Jeg fik min første bil, da jeg var 16 år gammel og boede i USA med min familie. Det tog mig fem minutter at tage mit kørekort. Man skulle bare lige ind med nogle dokumenter, der viste, at man ikke var fysisk eller psykisk syg, og så køre en tur omme bagi på en basketbane, hvor man skulle følge en hvid streg rundt i en bil med automatgear.
Annonse
Min far var ansat i en dansk-amerikansk kirke, hvor der var et godt netværk. Nogen havde en gammel bil, jeg kunne købe for 500 dollars.
Det var en lortebil. Den virkede aldrig nogensinde, men det var fint. Jeg nåede at have den i et halvt år, før vi flyttede tilbage til Danmark.
1994 BMW 318is Coupé, grå
Studerende på CBS.
Det var først, da jeg var ved at være færdig med min kandidat, at jeg fik en bil igen. Den havde kørt 25.000 kilometer, da jeg købte den for 25.000 kroner nede i Køge, og jeg havde ingen anelse om, hvor meget den var værd.
Men det var den vildeste bil nogensinde, den var helt original, og jeg var simpelthen så glad for den. Et år senere solgte jeg den desværre til en Brian, som sænkede den. Han smadrede den totalt, og gjorde den værdiløs.
Annonse
Porsche Boxter 986, sølvfarvet
Studerende på CBS.
Jeg har altid været fascineret af Porsche, så jeg tilsidesatte alt for at købe én. Det var rimeligt tough, for jeg blev nødt til at låne penge til at kunne betale afgiften på 150.000 kroner og tage SU-lån for overhovedet at kunne tanke den. Den fik mig til at se rig ud uden at være det.
Ford Focus R3 MK3, blå
Marketingschef hos Ford.
Fordi jeg arbejdede hos Ford, tænkte jeg, at jeg hellere måtte køre i en af dem. Jeg havde den i tre måneder, så sprang motoren i luften, men det var under garantien, så jeg fik et nyt motorsæt, hvilket hævede bilen ret meget.
Det endte med at være meget godt givet ud, at den sprang i luften, selvom jeg var lidt stresset over at skulle tage en Ford til en halv million kroner i tusinde stykker med på et værksted.
Annonse
2003 Porsche 911 (996) 4s, gråsort
Marketingschef hos Ford.
Den dyreste bil, jeg nogensinde har haft. Jeg boede i Indre By, og det var virkelig angstprovokerende at skulle parkere den. Det første stykke tid betalte jeg 275 kroner om dagen for at holde i Blox’ parkeringskælder, selvom jeg havde en licens til at kunne holde på gaden.
Til sidst måtte jeg sige til mig selv, at jeg jo ikke kunne betale 1.500 kroner om ugen for at parkere min bil, så jeg begyndte at lede efter de rigtige parkeringspladser og parkere den mellem to stolper, så den ikke fik Bilka-buler.
2019 BMW M3 F80 Competition, sort
Marketingschef hos GranTurismo Cars.
Jeg ville have en ny bil, så jeg købte den nyeste bil, jeg nogensinde har haft. Jeg forestillede mig, at det ville være den ultimative familiekøreoplevelse. Der var plads til mine børn, den havde fire døre og bagagebærer.
Men det endte med at være den værste bil, jeg har ejet. Den var frygtelig at køre i, meget hård, og så syntes jeg simpelthen, at det var for pinligt at blive set i den, for den udstråler, at man er hardcore kriminel og ikke, at man er bilentusiast. Det var for meget en underverden-bil. Jeg solgte den efter fire måneder.
Toyota Land Cruiser J200 V8 D, sort
Marketingschef hos GranTurismo Cars.
Jeg er et sted i livet nu, hvor jeg ikke gider, at folk skal stå og kigge på mig på grund af min bil. Jeg vil bare gerne have verdens bedste bil, som ingen lægger mærke til, og her var der kun én mulighed: en Toyota Land Cruiser.
De er oprindeligt produceret til Saudi-Arabien og de afrikanske markeder, og der er ikke særligt mange af dem i Danmark, men jeg har haft to af dem.
Først havde jeg en til fem personer. Nu har jeg en til syv, og det er en gammel KGB-bil fra 2016, der har kørt kortege for Putin. Den kører bedre end en Range Rover, den går ikke i stykker, det er verdens sikreste bil, den har et kæmpe køleskab i midterkonsollen med plads til en uges forsyninger, strømstik til fjernsyn og støvsuger bagi og plads til en klapvogn, uden at jeg skal slå den sammen først. Den kan alt.
Den kostede 2,5 millioner kroner, den kører cirka fire kilometer på literen, og jeg har lige brugt 700 liter diesel på at køre ned gennem Tyskland. Det er helt åndssvagt. Men glæden ved den er større end det økonomiske tab.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.
