Christian Grau anmelder BMW M4 Competition: ”Udviklingen blandt performancebiler er blevet et våbenkapløb”

Da den første af BMW M3 så dagens lys tilbage i 1986, havde den vanvittige 285 hestekræfter. I dag er sjette generation på gaden, og den har 510. Ganske vist er bilen også blevet større og tungere, men sammenligningen beskriver alligevel meget godt udviklingen for performancebiler. Det er blevet et våbenkapløb – og der er mange med i konkurrencen. Alene hos BMW har man sat et M på omtrent alle biler. Selv de store, tunge X-modeller findes i en russer-version med spændte muskler og bragende udstødninger til trods for, at deres SUV-høje tyngdepunkt gør dem uegnede til ræs. Dumt.

Hvad der til gengæld er genialt, er den oprindelige idé om at tage en nogenlunde undseelig familiebil og så fylde den med teknik fra BMW’s motorsportsafdeling for på den måde at skabe en hardcore og dog hverdagsanvendelig køremaskine. Den drøm lever stadig i M3, M5 og nu også M4, som er BMW’s navn for coupéversionen af 3-serien.

Netop coupéversionens design har delt vandene. Det handler ikke alene om den store snude, men også om den generelle amerikanisering af BMW’s formsprog. Personligt er jeg ikke fan, men man vænner sig til meget, og så har køleren faktisk den marginale ændring på M4, at den berømte nyre-formede grill er delt i to. Det pynter marginalt, men skynd dig ind i bilen, for det er stadig her, M4 for alvor kommer til sin ret.

Min testbil er en M4 Competition, spækket med udstyr og karbon. Blandt andet er sæderne støbt i kulfiber, og det ser imponerende ud, men til gengæld er de vanskelige at komme ind og ud af, så spar eventuelt 74.000 kroner der. I forvejen er startprisen oppe over 1,7 million kroner, og trimmet som testbilen med keramiske bremser lyder slutsedlen på 2,3 million kroner. Mange penge for en 4-serie, men så får du også en gennemført køremaskine med 125 hk mere end en Porsche 911 Carrera.

En lækker ny detalje er de to røde knapper på rattet, som giver dig hurtig adgang til M-køreprogrammet. Bilen har også en traditionel knap til at vælge køremodus, men de nye alugreb er gode og nemme at komme til, hvis du fx kører i komfortindstillingen og gerne vil overhale. Omvendt er den falske kulfiber på skiftegrebene til det sekventielle gear en detalje, der trækker ned. Ellers ligner M4 Competition de andre 4’ere indvendigt, hvis man ser bort fra karbon-marinaden og M-detaljer som sikkerhedsseler med M-striber. Subtilt men lækkert.

Motormæssigt er der tale om endnu en kending i form af BMW’s treliters rækkesekser med dobbelt turbo. En drøm af en motor, der her er skruet op i 510 hestekræfter. Hertil kommer et sekventielt ottetrins M-Steptronic-gear, en adaptiv M-undervogn samt et M-sports-differentiale, som alt sammen er standardudstyr. Et tryk på startknappen, og motoren springer i gang med et distinkt brøl. Sæt bilen i P og gå ud og nyd den hule rumlen fra maskineriet, så ved du, at M4 ikke er endnu en bil med surrogatlyd.

Tilbage i bilen, gearvælgeren i D og ud gennem forstæderne i komfort-mode. Det klarer bilen anstændigt, men hav respekt for fartbump. Ud mod motorvejen, ned ad rampen, speederen godt i bund. Bilen behøver som sådan ikke stå i M-indstillingen for at være hurtig.

Står den i M, accelererer den på 3,9 sekund fra 0-100 km/t, og tilkøber du en M-drivers-pakke, stopper den først, når nålen rammer 290 km/t. Ellers hedder topfarten 250, men her og nu cruiser jeg med 110 på motorvejen, og det er M4 minsandten også god til. Det lover godt for egenskaberne som rejsebil, for lad os se det i øjnene, 510 hk og 290 km/t er ikke noget, du får brug for på det danske vejnet. Rul M4 gennem Tyskland, hvor topfarten kommer til sin ret, og ram så et bjergpas, hvor de mange M-komponenter kan komme på overarbejde.

Bedømt på hvordan M4 Competition tager en snoet dansk landevej, bliver det en fest. Motoren brøler, gearskiftene kommer som pistolskud, mens bilen balancer fuldendt over dækkenes solide vejgreb. Min M4 har baghjulstræk. Den fås også med firehjulstræk, men så øges vægten, og den puristiske arv fra 1986 går en smule tabt. Jeg så også gerne, at den havde manuelt gear – ikke fordi jeg bilder mig ind at kunne skifte hurtigere end automatgearet, men fordi det føles rigtigt i sådan en bil.

Manuelt gear er faktisk en mulighed i den almindelige M4, mens automatgearet er standard i M4 Competition, som er den model, den danske importør satser på. Godt det samme, for med Steptronic-gearkassen er M4 en legende letkørt og dog hardcore sportsvogn, der kan det hele. Jeg ville personligt foretrække en M3 og måske endda en station-car for at få endnu mere af den der anvendelighed, som adskiller M4 fra Porsche 911.

Hertil kommer hele den æstetiske side af sagen, hvor 3-serien stadig er mere tro mod sine forgængeres design, mens M4 ligner en lille 8-serie. Smag og behag. Mange har overgivet sig til storsnuden, og man kan måske mene, at fortidens 3-serie coupéer ligefrem var for kedelige. Det skal ingen sige om den kantede formgivning på M4, og jeg har sjældent modtaget flere opadvendte tommelfingre fra mine medtrafikanter, end jeg gør i M4. Ikke desto mindre er M4 Competition en bil, du skal anskaffe for din egen skyld. Den kan imponere andre, men den skal begejstre dig selv. Ellers giver det ikke mening.