Graus anmeldelse: "Det er glædeligt, at BMW Z4 har fået stofkalechen tilbage"
Efter et par år med stålfoldetag er BMW Z4 tilbage med stofkaleche. Det glæder Christian Grau, som har kørt den lille roadster.
Foto: PR Christian Grau er journalist, foredragsholder og forfatter til bogen ’Mænd og biler’. Også kendt som vært og livsstilsekspert på TV 2. Motorredaktør på Euroman.
Det danske vejr er ikke cabrioletvejr. Køb en åben bil, hvis du flytter sydpå, men hold dig til fast tag, hvis du pendler vejnettet på vores breddegrader. Sådan lyder det ofte.
Jeg er meget uenig. I Sydspanien bliver du stegt i en cabriolet, herhjemme er det til at holde ud. Og med lidt sædevarme og en hue er sæsonen lang og god. Intet slår en tur gennem en efterårsskov med kluden nede, og på en klar decemberdag er der ikke noget så opmuntrende som at byde vinteren trods. Som en slags – umiddelbart perfekt kompromis – skyllede en bølge af cabrioleter med stålfoldetag over markedet fra midt 90’erne og små tyve år frem. Ideen er ikke ny, men den blev revitaliseret af Mercedes SLK og folkeeje med Peugeot 206 CC. Problemet er bare, at et ståltag vejer og fylder og dermed gør bilen mindre anvendelig og mindre grøn. Hertil kommer den æstetiske udfordring i at udforme et ståltag, der både tager sig godt ud og kan foldes sammen. BMW Z4 er blandt de biler, der slap godt fra det, men den mistede dog et par gram køreglæde og noget visuel kant, da man forlod danske Anders Warmings oprindelige design.
Derfor kan man glæde sig over, at Z4 nu er tilbage, iført kanvas, to sæder og baghjulstræk. Pæn med toppen på og pæn med toppen nede. En manøvre, der klares på ti sekunder og med op til 50 km/t.
Designet er stadig glattere end originalen, og i løjerlig lanceringsrød metallak går der næsten lidt sølvbryllupsgave over udstrålingen, men der er stadig kant, og så er den befriet for de overdimensionerede kølere, der ellers strøs ud over BMW-modellerne for tiden. Indvendigt ledes tankerne hen på den nye 1-serie med en digitaliseret og skærmbetjent brugerflade, som fungerer upåklageligt og tager sig fornuftigt ud uden at være decideret prangende. Man kunne have tilpasset sig roadster-stilen med mere sporty elementer, men det ville omvendt have gjort bilen dyrere. Og apropos stordriftsfordele så deler bilen en del komponenter og udviklingsudgifter med Toyota Supra. Det er (heldigvis) ikke til hverken at se eller mærke, da drivlinjen stadig er tysk og BMW’sk med en firecylindret turbomotor, et hurtigt semiautomatisk gear og baghjulstræk. En cocktail, der uanset vejrliget kan få det køreglade smil frem på en snoet vej.
