Se Gordon P. Henriksens biler gennem karrieren

2002 Citroën C5 stationcar, sølvfarvet

Rejsekonsulent og informationschef hos Atlantik, redaktionschef på Fisk & Fri samt vært på ’Storrygeren’ på DR.

Jeg var midt i 20’erne, da jeg fik min første bil. Indtil da klarede jeg mig med tog og cykel eller fik et lift, men så skulle vi have vores første barn. Vi boede på 8. sal i en toværelseslejlighed, så ret hurtigt besluttede vi at rykke teltpælene op og flytte til Lejre, hvor jeg er vokset op, for at lege far, mor og børn.

Det krævede en bil, og jeg vidste virkelig intet om biler, jeg vidste bare, at der skulle være plads til en barnevogn, og at den gerne måtte være lang, så jeg kunne have mine fiskestænger i den. Det endte med, at jeg kørte op til min svogers ven, som sælger biler, og sagde: ’Hej, jeg skal have en bil.’

Samme dag kom jeg hjem i en sølvfarvet Citroën C5 stationcar – helt uden omtanke på fabrikat, æstetik, look eller stil. Den kunne bare det, den skulle, og derudover husker jeg den som lidt af en flyder. Den lå lavt og bredt på vejen og var god til det, jeg kalder ’reggae-kørsel’, hvor man har sædet lidt tilbage og nærmest chiller afsted i bilen.

Efter nogle år fik min kone også en bil, og så blev Citroën’en min helt egen. Det betød, at den blev syltet ind i fiskeslim og andet godt, indtil den ikke kunne mere efter seks-syv år.

2009 Subaru Outback, gråmetal

Selvstændig arrangør af fisketure og events samt kommunikatør inden for lystfiskeri. Vært på radioprogrammet ’Fisketegn’.

Jeg skulle have en ny, brugt bil, og denne gang gik jeg ekstremt praktisk til værks. Jeg tænkte, at der skulle være noget bagagerumsplads, den skulle kunne trække en trailer med en jolle på, og den måtte gerne have firehjulstræk, så jeg kunne komme ud til alle de her fiskepladser.

Oveni det var jeg i tvivl, om jeg skulle lease, købe en ny eller købe en brugt, så det endte simpelthen med, at jeg tog fat i en såkaldt bilkonsulent. Det er sådan en gut, der hjælper folk med at finde den rette bil til dem. Jeg vidste ikke, at sådan nogle fandtes, men jeg må give ham, at han virkelig var inde i, hvilke modeller og årgange der var bedst.

Det endte med en Subaru Outback, som jeg aldrig var nået frem til selv, men som viste sig at være helt rigtig. Automatgear, elfenbensfarvet læder, magelige sæder og en god blanding af at være en gammelmands-stationcar og alligevel have noget motorkraft og firehjulstræk.

Jeg kunne mærke, at jeg havde fået en særlig bil, fordi folk kom over og spurgte: ’Nå, hvad er det, du kører i?’ Den var jeg rigtig glad for, og jeg havde den faktisk helt frem til sidste år, hvor den ikke kunne længere.

2022 Suzuki Jimny van, armygrøn

Selvstændig arrangør af fisketure og events samt kommunikatør inden for lystfiskeri.

Som man sikkert fornemmer, har jeg aldrig nørdet biler eller tænkt, at det var noget, der kunne gøre mig glad, men på en eller anden måde har jeg bare fået en ny legekammerat i min nuværende bil. En Jimny. Den giver mig en lykkelig følelse indeni, og det troede jeg ikke, at jeg kunne få af en bil, men det får jeg.

Til trods for, at det først er de sidste hundrede meter i mudder hen til fiskepladsen, der giver rigtig mening. Turen på motorvejen derhen er Jimny’en ikke god til. Den larmer, og den er slet ikke hurtig, men det vænner man sig til. Det er også den første af mine biler, jeg har pimpet lidt. Den er armygrøn, og så har jeg fået taget malet hvidt, givet den nogle større hjul og skiftet kølergrillen, så den har et lidt ældre Suzuki-logo.

Den har også fået et roof rack, så jeg har plads til mit grej. Det er en rigtig fed ting ved bilen, at man kan gøre den til sin egen. Der er hjemmesider alene med ting til den, og man kan mærke, at det er en bil, som ejerne elsker.

Det er også den første bil, jeg har elsket på den måde.Og første gang, jeg har vidst, hvad jeg ville have. Jeg havde kigget på den længe og elsket designet og egenskaberne. Når den så koster 200.000 kroner fra ny på gule plader, så synes jeg ikke, der var noget at være i tvivl om.

Se, hvad vi ellers skriver om: Biler og Mænd