Se Benjamin Havs biler gennem karrieren

2017-2018: 2017 Opel Corsa, sort

Mit auto-cv er skamfuldt, da jeg først fik kørekort sidste år. Generelt har jeg klaret det fint uden bil. Jeg er født på Østerbro og har altid boet i byen, så det var nærmest kun, når vi skulle tage S-toget op til svigerforældrene i Allerød, at vi mærkede et afsavn. Mine egen familie er ikke bilister. Min far havde sporadisk en helt smadret Nissan Sunny, så det var ikke sådan noget med at få et kørekort, når man fyldte 18. Vi var ikke en velbjerget Østerbro-familie på den måde. Ville jeg have kørekort, måtte jeg selv betale, og jeg havde et forholdsvis veludviklet hashforbrug på det tidspunkt, så det var der, jeg lagde mine penge. Det slap jeg så midt i 20’erne, og så brugte jeg et år på at finde mig selv. Jeg begyndte at lave musik, men det var meget ustabilt indtil 2017-18 stykker, hvor vi flottede os og leasede en Opel Corsa. En dejlig bil sammenlignet med S-tog, men også en lille bil til en familie med to børn.

2018-19: 2018 Opel Insignia, sort

Efter Corsa’en var jeg steget så meget i graderne som kendis, at jeg kunne få en bil med rabat. Ikke en sponsorbil, men en lidt bedre deal end normalt. Jeg var stadig en kendisproletar, men vi fik en Insignia, og for en misrøgtet arbejderdreng som mig var det jo næsten en Mercedes. Jeg havde stadig ikke noget kørekort, men den fik mig i gang. Jeg var blevet så gammel, at jeg frygtede, at det slet ikke var muligt for mig at lære at køre bil. Jeg bar på et lille traume fra en tur på Bornholm, hvor jeg engang havde kørt rundt i min mors daværende kærestes bil. På et tidspunkt skulle jeg vende, og jeg turde ikke bakke, så jeg forsøgte at u-vende hen over en mark. Jeg havde bare overset en to meter dyb grøft, som jeg endte i og måtte have Falck til at trække mig op. Den oplevelse sad i mig længe, men det vilde var, at da jeg så omsider fik kortet, gik der ikke længe, før jeg tænkte, at nu er jeg Danmarks bedste bilist. Dels havde jeg spillet meget computer, hvilket jeg bildte mig ind havde skærpet min reaktionsevne, og dels kørte jeg simpelthen til alt. Om jeg så bare skulle til træning 500 meter væk, tog jeg bilen for at øve mig. Desuden var det lykkedes mig at bilde min kone ind, at det at se Youtube var en del af mit arbejde, så jeg har set alt på Youtube. Herunder flere tusinde trafikulykker, som jeg har betragtet og analyseret. Jeg var klar.

2019-2019: 2019 Opel Zafira, mørkegrå

Jeg ved sgu’ ikke hvorfor, det kun er Opel’er, men nu havde jeg fået en relation til ham min Opel-mand, og så fortsatte jeg bare der. Denne gang i Zafira. Jeg er farveblind, men den var i hvert fald ikke sort. Nærmere mørkegrå, og så havde den automatgear. Det var første gang, jeg stiftede bekendtskab med det. Det var en stor bil med syv sæder, men den havde 170 heste, så den trak bedre end Insignia’en. Til gengæld var den grim og overhovedet ikke street. Vi plejer at køre sammen i en minibus, når vi skal ud og spille, men jeg tog Zafira’en til Smukfest sidste år, og det var da skamfuldt. Heldigvis har jeg aldrig gået op i at være street. Nærmest tværtimod, det er næsten blevet en del af mit brand at gå imod de der klichéer, og der må man sige, at en Opel Zafira med tre børn i er noget af et statement.

2019-2020: 2019 Toyota Yaris Hybrid, hvid

Så overgik min bilmand til grøn omstilling. Han er egentlig sådan en pengemand oppe fra Birkerød, men hans datter er meget miljøbevidst, så hun fik ham til at skifte til et grønt koncept med hybridbiler og den slags. Det betød, at vi hoppede på en Yaris Hybrid. Mest for at prøve det. Det var ret spændende, men bilen var alt for lille til os, så det varede kun i to måneder. Jeg er ellers selv en miljømand – jeg går meget op i det, men det blev for besværligt, og skulle vi have en større hybridbil, blev det for dyrt.

2020-: 2020 Mercedes C220, sort

Nu er jeg hoppet på sådan noget minilease, hvor man har bilerne i meget kort tid. Det passer mig fint, og man kan få nogle lækre biler på den måde. Fx den Mercedes jeg har nu. Det er lidt en drøm, der er gået i opfyldelse for mig. Komfortmæssigt minder den om Insignia’en, som også er lidt større, men det her er en Mercedes. En lille Merceds godt nok, men den er stadig lækker, og den kører rigtig godt. Jeg kunne godt finde på at blive i noget Mercedes – måske en elbil, men det bliver nok for dyrt. Nu må vi se, her og nu er jeg glad for at skifte hele tiden.