jeg ser pointen, jeg deler filosofien, men jeg er også omstillingsparat, og den ’nye’ motor gør det altså godt. Til gengæld har jeg det svært med udformningen af instrumentskærmen bag rattet. Det ligner noget, der er klasket ind i iver efter at have en digital instrumentering.

Lur mig, om de analoge ure ikke kommer tilbage, men her og nu skal det være digitalt. Det giver fantastiske muligheder rent infomæssigt, men det må ikke være på bekostning af æstetikken, som ellers er i top med den nye kvadratiske skærm i midterkonsollen og hele kabinedesignet med mønstret læder, metal og træpaneler.

Alt er i ophøjet finesse, indtil blikket falder på selve instrumentskærmen. Med tanke på, hvor gennemført kabinen i EQS ser ud, er det en ærgerlig detalje på en ellers helt igennem overlegen bil, der heldigvis stadig leverer den der S-klasse-følelse, hvor alle andre lækre biler føles barnlige, fordi man selv svæver over vejnettet på kanslermanér.