Jaguars ubestridte klassiker E-Typen bliver genoplivet i 2021 for at fejre modellens 60-års jubilæum.
Den britiske bilmanufaktur bygger kun 12 biler i alt, som alle kommer i par af en coupé og en roadster. Og købere skal tage dem begge to med hjem. Prisen på de to skønheder forventes at lande på cirka 5.3 millioner kroner. Det skriver det britiske motormagasin, Autocar.
Jaguar E-Type, der sidst blev produceret i 1975, blev afsløret helt tilbage i 1961 til Geneva International Motor Show i Schweiz. 60 år efter at verden første gang fik lov til at beskue E-Typens smukke former, er det modellerne ’9600 HP’ og ’77 RW’, der bliver genoplivet.
Annonse
9600 HP er en coupé, der kommer i farven ’Flat Out Grey’, og 77 RW bliver en cabriolet i farven ’Drop Everything Green’. Farvernes navne skulle efter sigende være en hyldest til den måde, bilerne blev kørt på til offentliggørelsen i 1961.
Begge biler kommer med en 3,8 liters straight six motor, der skubber kunststykkerne afsted med omtrent 220 hestekræfter. Det bliver til en tophastighed på lige omkring 240 kilometer i timen. Den samme som dengang i 60’erne.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.