Christian Grau anmelder: "Havde det ikke været for klimakrisen, ville BMW M240i være den perfekte BMW"

Der er ikke noget galt med BMW M240i, det er verden, den er helt gal med. Så simpelt kan det siges. Havde det ikke været for klimakrisen, ville BMW M240i være den perfekte BMW. I hvert fald hvis man hører til dem, der mener, at BMW’er skal være kompakte todørs-sedaner med kort akselafstand, baghjulstræk og seks cylindre.

Det var sådan, BMW byggede deres mest populære biler, indtil downsizing og elektrificering ramte bilbranchen.

Fra 1970’ernes 02-serie og frem til 90’ernes E36 3-serie coupé – køreglade biler med overskuelige dimensioner og lav vægt. Allerede dengang var firedørsversionerne og stationcaren kommet til, men senere fik modellen for alvor vokseværk, og dermed skrev 3-serien sig lidt ud af traditionen, hvis man skal se fundamentalistisk på det.

3-serien er stadig indbegrebet af BMW, men kan man klemme sig ind i en 2-serie med to døre, så er den tættere på ophavet. Er man på vej ned ad dén vej, så findes 2-serien ikke renere end i den version, der hedder M240i.

BMW har godt nok netop annonceret, at der er en ny M2 på vej, men den taler så ind i traditionen for M3, som går tilbage til 1986, hvor BMW E30 M3 så dagens lys. Det er langt mere kompromisløse gadebiler fra BMW’s motorsportsafdeling.

M240i er en klassisk, bayersk allrounder. Tilpas anvendelig til at fungere i hverdagen, hvis man bare er to. Tilpas komfortabel til langfart og ferier og tilpas sporty til at få det helt store smil frem, når du gerne vil køre aktivt og udfordre en snoet landevej.

Under hjelmen finder du den seneste opgradering af BMW’s snart sagnomspundne rækkesekser med dobbelt turbo til at fordele trækkraften over hele omdrejningsspekteret fra 1-900 til 5.000 omdrejninger. 500 Nm har den så at gøre godt med samt 374 hk.

Hertil kommer en ottetrins automatgearkasse med dobbelt kobling og manuel skiftefunktion via rattet. Samt sportsdifferentiale, sportsundervogn og styretøj. Perfekt afstemt til bilens køreprogrammer.

I de gode gamle BMW-dage ville sådan en bil have haft manuelt gear og baghjulstræk uden elektronisk barnepige til at redde situationen, hvis den slap vejgrebet.

I dag har den intelligent firehjulstræk og alt i elektronik. Men den har også stadig følelsen af en kompakt, køreglad BMW, fordi xDrive-systemet gladeligt hælder kræfterne om på bagakslen, og fordi du stadig kan skifte gearet manuelt.

Den er kort sagt det perfekte blend mellem komfort og sport, vildskab og tryghed.

I gamle dage ville bilen også have haft et stramt germansk design med fire runde forlygter og en klart defineret baglygte.

Nu er den som andre BMW’er et sammensurium af muskeltegninger, skyggespil og diffuse linjer i lygtesignaturen. Dog kun i mild grad sammenlignet med dens søskende. I modsætning til dem har den ikke en stor, grim køler, og designet er faktisk harmonisk, hvilket man ellers ikke kan sige om mange små coupéer.

Indvendigt ligner M240i selvsagt de andre modeller i 2-serien og dermed også de fleste andre nye BMW’er.

Du får en førerorienteret kabine med et lækkert, tykt sportsrat og en digitaliseret brugerflade, som fungerer rigtig godt. Både knapper og menuer er dejligt intuitive, og man mærker, at BMW gerne vil have, at du bruger din energi på at nyde bilen frem for at introducere dig for alverdens iscenesatte gimmicks, bare fordi man kan.

En enkelt anke er, at den føromtalte harmoni i eksteriørdesignet koster plads på bagsædet, så tænk den mere som en ego-bil med nødbagsæde end som en bil til familie og venner.

Kan mindre gøre det, fås 2-serien også som 220i med fire cylindre og 184 hk. Den er rigelig til at underholde, men den er ikke lige så rigtig som en M240i. D

et er den perfekte BMW, men den kan måske for nogle blive lidt for utidig i en uperfekt verden.

Vælg elbilen i4, hvis du vil have fred, eller tag M240i som et sidste, vemodigt, sekscylindret BMW-brøl.