Christian Grau tester den nye Range Rover: ”Den balancerer fuldendt mellem det underspillede og det overdådige”

En drøm på vejen og et ikon i terrænet. Sådan har opskriften på en Range Rover lydt siden 1970. Hvis det lyder bekendt, så er det fordi, det er sådan, de bedste SUV’er tilstræber at være den dag i dag. Range Rover var der 25 år før de fleste andre, og det er stadig de færreste, der når den til dørtrinnet, når det gælder terrænkørsel.

Selv som limousine er den svær at matche, og det gælder i særdeleshed også for den nye, blot femte, generation på 50 år. Et hightech-monster på over fem meter med luftundervogn, alt i elektronik og medstyrende bagaksel.

Før vi kaster os over den, skal vi først lige takke den oprindelige Land Rover, der senere blev kendt som Defender. Oprindeligt var det Land Rovers eneste model, og havde den ikke været så komplet uduelig til at køre på asfalt, havde vi måske aldrig fået en Range Rover.

Kort sagt er den originale Land Rover så meget et værktøj, at det blev den britiske landadel for meget, når turen også gik til storbyen i ny og næ. Løsningen blev Range Rover – en limousine i gummistøvler og standsmæssigt arrogant overalt.

I mellemtiden tæller Land Rovers modelprogram seks forskellige biler, der mere eller mindre kan det samme – ja, ok, der er nogle forhjulstrækkere imellem, hvis nogen skulle kunne se meningen i at spare der – men ellers er selv en Defender i dag så overdådig og teknologisk avanceret, at det i hvert fald ikke længere er tanken om at køre til London, der får folk til at vælge en Range Rover.

Til gengæld er Range Rover i dag den model, der er tættest på sit udgangspunkt. Selv den dumstædige Defender har skiftet udseende, og resten af porteføljen er blevet decideret glatte i designet.

Men Range Rover ligner sig selv. To kasser oven på hinanden, høj som en hippie, stejl front, dobbelt bagklap. Et ikonisk design, der har gjort modellen mindst lige så populær blandt shoppende forstadsfruer som deres bukkejagende mænd. Nyt i femte generation er muligheden for både plug-in og fuld el-teknologi. Førstnævnte rammer butikkerne næste år og elbilen i 2024.

Derfor er der heller ikke meget nyt om pris, rækkevidde og ladetid for sidstnævnte, men plug-in-varianterne ligner den nye vinder med et enormt batteri på 38 kWh og en elektrisk rækkevidde på 109 kilometer. Regn med 80 kilometer i praksis og glæd dig over, at bilen samtidig lader med 100 kW, hvilket kun Polestar 1 p.t. kan matche.

Da den samtidigt koster en rund million mindre end en tilsvarende benzinvariant, ligner den det oplagte valg.

Det mindre oplagte er at tage den som diesel eller med V8-benzinmotor, som opsigtvækkende, men tro mod originalen, stadig findes i programmet. Begge dele kræver ikke bare penge, men også at man holder sig for ørerne og skriger for at overdøve tidsånden, der hverken taler for diesel eller ottecylindrede familiebiler. Uanset hvad, så bliver det en solid udskrivning, for priserne begynder på 1.820.000 kroner for en 440 hk hybrid og topper ved 3.540.000 kroner for en First Edition V8’er med 530 hk.

Testbilen er en tilsvarende D350 med – gæt selv – 350 dieselheste til 3,3 millioner kroner. Den kører overdådigt. Dieselmaskinen, som BMW har leveret, trækker upåklageligt, smidigt og lydløst. Luftundervognen absorberer alle underlag, og den medstyrende bagaksel gør manøvreringen af den enorme bil lidt mere byvenlig.

På toppen af det hele er den leveret med fire elektriske sæder, så man sidder stort set lige godt foran og bagi. Er man praktisk anlagt, fås den naturligvis også med almindeligt bagsæde, og er man katolik, kan den fås med syv pladser.

Med fire sæder kan du fuldende limousinestilen ved at tilkøbe et barskab til armlænet som på en Rolls-Royce. Vi bliver på førersædet, hvor en ny stor skærm er den mest iøjenfaldende nyhed.

Den fungerer fornemt, men fremstår ikke helt så stilren som det sort-i-sort-look, der kendetegner instrumenteringen i Velar og andre modeller. En marginal indvending i en bil, hvor netop stilen, finishen og gennemførselsgraden stadig hæver den over mange andre premium-mærker.

Mercedes laver lækre kabiner, men sammenlignet med den renhed, der er i en Range Rover, virker den næsten vulgær med sine svulstige ventilationsdyser og diskolys.

Vores testbil balancerer fuldendt mellem det underspillede og det overdådige. Det er en bil, der kan det hele, og hvis væsentligste svaghed er prisniveauet.

Kan mindre gøre det?

Ja, afgjort – også en mindre bil fra samme mærke, men Range Rover er et ikon og en original.

Vi glæder os allerede til at køre den som plug-in-hybrid, for her og nu er motorvarianterne med konventionelle benzin- og dieselmotorer også et solidt minus. Ikke fordi de fejler det mindste, men fordi tiden taler imod dem.

Den gode nyhed er, at Range Rover fortsat er kongen af både vej og skov. Den dårlige er, at du skal vente minimum til næste år for at få en elektrificeret version, og det skal der til for at udløse mere end det lidt nærige firtal på vores karakterskala.