Graus anmeldelse: Den moderate Porsche

Kan man købe en Porsche og alligevel føle sig lidt fornuftig? Arh, men vil man gøre et forsøg, skal man købe en Macan. Den er måske ikke decideret fornuftig, men som lillesøster til super-SUV’en Cayenne er den faktisk moderat. Den er mindre, den er billigere, og så kan du få den med en firecylindret motor, der i Porsche-kontekst yder beskedne 245 hk. Det er så tæt på fornuft, som du kommer i en ny Porsche.

Spørgsmålet er så, hvor meget Porsche man får i en Macan? Selve bilen er bygget på en Audi Q5, og man aner slægtsskabet i bilens ydre proportioner, men ellers har sydtyskerne været omhyggelige med at gøre bilen til deres egen.

Betragtet udefra ligner den en lille Cayenne – ikke mindst set forfra, hvor det aktuelle facelift har forsynet fronten med et par nye luftindtag. Største visuelle forskel findes i den modsatte ende, hvor de nye baglygter er forbundet af et lysbånd – præcis som på Cayenne. Personligt kunne jeg faktisk bedre lide de gamle baglygter, men fred være med det.

Indvendigt er Macan til gengæld blevet markant flottere med nye ventilationsdyser og en stor, integreret skærm til at udfolde de forbedrede forbindelsesmuligheder. Til gengæld går den traditionelle midterkonsol igen fra forgængeren. Havde man håbet på en lille udgave af den pæne, hightech-brugerflade fra Cayenne, bliver man skuffet.

Elegant ser den også ud med sine mange knapper, men sammenlignet med layoutet i Cayenne og Panamera føles den en postgang ældre og mere konventionel. Bortset fra det er kabinen dejlig Porsche’sk, både når det gælder design og samlekvalitet. Har du siddet i en Porsche før, er du ikke i tvivl. Tændingsnøglen sidder til venstre for rattet, og sådan skal det være.

Jeg drejer på den, og motoren sætter i gang, ikke med et øredøvende brøl, men trods alt med en karakterfuld brummen.

Jeg sidder i en mambagrøn Macan, altså en bil opkaldt efter en tiger i en farve opkaldt efter en slange – kom ikke og sig, at Porsche ikke tænker på naturen. Lige hvad farvevalget angår, ville jeg personligt tænke lidt mindre grønt, men hvad gør det, når man sidder i en Porsche med to timer på mallorcanske landeveje foran sig.

Jeg sætter bilen i bevægelse og noterer med det samme, hvor lydløs den er, når man bare cruiser. Komfort er i det hele taget en af Macans stærke sider. Den æder vejbump, som en Cayman æder sving, og den omsætter smidigt de 370 Nm i gnidningsløs kørsel op og ned gennem gearene og ud gennem Palma og ned på motorvejen.

Et par afkørsler senere og med snoet asfalt forude, sætter jeg bilen i ’sport’. Nu gør motoren mere væsen af sig, og drivlinjen strammes op. Rigtig voldsomt bliver det dog aldrig her i 2.0-versionen. Kræfterne rækker til effektive overhalinger, men i forhold til den firecylindrede 718 Boxster mærker man, at den firecylindrede maskine har fået noget at slæbe på, og tungere end det her synes jeg ikke, at en Porsche bør blive.

Dagen efter bytter jeg til en hvid Macan S med V6-motor og 354 hestekræfter. Bum, så giver det hele pludselig mening. Den er stadig komfortabel, men nu kan bilen accelerere, så bagagen rutsjer ind i bagklappen og co-driveren kigger op fra sin mobiltelefon.

Det er nu, du skal lægge den væk, hvis du ikke vil være køresyg. Vejgrebet kommer til sin ret, og undervognen balancerer bilen gennem svingene. Styretøjet er ikke som i en 911, og du får heller ikke samme vægt eller feedback i rattet, men Macan S er med på at angribe en bjergvej og levere smil i den bredde, man forventer i en Porsche.

I Macan S mærker du ikke vægten, men presser du den hårdt, mærker du en mild tendens til understyring, som bekræfter, at bilen trods sine mindre dimensioner ikke er helt så meget sportsvogn som en Cayenne. Mindre kan også gøre det, og det er måske netop meningen med Macan. Al den sportsvognskørsel i en stor, tung familiebil giver strengt taget ingen mening, men det er omvendt det, der retfærdiggør at vælge en Macan i stedet for det aldeles glimrende udgangspunkt Audi Q5.

Overhovedet at sammenligne de to biler er unfair, men stod valget mellem en lille Macan med fire cylindre eller en stor Q5 med seks, så valgte jeg altså Audi’en. Hellere en fuldfed Audi end en brystsvag Porsche.

Konklusionen må være, at Macan skal have et S eller et Turbo-skilt på bagklappen for helt at indfri de forventninger, der knytter sig til mærket. Den har under alle omstændigheder en dejlig kabine og sjove køreegenskaber, men den skal altså også have nogle alvorlige muskler for rigtig at folde sig ud. I skrivende stund er Macan S ikke endeligt prissat, men forvent at betale 150.000 kroner ekstra. Med to cylindre og 109 hk ekstra er der ingen grund til at tøve med at tage den opgradering.

Se, hvad vi ellers skriver om: Christian Grau, Biler og Porsche