Se Jesper Skibbys biler gennem karrieren

1977 Alfa Romeo Alfa Sud, rød

Amatørcykelrytter.

Jeg blev 19, før jeg fik kørekort. Jeg gik i gang, da jeg var 18, men jeg måtte tage teoriprøven fem gange.

Min far havde lovet at betale mit kørekort, men da jeg dumpede anden gang, gad han ikke mere. Til gengæld bestod jeg køreprøven første gang, og så fik jeg mig en Alfa Sud.

Min far var brugtvognsforhandler, så han havde alle mulige biler igennem, blandt andet en Alfa Romeo GTV, som jeg var helt skudt i, men den var for dyr. ’Så må du ud og arbejde,’ sagde han, og jeg havde jo travlt med min cykling, så det endte med den væsentligt billigere Alfa Sud.

Min far sagde, at den ruster, når den hører vejrudsigten, men jeg syntes, den var fed, selvom der allerede var lidt pletter her og der.

1981 Fiat Panda, rød

Amatørcykelrytter.

En dag lånte min søster bilen, og så kørte hun den ned i et hul ved noget vejarbejde. Det var enden på Alfa’en, men min søster slap heldigvis uden knubs. Jeg drømte om en ny Alfa, dem var der noget over, men min far havde luret, at jeg kørte som død og helvede, og så købte han en Fiat Panda til mig for forsikringspengene.

Den var også rød, og det kan godt være, den er fed i dag, men dengang var jeg nærmest flov over at komme kørende i den. Jeg havde altid mine cykler med, så jeg kom med tagbøjler og fuld oppakning med 80 km/t op ad bakke på motorvejen. Det var sådan, at folk lå og blev sure på én, fordi jeg ikke kørte de 110, der stod på skiltet.

Renault Clio Turbo, hvid

Professionel cykelrytter på Roland Cycling Team.

I 1986 fik jeg min første professionelle kontrakt. Jeg var holdkammerat med Brian Holm, og vi flyttede til Belgien og skulle bruge en bil. Der stod 70.000 på kontrakten, og jeg tænkte, det var mange penge. Men det var belgiske franc og omregnet til kroner svarede det til 6.000 kroner. Dem brugte vi på at købe en Renault 5 Turbo, som var så tørstig, at vi ikke havde råd til at fylde den op.

Vi stoppede engang på en belgisk landevej og kiggede ind under den, fordi vi troede, der var hul i tanken. Det var der ikke, den var bare tørstig, så det blev måske til et par ture i den, og så stod den ellers og rustede på en parkeringsplads. Men flot skulle det se ud.

1989 VW Golf GTI, sølvfarvet

Professionel cykelrytter på TVM, etapevinder i Giro d’Italia.

I 1989 skrev jeg under på en forholdsvis lukrativ kontrakt med hollandske TVM. Jeg var blevet nummer tre og nummer fire på enkeltstarten i Touren og havde taget nogle etaper i Danmark Rundt, så de var klar til at betale, og jo større kontrakt, jo større bil, tænkte jeg.

Jeg lagde ud med en grå Golf GTI, som jeg syntes, var the shit dengang. Brian havde en GTD, og indimellem kunne vi stå op klokken tre om natten og køre til Danmark helt spontant. Hvem kommer først gennem Tyskland? Jeg var hurtigst, men Brian behøvede nærmest ikke at tanke.

1992 Porsche 911, sort

Professionel cykelrytter på TVM, etapevinder i Tour de France.

En af mine holdkammerater var Dieter Thurau. Han var en stjerne og besat af biler. Han kørte Ferrari, Mercedes S-klasse og Porsche. Jeg blev sendt til Frankfurt for at træne med ham, og så stak det helt af i takt med, at min kontrakt også blev bedre.

Et år vandt jeg en etape i Touren, så købte jeg en Porsche 911. Den kørte jeg et halvt år, så købte jeg en 911 Turbo. Den var brugt, men hold op, den kørte stærkt. Så købte jeg en BMW 7-serie … det er flovt at indrømme, men jeg havde det lidt sådan, nå, nu har jeg haft den – videre. Når jeg kørte gennem byen, vinkede bilforhandlerne til mig.

1994 Mercedes S600

Professionel cykelrytter på TVM.

7-serien kedede mig. Jeg skulle nok have taget en prøvetur, men jeg syntes, den var flot, og så sad jeg der i min nye bil og tænkte: ’Hva’ så.’ Man bliver jo materialistisk afstumpet af at leve sådan, men det er lidt kulturen på et cykelhold.

Du lever så disciplineret og ofrer så mange ting, og så vil du også mærke, når det går godt. Samtidig er der det her hierarki, hvor man gerne vil vise sin position, og det gør man med biler og ure.

Jeg tror, der gik halvanden måned med BMW’en, så byttede jeg den til en Mercedes S600.

2023 Volkswagen Arteon, sort

Konsulent i byggebranchen.

Siden jeg kom hjem, har jeg været mere mådeholden. Kørt Saab, Hyundai, Audi og en Mustang. Nu kører jeg VW Arteon, og det kommer sig af, at jeg havde en ID.5, men det der med at køre elbil var ikke lige mig.

Man ligger ude på motorvejen og kører 130 km/t, og pludselig er rækkevidden halveret. Det kunne jeg simpelthen ikke magte. Når man må køre 130, så kører man 130, og man bliver jo sindssyg over de der folk, der kører 110. Sådan en gad jeg ikke være, så nu kører jeg plug-in hybrid.

Se, hvad vi ellers skriver om: Biler og Mænd