Graus anmeldelse af BMW X7: Skrummel eller langbenet limousine?

Hvad sker der med BMW for tiden? En gang var de kendt for køreglæde og små, vævre sportscoupeer med baghjulstræk. Nu bare vokser og vokser de.

Derfor er den udgåede 6-serie blevet til 8-serien, og som om en X5 ikke var stor nok i forvejen, har vi nu fået den endnu større – den kort sagt enorme BMW X7. Er det overhovedet noget, markedet efterspørger, fristes man til at spørge, og når det gælder tidsånden på vore breddegrader, er svaret et nej på størrelse med X7.

Men så er der jo lige resten af verden og ikke mindst de nye store markeder som fx Kina. Her er markedet for store, magtfulde biler voksende, og det kan måske forklare ikke alene de nye, store bimmere, men også det nye formsprog, hvor selv små modeller skal have en stor, kantet køler.

Afbryd læsningen, og kig engang på bilens bagdør – har du nogensinde set noget lignende? Dine børn kan forvolde buler på størrelse med et månekrater med den bagdør. De kan spærre en cykelsti ved at åbne den. Omvendt er det netop den store bagdørs fortjeneste, at adgangen til tredje sæderække faktisk er acceptabel. Nøjagtig som det er den kasseformede bagendes skyld, at selv voksne mænd faktisk sidder fint deromme. Men hop dog ind på anden række i stedet. Her sidder du præcis lige så lækkert som i forsæderne, for i stedet for den sædvanlige bænk har BMW monteret to separate sæder med armlæn og multiple indstillingsmuligheder samt varme og ventilation. Er dine børn til knapper, vil de aldrig kede sig i X7, hvor solgardiner og panoramatag også kan betjenes fra bagsædet, mens du sidder som en konge foran til lyden af tusinde elmotorer, der arbejder lavmælt, mens gardiner og nakkestøtter kører op og ned, som sad verdens mest ubeslutsomme menneske bagi. Apropos magtfuld er det her, du udskriger en umisforståelig kommando over højre skulder, hvorefter der sænker sig en ro, som man kun oplever i få andre SUV’er.

Navnet antyder, at X7 har slægtskab med 7-serien, der er BMW’s ministerbil, og det gælder bestemt, når vi taler om komfort og magelighed. Når det gælder instrumenteringen og trimmet, føles SUV’en derimod stadig mere standard end limousinen. Der er digitale instrumenter og skærmbetjening, der er læder på instrumentbordet og børstet stål i dørsiderne. Det ser godt ud, og det føles lækkert, men det løfter sig aldrig til et niveau, der giver den der følelse af landadel, man får i en Range Rover. Det er mere den nyrige ejendomsmægler, som er inviteret med på jagt, men den følelse kan også noget. Fx når man slår EPS’en fra og laver en donut på stranden i Vestjylland. Det gør man ikke i en Range Rover.

Bortset fra det og bortset fra, at der står 1.483.000 kroner på prisskiltet, er jeg til min egen overraskelse faldet lidt for BMW X7. Mindre kan gøre det, men skrumlet har charme og udstråler arrogance, hvor en X5’er udstråler bandekriminalitet. Ville jeg vælge den frem for en Range Rover? Aldrig i livet, men den har ramt mig mere end Audi Q7 og Q8 tilsammen, og selv om en Mercedes GLS indiskutabelt er lækrere i kabinen, så er jeg også lige ved at tage en X7’er for den lidt klodsede lømmelcharme, den ikke formår at skjule, uagtet hvor fornemt og gammelkonservativt den forsøger at tage sig ud.

Se, hvad vi ellers skriver om: Biler og BMW