Jesper Buch har ved et tilfælde købt bil af skuespilleren Poul Bundgaard, ødelægt en Porsche og fået stjålet en anden - formentlig af en gruppe hashsmuglere. Han ejer en Lamborghini, men kører oftest i sin SmartCar.
1994 - 1995
Toyota Corolla, lyseblå, årgang 1983
Da jeg bliver 18, køber jeg min første bil af min far for 15.000 kroner. Det lykkes mig og mine venner at få den til at køre 180 kilometer i timen, og vi får den til at skyde ild ud af udstødningsrøret.
Året efter tager jeg til Australien, og jeg sælger den tilbage til min far. Bilen kan næsten ikke køre mere, og få dage inden jeg afleverer den, trækker Henrik Østergaard (senere medstifter af Just Eat, red.) håndbremsen så hårdt, at den går i stykker. Det er for pinligt at fortælle min far, men han opdager det med det samme. ”Hvorfor har bilen ingen bremser mere?”
Min anden bil deler jeg med min kæreste. Jeg er i militæret, så jeg kører frem og tilbage mellem kasernen i Tønder og vores hjem i Kolding. Den kan lidt mere end min første bil, så vi kører også til Sydfrankrig på ferie.
Selvom jeg er glad for bilen, så skammer jeg mig også lidt over den. Jeg husker tydeligt en scene foran Nørresundby Bank i Pandrup, hvor jeg står og vifter med armene, fordi jeg vil låne penge til at starte en bar i Blokhus.
Da jeg går ud af banken, går jeg 200 meter forbi min bil, så de ikke kan se, det er min. Da jeg går tilbage, må jeg spørge nogle forbipasserende, om de kan skubbe den i gang. Jeg tøffer hjem til Kolding, men jeg får jeg mit lån og åbner min restaurant.
Studerende ved Eksportskolen i Herning
Jeg sælger min restaurant efter halvandet år, og jeg får lidt penge ud af det. Jeg søger på Den Blå Avis og finder den her fede bil med vippelygter. Da jeg ringer på døren ved sælgeren, er det skuespilleren Poul Bundgaard, som åbner. Det er hans lille baby, han sælger videre til mig for 70.000 kroner.
Det er den fedeste bil, jeg kan finde til pengene, og den holder nogle år, mens jeg går på Eksportskolen i Herning. Jeg sælger den igen, da jeg flytter til Oslo for at være trainee på Danmarks ambassade.
Jeg får den ide i Oslo, at man skal kunne bestille mad på internettet, så da jeg kommer hjem, stifter vi Just-Eat, og jeg køber tre firmabiler på gule plader - én til hver i selskabet.
Den her Sportsvan er særlig for mig. Den er plastret til med reklamer, og jeg sover formentlig over 100 dage i den, fordi vi kører rundt i hele Danmark og sælger vores koncept til restauranter, pizzeriaer og grillbarer. Typisk stopper vi foran svømmehaller, hvor vi ligger i en sovepose i hver vores bil. Morgenen efter går vi ind og tager et bad, før vi kører videre. Det var dengang man var ung og frisk!
Medejer og direktør i Just-Eat.dk
Efter tre år begynder det at gå bedre med Just-Eat, og vi skifter vores første biler ud med tre nye. Min partner Henrik Østergaard bestiller dem med 21 tommer motherfucker-fælge, og jeg er tosset i starten. Dét synes jeg ikke, vi har råd til.
Det er nok min jyske side. Jeg har for eksempel altid købt brugte biler, der har kørt minimum 15.000 km, for jeg gider ikke tage afskrivningsskraldet. Desværre må jeg erkende, at det virker godt med vores flotte fælge. De fungerer som blikfang, og jeg har min bil frem til 2005, hvor jeg flytter til London, og derfor giver den videre i firmaet.
Min store bildrøm har altid været en Porsche. I London er afgiften noget lavere end i Danmark, og jeg får en fed løn med god bonus. Jeg synes, jeg kan tillade mig at få mit største ønske opfyldt.
Desværre går motoren pludselig død en dag på den tyske autobahn, mens jeg kører 240 kilometer i timen for fuld smadder. På værkstedet kan de konkludere, at der er vand i olien, og at hele motoren skal udskiftes. De yder en god service, og jeg får lov til at bytte den til en ny bil.
Jeg bytter min første Porsche til en mere familievenlig Cayenne, som jeg tager med til Spanien, hvor jeg flytter ned med min kæreste. Jeg har den i tre måneder, og så bliver den fandeme stjålet.
Efter halvandet år finder politiet den uden nummerplader og fuldstændig bulet. Bagsæderne er hevet ud, og politiet fortæller, at den formentlig har været brugt som hashtransporter fra stranden i Costa del Sol. De ankommer åbenbart dertil fra Marokko med varerne, og så læsser de bilen med et halvt tons hash. Jeg vidste, det var min, for der lå stadig kuglepinde med Just-Eats logo under forsædet.
Jeg køber en Maserati GranTurismo, udelukkende fordi den er sindssygt flot og har en fantastisk lyd. Jeg er ikke snobbet omkring biler og mærker, men når jeg vælger en ny bil, så skal det være én, som jeg kan gå og glæde mig til at modtage.
I dag har jeg lavet den regel, at jeg kun må købe ny bil, når jeg har lavet et exit (solgt en virksomhed, red.). Det skal ikke blive hverdag at få ny bil - det er noget, jeg skal gøre mig fortjent til.
Selvom jeg har haft nogle fantastiske biler gennem tiden, så er det vores SmartCar, som jeg muligvis har brugt mest. Vi køber den i Spanien for 3.000 euro, og det kan lyde skørt, men jeg synes, det er herligt at køre og grine af, hvor lidt den koster årligt i forsikring. Desuden er der ingen, som kigger, og du kan parkere den, hvor du vil, uden at stresse over det. Der er jeg lidt jysk igen, tror jeg.
Investor i flere selskaber ud over Miinto.dk
Jeg må bare eje den her bil, fordi den er så underspillet og fed. Det er min første superbil, og den kan køre fra 0 til 100 på tre sekunder. Der er kun lavet 1.200 af dem under finanskrisen, så den er i høj kurs. Jeg købte den for 97.000 euro, men jeg kan sælge den videre nu for 102.000 euro. Der er ingen, som stopper og tager billeder af den, men den kan sagtens køre fra en rød Ferrari.
Det her er den fedeste bil, jeg nogensinde har ejet, og jeg beholder den de næste ti år.
Når jeg fylder 50, er jeg blevet for gammel til at spille smart, så der køber jeg muligvis noget mere afdæmpet. Til den tid har jeg sikkert også arbejdet så meget, at jeg hellere vil bruge min tid på oplevelser og rejser fremfor biler.
Jeg køber den her bil, fordi jeg kan lide en stor motor. Jeg vil samtidig sige, at det forpligter at have råd til den. Man er nødt til at være sød og rar overfor børn og familier, der vil have billeder af den eller sidde i den. Det er berigende for mig at se, hvor glad en 5-årig dreng bliver, når han får lov at komme ind bag rattet, og jeg synes, man skal glæde andre mennesker, når man har ressourcerne.
LÆS OGSÅ: Mathias Zanka Jørgensens auto-cv
LÆS OGSÅ: Svend Brinkmanns Auto-CV
LÆS OGSÅ: Kristian Haagen Auto-CV
