Christian Grau tester den nye Jaguar F-Pace

Gå ned ad enhver velbeslået villavej, og du vil se Q5’ere, XC60’ere og X3’ere i indkørslerne. Hvor blev Jaguar F-Pace af i den kontekst? Den holder hos de få, der gerne vil skille sig ud og ikke gad at spendere en formue på en Maserati Levante eller en Porsche Macan. Synd, for F-Pace har alle dage været blandt klassens smukkeste og mest sporty biler.

Måske var det den første generations mindre vellykkede kabine, eller måske var det Jaguars blakkede omdømme fra tidligere, der satte grænsen trods en skarp prissætning tilbage i 2016, da bilen blev præsenteret. Nu er der under alle omstændigheder en ny version på gaden, og den fortjener bestemt en chance mere. Betragtet udefra er F-Pace stadig flot og nutidig at se på.

Køleren er vokset, og forlygterne er blevet lidt strammere, men ellers ligner Jaguar’en sig selv. Indvendigt har den derimod fået den store overhaling. For der er finishen kraftigt forbedret. Lædersæderne er mere lækre og står godt til de askegråsorte træpaneler. Designet er rent, og knapperne er bedre med undtagelse af den nærmest tarvelige knap til at indstille rattet med. Godt den sidder på ratstammen og ikke er et udtryk for den generelle standard, som tværtimod endelig er en Jaguar værdig.

Så er der instrumenteringen med en ny, stor touchscreen med en velfungerende brugerflade til. Alle funktioner er nemme at finde i menuen, og den trådløse Apple CarPlay-opkobling kører problemfrit, selvom man står ind og ud af bilen, hvilket er en udfordring for flere af konkurrenterne.

Klimaanlægget betjenes via to separate knapper, der ser godt ud og gør betjeningen dejlig intuitiv. Biler med skærmbetjent klimaanlæg bør altid indstilles et par grader koldere, så man kan køle ned, når man har bandet over funktionaliteten.

Hvad der imidlertid for alvor bør gøre F-Pace relevant, er den nye plug-in hybrid P400e. Ikke alene er det den billigste model, det er også en kraftig og brændstoføkonomisk sag med 404 hestekræfter og en rækkevidde på 52 kilometer. Ikke som sådan imponerende, og der havde været en stjerne mere i denne anmeldelse, hvis vi var over 80 kilometer. Ikke desto mindre gør det en stor forskel både for prisen, brændstofforbruget og kørekomforten.

Den store SUV lægger fra land alene på el og ruller lydløst gennem byen. Overgangen til benzinmotoren er smidig og lækker. Til sammen har de to motorer altså 404 hestekræfter og leverer 640 Nm-bundtræk. Den adaptive undervogn balancerer bilen efter temperament, og styretøjet føles præcist. Her er en SUV, hvor sportsindstillingen giver god mening, og netop den side af køreegenskaberne er F-Paces store fortrin. Målt på komfort er den ikke på niveau med Volvo XC60 eller Audi Q5, men den er stadig rigeligt komfortabel, og så har den det fortrin, at den er sjovere end mange andre SUV’er, når vejen krøller.

Netop plug-in-versionen er så også den eneste variant i modelprogrammet, der rigtig giver mening i dag, hvor dieselbilerne for længst er udskammede, og benzinbilerne også nærmer sig udløbsdatoen. Eneste væsentlige indvending er en startpris på 800.000 kroner.

Det er over 200.000 kroner mere, end Audi tager for en tilsvarende Q5 e, og uagtet at F-pace er flottere og mere eksotisk, så er det et prisskilt til den meget friske side. Drømmer du om den store Jaguar, så overvej at lease den. Så er du også ude over bekymringerne om, hvordan en plug-in med 52 kilometers rækkevidde vil klare sig i brugtbilsmarkedet om et par år.

F-Pace er løftet på alle måder, og hybridteknologien gør den igen aktuel, men til 800.000 kroner vil den højt bestøvlede racekat alle dage være en outsider i klassen.