Graus anmeldelse af den første rendyrkede elbil fra Mercedes

Åh, elbiler. Jamen, er det ikke pudseløjerligt, at vi befinder os i en tid, hvor denne elektrificerede konstruktion til trods for at dens aner går helt tilbage til begyndelsen af 1900-taltet, til stadighed kan sprede en aura af fremtid, optimisme og teknologisk fascination.

Nu er der retfærdigvis også sket rigtigt, rigtigt meget med elbiler, men ikke desto mindre kan lanceringen af en ny elbil i 2019 bedst sammenlignes med en religiøs vækkelse. Som var det Moses, der kom ned fra bjerget med en ny stabel lertavler og ikke bare en elektrisk bil, der blev kørt ud af en fabrik i det sydlige Tyskland.

Nu er den her – fremtidens Mercedes! Man kunne vel sige nøjagtigt det samme, når det gjaldt en ny E-klasse, som ligeledes er spækket med ny teknologi. Fint nok, Mercedes EQC er trods alt den første gennemførte elbil fra den kant og dermed en vigtig bil, som skal vise retningen for stribevis af elektriske Mercedes’er fremover.

Præcis som E-tron er det for Audi, som jeg havde fat i for et par numre siden. De to biler er meget sammenlignelige. De er begge udformet som traditionelle SUV’er, de er begge den første elbil fra deres respektive mærker, og de skal begge forsøge at overstråle Tesla, der længe har solet sig som den eneste elbil, et forfængeligt menneske kunne aspirere efter. Derfor kommer denne artikel implicit også til at handle en del om netop E-Tron.

Præcis som Audi har Mercedes valgt at gå konservativt til designopgaven. EQC ligner enhver anden SUV med god frihøjde, en stejl front og en rummelig kabine. Et umiddelbart neutralt design med tydeligt slægtskab til det på én gang konturløse og svulstige formsprog, Mercedes kører i disse år.

Der er godt med runde former og langstrakte linjer, og naturligvis et par detaljer, som signalerer, at den her Mercedes alligevel ikke er som alle de andre. Det gælder fx fronten, hvor forlygterne følger kølerens schwung og integreres med et panel, som svøber sig under selve grillen.

Eller baglygterne, der er udformet som en stor lygte, bundet sammen af et tyndt bånd. Det kan godt være, den ikke ligner de andre Mercedes’er, men til gengæld ligner den både Audi og Porsche, mens fronten derimod har noget japansk over sig.

Det er som regel en ulempe på en tysk bil, og jeg har da også mine forbehold overfor fronten, mens jeg må indrømme, at bagenden er flot. Mest støjende i denne jagt på detaljer er dog det pickup-agtige trinbræt, der stritter ud under dørene. Jeg amputerer min hånd, før jeg sætter det kryds på ekstraudstyrslisten.

Indvendigt er der dømt klassisk Mercedes med et tech-twist. Mercedes laver lækre kabiner, og EQC er ingen undtagelse. Vindueskarmene er klædt i læder med kraftige sting hele vejen rundt. Under det smyger et panel med forkromede lameller sig elegant hen til døren, hvor det afløses af et nyt panel i perforeret stål. Hertil kommer ventildyserne i bronze og stål samt den store, rektangulære skærm med instrumenter og betjening af de fleste funktioner.

Det ser super lækkert ud, og som på E-Tron er det udfærdiget med en finesse, der vidner om, at tyskerne altså har bygget biler noget længere tid end Tesla. En æstetisk skramme i lakken er dog det helt tynde LED-bånd, der rammer instrumentbordet ind i skiftende farvet lys – lilla, orange osv.

Det store spørgsmål er så, om Tesla omvendt kan lukrere på deres rigere erfaring med elbiler. Bedømt på rækkevidden taber EQC i hvert fald til Model 3’s 530 km. Op til 417 km hedder den i Mercedes’en, som retfærdigvis også er en anden type bil, mens E-Tron optimalt set kører 401. I min uvidenskabelige test holder EQC sin rækkevidde bedre end E-tron.

På en 100 km lang tur med motorvej, landevej og lidt bykørsel huggede den faktisk kun 73 km af rækkevidden, mens E-Tron generelt huggede mere af rækkevidden, end den lagde på triptælleren. Retfærdigvis havde Audi’en også større fælge på end opgivet, og så har E-Tron den væsentlige fordel, at den lader markant hurtigere op.

Køremæssigt har EQC lidt flere kræfter at spille med. 300 kW mod Audi’ens 265, hvilket giver EQC’en en accelerationstid på 5,1 og sætter E-Tron med 1,5 sekund. Omvendt går E-Tron med sine 200 km/t 20 km/t mere på toppen. Begge bilers force er ikke desto mindre den høje komfort. EQC glider lydløst og smidigt gennem landskabet, mens undervognen absorberer alt fra ujævnheder til bløde fartbump.

Samtidig føles den dejlig Mercedes’sk, fordi komfort og smidighed netop er et adelsmærke hos Mercedes – ikke mindst når det gælder gearingen. Nu har EQC naturligvis ikke gear, og derfor kan det måske undre, at der stadig er knapper til gearskift bag rattet.

Som på E-Tron er det faktisk supersmart, for her kan du stille motorbremsen og dermed få følelsen af en nedgearing, samtidig med at du lader bilen effektivt op. Køredynamisk har det den fordel, at du udover at tilpasse hastigheden også får smidt lidt ekstra vægt på forhjulene, så du får mere vejgreb og nemmere ved at komme rundt. Intet mindre end genialt, og nu hvor jeg rigtig har vænnet mig til at køre med det, skylder jeg faktisk E-Tron en lille undskyldning for ikke fuldt ud at have opdaget glæden ved det system dengang. Også en motorjournalist kan lære af sine fejl, hvis vi pinedød skal have den snak, Tyskland ...

Til trods for den falske nedgearing med ledsagende køremæssige lyksaligheder er EQC langt fra en decideret sporty bil. Den er hurtig ja, men den er også tung, tenderende til slap i koderne. Du kan stive undervognen af ved at gå i sport-mode, men at køre den udfordrende på en snoet vej føles som at ride galop på en beruset flodhest med en chilipeber i oppe røven – intenst, hurtigt og en smule upræcist.

Hvordan lyder konklusionen så? Jo, jeg var glad i min lånte EQC. Også gladere end jeg var i E-Tron, der umiddelbart ser bedre ud, men til gengæld virker lidt overgjort og er et nøk dyrere. EQC føles løjerligt nok også tættere på Mercedes’ dna, end E-Tron gør på Audi’s. Det er to næsten lige gode biler, så kør dem begge, og træf dit valg, hvis du går i de tanker. Bare lov mig også at køre Model 3, for selv om den ikke er nogen skønhedsåbenbaring, så er den trods alt rummelig, væsentligt lettere og frem for alt billigere. Til gengæld taber den på finish og eksteriørdesign.

Se, hvad vi ellers skriver om: Christian Grau, Biler, Mercedes og Elbil