Foto:
PR
Vi har fundet noget nær den perfekte feriebil
Christian Grau har testet en ikonisk bil med tagtelt over to uger i den norske natur.
ENGANG VAR DET SVÆRT at forestille sig en værre bil at køre langt og holde ferie i end en Land Rover Defender. Med mindre turen gik uden om al asfalt og gennem jungle og ørken, gav det ingen mening at vælge den, selvom ekvipagen unægtelig stod stilfuldt i sin ikoniske linjeføring. På forunderligvis vis både mekanisk simpel og dysfunktionel. Stupidt tørstig og påtrængende ukomfortabel, hvis man da ikke tog konsekvensen og betragtede den som en traktor.
I dag er det svært at forestille sig en bedre bil at køre ud i verden og holde ferie i. Især hvis den er monteret med tagtelt og madras og gemmer på et par elektriske foldecykler i bagagerummet. Udgangspunktet er en overdådig SUV med alt i mageligt udstyr og alverdens avancerede systemer til at gøre den uovervindelig i terrænet.
JEG KØRTE DEN ved premieren for fem år siden, og siden har jeg kørt den korte variant Defender 90 og den helt lange Defender 130. Førstnævnte er ultraskarp i designet, men også dum med sine tre døre, fordi adgangen til bagsædet bliver begrænset og bagagerummet bliver for småt, hvilket føles dumt i en bil, der stadig virker enormt stor.
130’eren, derimod, er så gigantisk, at man føler sig som en del af ’Succession’ med alt, hvad der må ligge af skjulte macho- og mindreværdsagendaer i det signal. Har man mange børn og tager den med tre sæderækker, giver det mening, men ellers er den næsten for meget, trods alt hvad der er af gode ting at sige om bilen, der naturligvis ikke ændrer karakter, men blot udstråling afhængig af længden.