Absolut intet rationelt (!) taler for at købe den nye Porsche

Prestige er at have en bil, der ikke opfylder de gængse behov. En bil, der skyr praktiske hensyn og lyser langt væk af bekymringsløs, uovervejet køreglæde. Der afviser din feriebagage som en billig flybillet, der kigger på din familie som en afvisende dørmand og først forholder sig til lortevejr, når den står i det.

Intet andet end egoistiske behov taler for den. Designet, kraftudfoldelsen, sanseligheden. Det er omtrent sådan et omdømme, enhver sportsvogn fra Porsche slæber rundt på, men ingen gør det i højere grad end 718 Spyder RS.

Idéen var ellers en noget anden, da Porsche for 30 år siden viste konceptbil-versionen af det, der senere skulle blive alment kendt som en Boxster. Planen var at introducere et billigere alternativ til 911’eren.

En bil uden de samme kræfter, men med køreegenskaber, der stadig gjorde den værdig til at bære Porsche-navnet. Standardversionen havde blot 204 hestekræfter, men den behøvede ikke mere for at underholde dig, fordi den er let, og motoren sidder midt i bilen og skaber en perfekt balance mellem akslerne.

Naturligvis var der indvendinger. Boomerne kaldte den en konebil, og snobber påpegede, at den ville få ejeren til at ligne typen, der drømte om en 911’er, men ikke havde råd. Unægtelig sandt, men enhver original Porsche er bedre end ingen Porsche, og med tiden er Boxster helt fortjent steget i anseelse, i takt med at vildere versioner er kommet til.

Den allervildeste model er også den sidste Boxster med forbrændingsmotor, før den bliver til en elbil senere i dette årti. 718 Spyder RS hedder den, og for de uindviede er det en performanceversion af den i forvejen højtydende 718 Spyder. Nu har den blot 80 hestekræfter ekstra og vejer 40 kilo mindre. Eller det vil sige, det er ikke alene et spørgsmål om kræfter og vægt.

Spyder RS er i virkeligheden en åben 718 Cayman GT4 RS. Det vil sige masser af kulfiberdele, et styretøj fra himlen, kæmpe bremser og sugemotoren fra den ultimative 911, GT3. En fire-liters, sekscylindret motor uden turbo (deraf betegnelsen sugemotor), som trækker 500 hestekræfter og roterer med op til 9.000 omdrejninger i minuttet. Et bæst, som man aldrig havde troet skulle finde vej til den lette 718-serie og da slet ikke en åben bil som Spyder.

Det navn refererer i øvrigt til kalechen, som for at spare vægt er et ultraprimitivt, manuelt stoftag i to dele. Dels et tag, der nærmest kan fungere som solsejl, eller det, man kalder en ’Bimini’ til en båd, hvor der er åbent til begge sider samt bagud.

Dels en bagrude, som man kan montere bag vindafskærmningen mellem nakkestøtterne. Det er så omstændigt at betjene, at man skal have et femminutters kursus, før man får bilen udleveret.

Så går det også nogenlunde, men det er afgjort nemmest at være to personer til opgaven. Ikke udpræget praktisk, men elegant at se på og dejligt puristisk. Nu larmer bilen både, når taget er af, og når det er på.

I et væld af kulfiberdetaljer er luftindtagene i siderne umiddelbart bag nakkestøtterne en detalje, du kun finder på Spyder RS. De giver luft til motoren, men de sørger også for, at infernoet fra boksermotoren rammer din øregang noget nær ufiltreret.

Nu omtaler vi det som larm, men det er vel at mærke den søde lyd af en legendarisk motor, der arbejder for fuld skrald i en symfoni af stempler og bevægelige dele. Du kan åbne spjældet på udstødningen manuelt, men den lyder faktisk allerbedst, når sportsudstødningen står i standardindstillingen.

Apropos kulfiber så har Spyder RS meget af det, og det meste er hentet fra Cayman GT4 RS. Det gælder fx bremsenedkølingen, der går via indtag i kølerhjelmen, men også andre detaljer og mekaniske komponenter er taget direkte fra GT4.

Blot er undervognen sat lidt blødere op, da GT4 er skabt til at yde det ultimative på en bane, hvilket kræver en ultrahård undervogn, mens Spyder RS er konstrueret til at køre på landeveje og i bjergpas, hvor en marginalt blødere undervogn kommer til sin ret.

En sidste eksteriør detalje, vi skal omkring, er hækspoileren, der er udformet som en såkaldt ducktail, hvilket meget godt svarer til den frisure, man kender som en anderumpe.

Om bilen som sådan er æstetisk smuk eller bare brutal og fascinerende at se på, må beskueren selv afgøre, men anderumpen er i hvert fald en mere klædelig løsning end den meget brutale spoiler, du finder på en GT4 RS.

Indvendigt er der heller ikke sparet på kulfiberen, men her spiller den side om side med alcantara og andre håndplukkede materialer. Den puristiske ånd afspejles i de analoge instrumenter og dørgrebet, der blot er en nylonstrop. Alt sammen elegant og lækkert udført, som man vil forvente det i en Porsche.

Indstil det tynde, hårde sportssæde og sæt nøglen i tændingen til venstre for rattet, drej en kvart omgang, og motoren sætter i med et brøl. I modsætning til mange andre Porscher har den ikke forskellige køreprogrammer at vælge mellem.

Den er altid i sport, men du kan dog justere affjedringens hårdhed – vælg mellem hård og meget hård. Uanset hvad får du en hardcore køreoplevelse i en bil, der nærmest balancerer perfekt.

Man kan agitere for, at en straight 718 Spyder med 420 hestekræfter er rigeligt, og det er svært at modsige, men med sin lette vægt og sin evne til at suge sig til vejen kan formatet altså også godt bære 500 hestekræfter.

I hvert fald så længe vejen er tør. På våd vej skal du ikke udfordre naturlovene, men i tørvejr står letvægts-boxsteren imponerende godt fast og bider sig ind i svingene med en præcision og et greb af en anden verden.

Mange, mange andre dyre sportsvogne var kommet til kort og havde understyret og overstyret, men 718 Spyder RS er en pålidelig lille satan af en bil, der kan køres absurd hurtigt gennem sving. Styr ind, og den dykker ned i kurven og holder sit spor. Blæs op, når svinget retter sig ud, og den forsvinder i et brøl.

Motoren tager som nævnt op til 9.000 omdrejninger, men allerede fra 4.000 trækker den godt, og ved 5.000 lyder den som en drøm, mens speedometernålen vandrer raskt op gennem uret.

Allerede her larmer bilen så meget, at man instinktivt er ved at skifte gear, og det kan man også med fordel, for momentet peaker på 6.750 omdrejninger. Her er den hurtig og tryg og helt uden fare for at slippe grebet, men hold på, og lyden vokser sig til et infernalsk, metallisk vræl.

Gearskiftet er det populære PDK-gear med syv trin, og det lader intet tilbage at ønske i forhold til reaktionstid, hvis du skifter manuelt, og samtidig lyder det så tarveligt godt, når det selv gearer ned, at du kunne lytte til det hele dagen.

Lyden er i det hele taget et tungt argument for at vælge 718 Spyder RS. Den giver en intensitet, du ikke finder i mange andre biler. RS-komponenterne og de ledsagende køreegenskaber er et andet godt argument.

Det er den ultimativt puristiske køremaskine til typerne, der også har et par flinkere og mere anvendelige Porscher i garagen. Som allrounder er den nærmest uduelig, og du vil blive træt af den til hverdag. Altså normalt vil man jo cruise en cabriolet, når taget er nede, og sætte kluden på, når det skal gå stærkt. Her er det tvunget omvendt, fordi Porsche fraråder at køre over 200 km/t med taget på.

Vil du op og mærke topfarten på 308 km/t, skal du køre åbent, men så hurtigt behøver det heldigvis slet ikke at gå, før du hejser det hvide flag og overgiver dig fuldstændig til den opslugende fornøjelse, det er at køre 718 Spyder RS.

Se, hvad vi ellers skriver om: Biler, Porsche og Anmeldelser