"Jeg elsker biler. Jeg er vokset op på Frederiksberg med en far og nogle fætre, der også elsker biler, så det har været noget, vi kunne dele, selvom vi er meget forskellige. Den første bil, jeg selv ejede, var en Mitsubishi Carisma. Jeg var omkring 20 år gammel og selvlært kunstmaler, så det var en fin bil, men måske ikke helt nok til at gøre mig glad. Som bilnørd havde jeg altid forestillet mig, hvilken bil jeg skulle have, og da jeg så skulle vælge, var jeg meget i tvivl. Skulle jeg tage en noget ældre Audi eller noget helt tredje. Min store drøm var at få en Jaguar S-Type, men den var for dyr, så jeg endte i Mitsubishi’en. Det holdt i fire måneder, så solgte jeg en serie malerier til nogle folk i New York. Det indbragte mig de 60.000 kroner, jeg lige manglede til Jaguaren, og så var jeg videre."
Annonse
Jaguar S-Type 3.0, kongeblå
Kunstmaler og elev på Det Kongelige Danske Kunstakademi.
"Min far havde advaret mig mod at købe en Jaguar. Han sagde, at det var noget lort, og at de gik i stykker, men jeg var ikke til at tale fra det. Men min far fik selvfølgelig ret. Jeg købte den for 136.000 kroner, og jeg brugte 146.000 på reparationer, men jeg elskede den og vaskede den tre gange om ugen. Det er der måske mange, der ikke tænker om en kreativ type som mig, men jeg har sygt meget orden i mine biler. Jeg elsker, at min bil står helt skarpt, og jeg kan næsten glæde mig til at vaske fælgene eller støvsuge kabinen. Og jeg kan få en snak med andre bilnørder, for i kunstmiljøet er biler ikke noget, man dyrker. Der bliver tværtimod skævet lidt til en, når man kommer i en fed bil.
Jeg havde Jaguaren, da jeg blev optaget på akademiet, og jeg var der altid klokken syv om morgenen og parkerede helt inde i gården. Det gav en del kommentarer, men nu er jeg sådan indrettet, at jeg ikke går op i, hvad andre folk siger og tænker om mig. Ellers tror jeg, man får et lorteliv. Jeg er meget oppe i mit eget hoved og tænker kun på at male, male, male. Folk synes måske, jeg er arrogant og kold i røven, men i virkeligheden er jeg bare væk i mit arbejde."
2012 Mercedes E350 stationcar, sort
Kunstmaler og elev på Det Kongelige Danske Kunstakademi.
Annonse
"En anden ulempe ved Jaguaren var, at den ikke kunne lægge bagsæderne ned. Jeg havde ikke et fast galleri dengang, så jeg skulle tit have mine værker og materialer med mig, og det krævede plads. Til sidst skiftede jeg til en Mercedes E350 med soltag, LED-lygter og 292 hestekræfter. Den havde også bagsæder, men dem fik jeg taget ud, så jeg kunne køre på gule nummerplader. På den måde sparede jeg 100.000 kroner, men omvendt syntes jeg også, at det var lidt nederen at køre rundt på gule plader. Jeg følte mig lidt som alle de her Porsche Cayenne-typer på gule plader. Det føltes lidt billigt på en eller anden måde.
Til gengæld fik jeg en fin sofa til mit værksted ud af sæderne, og det passede fint med, at jeg også solgte den som varevogn. Jeg var ellers fristet af at sætte sæderne i den, efterhånden som afgiften faldt, men jeg er jo sådan en, der sidder og tjekker biler på Bilbasen hele tiden, så der var også noget i mig, der bare ville have en ny bil."
2014 Jaguar XJ, sort
Kunstmaler og elev på Det Kongelige Danske Kunstakademi.
"Nu gentager historien sig, for jeg havde fået kig på en Jaguar. En XJ med femliters V8-motor og en hel masse hestekræfter. Igen havde jeg selvfølgelig sat mig ind i det og fundet en portfolio-udgave med stort, todelt soltag og lyst læder. Dengang var det min ultimative drømmebil. Jeg var helt dårlig med den, og jeg fulgte priserne på dem, indtil jeg fik råd til at købe en. I forhold til S-Typen var der kun lidt bøvl med den. Min far havde naturligvis advaret mig endnu engang – han er bankmand, så vi er ret forskellige, men vi deler kærligheden til bilerne. Der var noget med olien og noget med kølesystemet, men jeg elskede virkelig den bil og kan stadig fortryde, at jeg solgte den. Fordi den er så speciel og så lækker, den ligner ikke andre biler, og man ser ikke ret mange af dem. Det kan jeg godt lide."
Kunstmaler.
"Det fede ved den her er, at det er en stationcar med masser af plads – og alligevel er det ikke en rigtig stationcar. Den har en 5,5-liters V8 motor med 592 hk og går fra 0-100 km/t på 3,4 sekund. Og så lyder den bare helt vildt – især om morgenen, når den er kold. Det var den, jeg kørte i, da jeg medvirkede i tv-programmet ’Kunstnerkolonien på Skagen’. Jeg kæmpede virkelig for, at bilen ikke skulle indgå i programmet, men de insisterede på, at vi skulle komme i vores egen bil. Jeg syntes, at det var lidt irrelevant, men heldigvis var der en af de andre, der kørte Range Rover, så jeg ikke var alene på V8-holdet. Bortset fra det, så er det den første bil, som jeg har på leasing. Så står man uden bil og penge bagefter, men til gengæld kan man få en bil, som man ikke ville have råd til at købe. Den udløber om otte måneder, og så skal jeg overveje, om jeg vil beholde den eller have en ny. Jeg drømmer lidt om en S63 AMG fra 2018, men nu må vi se."
Annonse
Frederik Næblerød
Er født i 1988 og uddannet kunstmaler fra Det Kongelige Kunstakademi i 2018. Han har blandt andet udstillet i Berlin, Barcelona, Los Angeles og New York. Derudover er han præmieret af Statens Kunstfond og nomineret til Kunstkritikerprisen. Han er tilknyttet Galleri Alice Folker i København.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.
