Det her er det nærmeste, vi kommer på en topmodel fra Citroën

Find 10 Citroën-fans, og spørg dem, hvad det er, de elsker ved mærket. Ingen af dem vil nævne en model fra dette årtusinde.

Mange af dem vil sige DS, 2CV, CX og SM. Skøre, kreative og innovative biler med karakter.

Oldgamle biler, der blev fulgt godt op af populære modeller som XM og Xantia fra 90’erne og retfærdigvis den knap så populære C6 fra 2006.

Set med frankofile øjne er det kun gået ned ad bakke, og den sørgeligste af alle Citroën’er har været C5.

Lanceret i 2000 som en slags fransk Mondeo – hvilket i sig selv er en sørgelig ambition at have, men da skulle Citroën for alvor ind i firmabilklassen, og det kom de med den kedeligste model nogensinde.

C5-navnet afgik til ingens ærgrelse ved en ubemærket død i 2018, men nu er navnet genopstået som C5 X. En slags topmodel, hvor X står for cross og refererer til nogle plastik-skærmkanter, der ikke som sådan kalder på offroad-kørsel, men nærmere er endnu et krydderi i et design, der i det hele taget er lidt af en gryderet.

Det er ikke en sedan, det er ikke en SUV, og det er heldigvis heller ikke en coupe-SUV.

Det er nærmere en stor hatchback á la GS, CX og Xantia.

Flot fra nogle vinkler og bare anderledes fra andre – kort sagt: Den er mere Citroën’sk end sine forfærdelige forgængere.

I mellemtiden har Stellantis, som blandt andet råder over mærkerne Citroën, Peugeot, Opel, Fiat og Alfa Romeo, lagt premium-delen af Citroëns arv ind i DS-mærket.

Det betyder, at C5 X nok er det nærmeste, vi kommer en topmodel fra Citroën.

Det mere excentriske, eksklusive og avantgardistiske, som også er en stor del af Citroëns historie, ruller nu rundt og hedder DS9, DS7 osv.

Set i det lys er der nok en grænse for, hvor lækker en Citroën må være, hvis Stellantis skal have held til at positionere deres mange bilmærker med hver deres værdier.

I den brandingkabale skal Citroën være den kreative franskmand, mens Peugeot er den dynamiske franskmand, og DS er den avantgardistiske franskmand.

Topmodellen C5 X Grand Palais gør dog, hvad den kan med mønstersyede lædersæder, lyse designpaneler og kromdetaljer i kabinen, hvor man sidder godt både foran og bagi.

Det rækker til at lægge en stemning af topmodel over det, dog uden at stikke af i lækkerhed, og der er stadig et stykke vej op til følelsen af at sidde i en Audi eller en Mercedes.

Hertil kommer, at brugerfladen på den ellers udmærkede skærm, der styrer de fleste funktioner, er knudret.

Det tager for evigt at logge sin telefon på den trådløse Apple CarPlay, og gængse funktioner, som fx betjening af klimaanlægget, kan virke snørklede, når man sætter sig bag rattet for at lære bilen at kende.

Påtænker man at anskaffe sig bilen, betyder det naturligvis mindre. I så fald får man en plug-in-hybrid med 225 hk og et 9,4 kWt-batteri med en rækkevidde på 55-60 kilometer i bedste fald.

Fuldt opladt i tre graders frost siger den 28 kilometer, så det er lige i underkanten, hvis man drømmer om at basere en hverdag med grøn pendlerkørsel på bilen.

Er batteriet fladt, kører den ifølge FDM 17 kilometer på en liter benzin, og det er til gengæld godkendt.

Det ærgerlige er, at bilens ellers udtalt smidige kørsel med ottetrins automatgear bliver markant mindre smidig, når batteriet er fladt, men C5 X er dog stadig en komfortabel bil.

Ikke mindst fordi affjedringen er lavet så sindrigt, at støddæmpernes hårdhed kan indstilles via en række køreprogrammer.

Vel at mærke uden komplicerede hydro-pneumatiske systemer som tidligere eller en dyr luftundervogn.

Affjedring har alle dage været en æressag for Citroën, og her leverer de igen.

Omvendt bliver C5 X aldrig nogen sportsvogn til trods for sine 225 hk og tilstedeværelsen af et sports-køreprogram. Her strammes undervognen op, men bilen føles hverken hurtig eller adræt.

Den accelererer fra 0-100 km/t på 7,9 sekund, men det klæder den ikke, fordi benzinmotoren larmer uden at lyde godt, mens batteriet høvler rækkevidde af. Kør den i stedet mageligt, det er sådan, den er tænkt.

Dels med den absorberende affjedring, men også takket være ekstra lydisolerende ruder og komfortsæder med samme type skum, som man finder i ergonomiske madrasser.

Den er kort sagt godt kørende på komfort, men om det rækker til at lokke den brede målgruppe ud af deres Passat’er, Octavia’er og Volvo’er, kan man have sin tvivl om. C5 X er dog et kærkomment alternativ til mellemklassens evindelige sedaner, stationcars og crossovere.

Med en startpris på 350.000 for 225 hk og 55 kilometers elektrisk kørsel er den bestemt også konkurrencedygtig.

For 470.000 kroner, som vores overdådigt ekviperede testbil koster, kan man end ikke få en skrabet 3-serie. Så C5 X fortjener et publikum ud over de decideret frankofile kunder.

Det kræver bare, at kunderne ikke forsøger at koble deres telefon på infotainmentsystemet under prøveturen.