Christian Grau anmelder Mercedes EQE: ”Den er forudbestemt til at blive en populær taxa”
Bedømt på udseendet er Mercedes EQE en formindsket kloning af øjeblikkets måske bedste elbil Mercedes EQS. Med et prisskilt, der er over 350.000 kroner lettere, ligner den dermed en god handel, men kan lillesøster nu også leve op til storesøsters fortræffeligheder?
De fleste af os kommer til at køre i en Mercedes EQE. Præcis som den almindelige E-klasse er den nemlig forudbestemt til at blive en populær taxa, og bedømt på udseendet kan chaufføren godt glæde sig. Så er der nemlig tale om en EQS, der blot er skaleret lidt ned.
EQS er Mercedes’ elektriske topmodel – det man kunne kalde ’en ministerbil på strøm’. EQE er et nummer mindre og altså en fuldelektrisk pendant til den legendariske E-klasse, der gennem årtier har fragtet danskerne hjem fra byture, lufthavne og hospitalsbesøg.
Præcis som EQS er EQE nærmest designet i en vindtunnel, og aerodynamikken koster på den konservatisme, der normalt er Mercedes’ adelsmærke og et gængs kriterium for udstrålingen i direktionsvognsklassen. Klassisk smuk er den ikke, karakterfuld heller ej, men hvad den mangler af karisma, har den i effektivitet. Med et 91 kW-stort batteri kører den 645 km på en opladning – så slipper du for at stå ud og kigge på den så længe.
Annonse
Ej, så galt er det heller ikke, og netop på grund af effektiviteten, nytænkningen og det brud med traditionen, der ligger bag, er jeg i randområdet af fan af den nye, elektriske sedanstil fra Mercedes. Det er, som om de tager alle de tøvende, omstillingsskeptiske businesskunder og siger: ’Nu kommer I her.’
Når først man sidder bag rattet, sænker man da også i den grad paraderne. Så er der Mercedes-kvalitet for alle pengene. Stilrent design, lækre materialer og høj finish. Det er her, tyskerne lammetæver Tesla, men netop Teslas gadget-tænkning har måske været en inspiration.
Glansnummeret er den gigantiske hyperscreen, der udfylder hele instrumentbordet og går fra dør til dør. Den koster dog 120.000 kroner og tilbyder ikke meget andet funktionelt end lidt passagerunderholdning.
Den hører sig næsten til i topmodellen EQS, men i EQE er det et oplagt sted at spare. Så får man i stedet en stor skærm i elegant forlængelse af midterkonsollen samt en mindre instrumentskærm bag rattet. Et traditionelt instrumenthus med skærm ville have pyntet i stedet for sidstnævnte, men funktionelt er der ikke en finger at sætte.
Det samme gælder sædekomforten foran, hvor testbilen endda tilbyder massage. Bagi får man som i EQS et mageligt bagsæde, som dog føles lidt for kort, og sammen med det høje gulv betyder det, at man nemt kommer til at sidde med knæene lidt højt. Benplads er der ellers nok af, da akselafstanden ’kun’ er ni centimeter kortere end i den ellers 28 centimeter længere EQS. I stedet er der gået en god bid af bagagepladsen, som nu er på 430 liter.
Køremæssigt nyder EQE godt af sine kortere dimensioner og lavere vægt. I forhold til EQS er luftundervogn og medstyrende bagaksel ekstraudstyr. Især luftundervognen bidrager til den mageløse komfort, så det er 26.000 kroner, der er godt brugt. Køredynamisk virker EQE rappere end storesøsteren.
Annonse
Jeg kører EQE 350+ med 292 hk og baghjulstræk, hvilket umiddelbart ikke kan imponere nogen i dag, men den accelererer fra 0 til 100 på 6,4 sekund og mangler ikke kræfter med sine 565 Nm. På en fugtig vej kan den endda køres lidt sidelæns, og intet taler for at gå op i en EQE 500 med 408 hk. Det skulle da lige være firehjulstrækket, men personligt ville jeg vælge den mere adrætte baghjulstrækker, som er en drivlinje, der passer godt til bilen.
Tilbage står indtrykket af en utroligt velkomponeret elbil, der vinder på sin rækkevidde, sin kvalitet og sine køreegenskaber. På minussiden tæller, at eksteriørdesignet kræver tilvænning, at bagsædet kunne være mere mageligt, og at ladekapaciteten er sat ned fra 200 til 170 kW. Måske blot for at være EQS lidt underlegen, men takket være en flad ladekurve oplader bilen stadig fra 10 til 80 procent på 35 minutter.
Hertil kommer en høj startpris, som nemt får ben at gå på, når der fyldes udstyr på. Du kan spare mange penge og få flere kræfter i en Polestar 2. Eller du kan vælge den ligeledes fremragende BMW i4, som er mere traditionel. Du kan også lægge over 300.000 kroner oveni og tage den pænere og mere overdådige EQS, men EQE står et godt sted i det p.t. beskedne marked for elektriske sedaner. Her bør nyheden fra Mercedes finde mange gode kunder, og du kan roligt glæde dig til at få et lift hjem, når du prajer en taxa inden længe.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.