Elon Musks kreative lønpakke sikrer ham 750 millioner dollar

Tesla-stifteren kan se frem til en bonus i den tunge ende, efter Tesla-aktien steg markant i sidste uge.

Elon Musk
Offentliggjort

Teslas stifter- og CEO Elon Musk får ikke udbetalt løn som de fleste af os. Hele Musks løn afhænger derimod direkte af, hvordan hans firma, Tesla Inc., klarer sig på aktiemarkedet. Og til trods for en kort nedgang som følge af coronakrisen, klarer firmaet sig godt. Så godt, at Elon Musk efter sidste uges stigning på hele 10 procent kan se frem til at tjene ikke mindre end 758 millioner dollar – eller 5,2 milliarder kroner.

Kort fortalt er Elon Musks to-årige lønaftale indrettet i 12 trin. Ved hvert trin optjener han en procentdel af de samlede Tesla-aktier, der i omløb. Hvis Tesla Inc. når de fastsatte rentabilitets- eller vækstmål, får Musk udbetalt sin bonus.

Den seneste kursstigning giver Elon Musk option til at købe 1,69 millioner Tesla-aktier for en fast pris på omkring 350 dollar stykket. I mandags var aktiekursen dog helt oppe på 799 dollar stykket, hvilket giver Musk mulighed for at sælge sine nye aktier med en profit på astronomiske 750 millioner dollar.