Grau anmelder den nye Tesla: ”Du bør advisere eventuelle passagerer, før du hakker speederen i bund”

Det lyder søvndyssende – Plaid – men Teslas overmotoriserede topmodel er faktisk alt andet. Med 1.020 hestekræfter er den det barnligste, Tesla er kommet op med siden saksedørene på Model X, og måske er det lige, hvad Tesla trænger til, nu hvor der er gået priskrig og folkevogn i Model 3 og Y. Samtidig er det en tilbagevenden til Teslas signaturfeature: acceleration.

Det var den egenskab, der betog hele verden, da Tesla først lancerede Roadster og siden Model S. Det var sådan, Elon Musk fik knyttet noget prestige til det at køre grønt, og netop den indgang har været Teslas geniale nøgle til bilmarkedet. Start med at sælge til de rige og kendte, så skal vi andre wannabes nok følge med.

Resultatet er et brand, der er mere værd end konkurrenterne tilsammen, og som efter at have haft markedet for sig selv som pionerer nu (undskyld udtrykket) disrupter hele bilbranchen ved at dumpe priserne i en grad, så især de billige bilmærker må rive sig i håret. Hvem gider at købe en kinesisk elbil, ingen havde hørt om for et kvarter siden, hvis du kan få en Tesla med længere rækkevidde og hurtigere ladetid for 25.000 ekstra?

Udfordringen er selvfølgelig at bevare sin status som et premium brand, og det er nok ikke mindst i det lys, at Plaid-versionerne af Model S og X skal ses. Førstnævnte har desuden over 10 år på bagen, så noget skal der under alle omstændigheder ske.

Samtlige konkurrenter ville for længst have lanceret en helt ny afløser, men hos Tesla har man tilsyneladende valgt at gå evolutionens vej med markante forbedringer i det velkendte format. Ikke ulig Porsches omgang med 911, men endnu mere subtilt. Hvis udgangspunktet er bæredygtighed, så giver det også god mening ikke at brænde hele landsbyen ned hvert syvende år (for nu at ride disruption-hesten helt i hegnet), men i stedet genbruge og bygge videre.

Det trængte Model S så også til, for den første udgave er efterhånden udtjent. Det gælder ikke mindst indvendigt, hvor midterkonsollen i sin tid var et stort, for mange ejere, snart kaotisk og rodet opbevaringsrum, og hvor den store iPad-agtige skærm tog så meget opmærksomhed, at man næsten ikke lagde mærke til, hvor sjusket interiøret var designet og samlet.

I takt med at de traditionelle bilproducenter spytter konkurrerende elbiler ud, bliver Teslas manglende erfaring med at bygge biler og få hele den taktile og visuelle finishmæssige dimension med mere og mere udtalt.

Så Model S er kort sagt blevet mere bilagtig inden i. Skærmen er vendt, så den nu ligger vandret og tillige kan drejes, så den fx er rettet mod førersædet. Desuden har bagsædepassagererne fået deres egen skærm, hvor man blandt andet kan spille spil via Tesla Arkade-funktionen.

Midterkonsollen har fået et par aflukkede opbevaringsrum og virker mere gennemdesignet. Det samme kan man sige om hele instrumentbrættet, der er blevet mere strømlinet og har fået tilført paneler, der flugter med dørsiderne, som nu er beklædt med læder og tekstil.

Små detaljer, der ikke desto mindre giver kvalitetsoplevelsen et løft. Selve samlekvaliteten er dog stadig ikke imponerende, og vores testbil udsender fra tid til anden en klirrende lyd fra skærmmonteringen. Det bør ikke ske i en bil til over 1,3 million kroner.

Mekanisk adskiller Plaid sig ved at have tre elmotorer, som tilsammen leverer svimlende 1020 hk. Nærmest barnligt mange hestekræfter, og nu vi er ved det infantile, så kan man tilvælge såkaldt Yoke-styring, hvilket betyder, at top og bund er skåret af rattet som på et rumskib.

Det kunne fungere, hvis styretøjet var så fast, at det var muligt at vende bilen uden at ændre hændernes greb om rattet, men grundet servostyringen og den høje udveksling betyder det, at du griber forgæves efter rattet, når du fx skal parkere. Vælg bilen med almindeligt, rundt voksen-rat, og problemet er løst.

Bortset fra det kører bilen bedre end sine forgængere. Den adaptive undervogn spiller godt sammen med firehjulstrækket og styretøjet. Vælger du den strammeste indstilling, kan du nærmest mærke dækmønsteret, men det giver mening, når du slipper de mange heste fri. Ellers gå efter en mere komfortabel indstilling. Firehjulstrækket er forbedret og hjælper med at tvinge bilen gennem sving i høj fart.

Det gør den godt, men Teslaen er stadig hurtigst, når det går lige ud. Så er den til gengæld også så hurtig, at du bør advisere eventuelle passagerer, før du hakker speederen i bund. 0 til 100 km/t klares på 2,1 sekund og 0 til 250 km/t tilbagelægges på under 10 sekunder.

Det er idiotisk hurtigt og noget af et shownummer, men efter en uge vil man formentlig skifte til et mere mageligt køreprogram og i stedet nyde godt af rækkevidden, der stadig rammer flotte 600 kilometer. Ladetiden er som altid hos Tesla også i top med en maksimumkapacitet på 250 kW.

Tesla Model S er i det hele taget stadig en kompetent elbil. 11 år efter introduktionen holder designet stadig, og egenskaberne som anvendelig elbil lader heller ikke noget tilbage at ønske. Samtidig udstiller den branchens evindelige stræben efter nye produkter ved at ligne sig selv, hvilket kun kan bidrage til bæredygtigheden. Problemet er, at den er blevet dyr. 1.189.296 kroner for en almindelig S og 1.371.696 kroner for en Plaid.

Det er ikke mange penge for 1.020 hk og en accelerationstid som en hyperbil, men det er meget sammenlignet med den langsommere, men ellers lækrere og mere velkørende Porsche Taycan. Hvad værre er, så er er det tre gange så meget som en Model 3 Performance. Den er ikke nær så pæn som Model S, den er mindre, og den er 1,2 sekund langsommere fra 0-100 km/t, men den er en god handel, og det kan man ikke sige om Model S med eller uden Plaid.