Min første bil var en Ford Granada. Jeg var blevet hyret af Tony Hawk til at lave nogle skateboardshows i Californien. Det gav nok til at købe en bil, og man kan ikke rigtig bo i Californien uden en bil. Jeg havde ikke noget kørekort hjemmefra, og jeg tænkte, at kunne jeg bare være der i tre måneder eller et halvt år, så var det fedt.
Det hele var helt nyt, men jeg fik købt mig den her Ford Granada, som var meget amerikansk. En coupé med noget brunt læder. Den tjente mig helt fint, men så begyndte jeg relativt hurtigt at tjene flere penge, og så blev det interessant at få en ny bil.
Annonse
1997 BMW 328IS, metallic
Jeg vidste ikke ret meget om biler, men min makker, som havde det skateboard-firma, jeg kørte for, sagde, at hvis jeg skulle have en ny bil, så skulle det være en BMW. Jeg tænkte, det lyder fint, men også lidt voldsomt. BMW, det er jo et premium brand, og jeg var en ung fyr, men jeg tænkte, okay, den kan jeg måske godt lige trække hjem. Så jeg købte en spritny 328 IS, en flot coupé med M-fælge og læder.
Den var bare superfed, og jeg kan huske, at tanken var sådan lidt, nu køber jeg den her bil, og hvis alt så går galt herovre i USA, så kan jeg i hvert fald tage den med hjem til Danmark, og så har jeg ligesom et eller andet at vise fra den her tur. At jeg stadig skulle leve af at stå på skateboard i dag, havde jeg ingen idé om.
2001 BMW M3, sølvfarvet
Jeg kan huske, at nogle af de første gange, jeg kørte i BMW’en, følte jeg mig som en direktør, og jeg var bare sådan en ung gut, der kørte på skateboard. Det var surrealistisk, men jeg vænnede mig til det og havde den i fire år. Så købte jeg en af de allerførste E46 M3’ere, der kom til USA.
Som ejer af en ny BMW, fik jeg tilsendt deres kundemagasin, og jeg var begyndt at interessere mig lidt for det. Nok til at jeg ville have den M3’er på et tidspunkt. I mellemtiden var jeg begyndt at nørde lidt dybere ned i det og begyndte at modificere den lidt. Jeg fik købt nogle fælge til den, og nogle skørter og noget udstødning. Jeg begyndte også at køre trackdays og lærte områdets snoede veje at kende.
2000 BMW X5, rød
En dag var der en dame, der kørte lige ud foran mig og over for rødt. Jeg kunne simpelthen ikke nå at komme udenom og fik smadret hele fronten ind i hendes bil. Jeg kæmpede med forsikringen i lang tid, for den stod nærmest som ny og havde måske gået 40-50.000 kilometer.
Heldigvis have jeg også en bil til familien. En X5, deres første SUV. Genial bil. Stor som de amerikanske biler, men meget mere velkørende. Dem har jeg har haft en stribe af i forskellige modelgenerationer. Blandt andet en, der var rød, hvilket man sjældent ser.
2002 BMW M5 Touring, hvid
Annonse
Efter M3’eren var jeg lidt i tvivl om, hvilken bil jeg skulle have til mig selv. Jeg kiggede på noget Porsche og lidt forskelligt, men jeg ville også have plads til børnene, så jeg endte med en M5 Touring. Den nu legendariske V10’er med 507 hestekræfter og en sekventiel automatgearkasse, de sagde, var hentet direkte fra Formel 1. Det var bare en fed bil.
Jeg har haft nogle fede roadtrips i den med familien til Phoenix og Grand Canyon og alle mulige sindssyge steder i USA. Den havde forskellige køreindstillinger, og hvis du satte den op på den hurtigste og gav den fuld gas, så føltes det, som om den var ved at vride hele bagpartiet i stykker. En sindssyg bil.
1986 BMW M3, sort // 1992 BMW M5 Touring, mørkelilla // 2024 BMW iX2, mat blå
Vi havde det godt i USA, men København var begyndt at trække lidt i os. Især med henblik på mine døtres opvækst i Californien. Jeg havde ikke lyst til at opfostre to teenagepiger, der hverken kunne det ene eller det andet, fordi det ikke er sikkert at gå på gaderne i USA. Vi savnede alle de her helt almindelige, trygge, danske hverdagsting, så i 2012 eller deromkring flyttede vi hjem.
Jeg kunne ikke skille mig af med M5’eren, så til at starte med havde jeg den stående i USA og kørte i den, når jeg var der. Omvendt havde jeg gennem nogle år haft en gammel M3 stående i København. En såkaldt E30’er fra 1986, en rigtig kultbil. Derudover havde min far fundet en gammel M5 Touring på en auktion i Jylland, som vi købte meget billigt. Tanken var at køre i dem alle, men M3’eren var for lille, og M5’eren stod uden afgift, så for at få råd til at sætte nummerplader på den, solgte jeg M3’eren.
Det skulle jeg ikke have gjort, men M5’eren dækker vores behov bedre, og det er stadig en fed bil, som jeg har haft gennem alle årene. Samtidig er jeg blevet BMW-ambassadør, så nu får jeg en ny bil hver fjerde-femte måned. Det lyder måske lidt vulgært, men det er noget med, hvor langt de må køre, inden BMW skal have dem tilbage. For tiden afspejler den aftale sig i en ny iX2’er, som jeg ligger og kører rundt i.
Jeg har altid været begunstiget af, at der er nogle, der har troet på mig og hjulpet mig. I alt, hvad jeg har gjort. Men det kræver, at man opsøger det. Og det har jeg tydeligvis været god til.
