"Det er oplevelsen af at køre bil med sanserne. Derfor taler den også til mig på en poetisk måde. En irrationel oplevelse i en velfriseret virkelighed"

Hvad er det for en bil, du ejer?

”Det er en MGB Roadster US edt. fra 1969 med en 1,8 liter Morris-motor. Den er Tartan-rød med sort læder indtræk og et stort MotoLita-trærat, trådfælge og en masse andet krom. Det er, som det skal være. Fuldstændig old school.”

Hvorfor har du en ’MGB’?

”Da jeg var barn, læste jeg krigsblade, som jeg havde købt hos en lokal antikvar. Der dyrkede man stadig englændernes heroiske indsats i anden verdenskrig med en tyk morale i sort og hvid. En af heltene hed Battler Britton. Han kunne flyve alle flytyper, og hvis han blev skudt ned, bijobbede han også lige som spion bag fjendens linjer. Når han endelig kom hjem til England, drønede han altid rundt i en engelsk sportsvogne og levede i overhalingsbanen, og det var jeg meget fascineret af. Da jeg blev 18 år med et dugfrisk kørekort og gerne ville realisere drømmen om Battler Brittons sportsvogn, blev jeg ret hurtig klar over, at det var MGB’en, der for mig stod som symbolet på den type bil. Med de klassiske og let genkendelige linjer og muligheden for vind i håret. Der er sikkert andre derude, der vil argumentere for at Jaguar E-Type eller Austin Healey er den ultimative britiske sportsvogn, men i mine øjne er det gode ved MGB’en, udover det visuelle, at det er menigmands sportsvogn (MGB’en blev produceret fra 1962 - 1980 i 512.243 eksemplarer), der samtidig er til at betale. I dag er jeg glad for, at jeg læste Battler Britton og ikke James Bond, for så havde jeg stadigvæk gået rundt og sukket efter en Aston Martin DB5.”

Hvad betyder den for dig?

”Jeg blev færdiguddannet på Statens Teaterskole i København i 2004, da jeg var 23 år, og blev herefter fastansat på Aarhus Teater. Men selvom jeg nu var professionel skuespiller, og var kommet ud i den virkelige verden, skete der ingen store ændringer i min hverdag. Jeg levede stadigvæk af spaghetti med ketchup og var konstant på røven. Jeg var dog så heldig at komme med i ’Krøniken’, hvor jeg spillede Kaj Holgers (Waage Sandøs rolle, red.) opportunistiske barnebarn, Henrik, der ender med at futte Bella af for at sikre sig en forsikringssum. For første gang i mit liv fik jeg en større bunke penge mellem hænderne. Det var dog ikke helt nok til at udleve min drøm om en MGB, så jeg måtte låne resten af min far, og så kunne jeg endelig skrive under på købsaftalen. Det var økonomisk kamikaze, fordi jeg i virkeligheden ikke havde råd til at købe sådan en bil og holde den kørende. Men for mig var det et signal om at tage et skridt i en ny retning, og den minder mig stadig den dag i dag om noget irrationelt i mit ellers meget rationelle liv med kone, tre børn, en hund og et fastforrentet lån på et hus i Klampenborg.”

Hvordan fik du fat i bilen?

”Jeg fandt en del forskellige MG’er rundt omkring i landet, men de krævede enten for meget kærlighed eller var alt for dyre. Helt tilfældigt dukkede der en gut op langt pokker i vold ude på landet, som levede af at importere engelske sportsvogne fra USA. Han havde en MGB fra 1969 i chrome bumper udgave, som er en vigtig ting i MG kredse, stående. Jeg tog min far med, og vi havde aftalt, at han skulle være bad cop og jeg good cop. Men selv han begyndte også at ryste på hånden, da han så den. Den stod snorlige og funklede derude på gårdspladsen. Vi kørte den til en betroet mekaniker, der fik den op på en lift. Han sagde, at han aldrig havde set én i så flot stand og gav den et rent 13 tal. Mere behøvede jeg ikke at vide, og jeg købte den en halv time efter.”

Hvad kan den, som andre biler ikke kan?

”Jeg er den lykkelige ejer af en Audi Q4 e-tron, den sidste nye elbil fra Audi. Og mit rationelle jeg er kæmpe fan. At sætte sig ind i en bil, der lydløst og gnidningsfrit transporterer dig og familien fra A til B med så lidt indblanding som muligt er skønt. Bilen kan nærmest køre af sig selv med adaptiv cruisecontrol og lane assist, og hvor jo mindre du gør des bedre er det. MG’en er det komplet modsatte. Her arbejder man sammen med bilen - er i konstant dialog. Man kan mærke vejen, motorens gang, mekanikken og duften af varm olie og naturen omkring dig. Og konsekvensen ved dine handlinger kommer med det samme. Det er oplevelsen af at køre bil med sanserne. Derfor taler den også til mig på en poetisk måde. En irrationel oplevelse i en velfriseret virkelighed.”

Hvad er den vildeste oplevelse, du har haft i bilen?

”Første gang jeg let snalret gav nøglerne til min kommende kone og hun, uden at tøve, tog dem, startede MG’en, fandt gearene og fragtede os ud af byen ad Strandvejen i en af de der sommernætter, hvor alt står stille. Lige der fladt 10-øren sgu’ for mig. Jeg havde overgivet mit kæreste eje, som jeg indtil da havde ment, at kun jeg (og en lille håndfuld indviede mænd i tweed jakkesæt) kunne finde ud af at køre, til hende, og hun mestrede den med naturlig selvfølge. Hun lignede Grace Kelly i en dansk udgave, og jeg var totalt solgt. Det skete lige der i MG’en. Og igennem bjerge af leverpostejmadder, fyldte bleer og skyhøje champagnetårne er vi (og MG’en) her stadig efter 11 år. ”

Vil du eje den for evigt?

”Der har været mange gange, hvor den har hængt i en meget tynd tråd. Økonomisk såvel som praktisk. På et tidspunkt var det elektriske system ædt helt i stykker af mus, og jeg skulle beslutte, om den skulle repareres for penge, jeg ikke havde, eller skille mig af med den med et stort økonomisk tab til følge. En meget klog bilnørd sagde til mig: ’Lige nu er det måske surt at stå som bilens ejer og at skulle betale for reparationerne. Men det er en bil fra 1969. Den har overlevet mere end det her og er her stadig. Se dig selv som bilens kurator. Det er dit ansvar at passe på den, så du på et tidspunkt kan give den videre til den næste kurator.’ Det var en fin måde at se livet med en veteranbil på, og det holder jeg mig for øje, når mekanikeren præsenterer mig for en ny regning. Desuden drømmer jeg om at kunne give bilen videre til mine børn, når de engang får kørekort, så drømmen og glæden ved at køre en bil med sanserne kan leve videre hos dem.”