Tegner hos Disney og studerende på kunstskolen CalArts.
Min første bil var en Ford Pinto. Jeg var lige kommet til Los Angeles for at læse og arbejde, men det er jo en umulig by at bo i, hvis man ikke har bil. Til gengæld kan man alt med en bil – købe ind, spise ude, gå i biffen og i kirke sågar. Den eneste bil, jeg havde råd til, var en Pinto. Egentlig meget fed, men utroligt udskældt og billig.
Annonse
Benzintanken er placeret så langt tilbage i konstruktionen, at den kan antænde og eksplodere, hvis man bliver påkørt bagfra. Den var brun, havde automatgear og kostede 800 dollars, kan jeg huske. Jeg var 19 år og havde lige fået kørekort hjemme i Danmark, men jeg følte, at jeg kørte bedre end mange amerikanere.
1986-1987: MG-B GT, hvid
Tegner og idémand hos Disney og sanger i Danseorkestret.
Min anden bil var en, jeg fik lov til at købe af min chef John Lasseters far. De havde en Chevrolet-forretning, og der havde de en meget skøn Datsun, som jeg fik lov at købe for én dollar. Den var enormt charmerende og hip – i dag ville den have været kult, og det var min hensigt at sætte den i stand, men de talte mig ud af det, og så skiftede jeg den ud med en hvid MG. Lækker bil, men der var elektriske problemer med den.
Den ville ikke starte, og man strandede rundt omkring i den, hvilket virkelig ikke er fedt i Los Angeles. Der vil man gerne have en bil, der virker. Der er utroligt mange steder, hvor man ikke har lyst til at gå i stå.
1987-1990: Ford Maverick
Annonse
Tegner og idémand hos Disney og sanger i Danseorkestret.
Jeg kunne kun holde MG’en ud i et år. Så skiftede jeg til en Ford Maverick og efter den en 1968 Mustang, magen til Steve McQueens. Den holdt i vejsiden med et skilt i vinduet. En sekscylindret desværre og ikke V8’eren, men den var meget fed, syntes jeg. Mine venner kunne ikke helt se det. De kørte japanske biler og syntes, mine biler var noget gammelt lort. Jeg havde det lige omvendt, min tilgang til biler er helt klar visuel, og de der nye japanske biler sagde mig ikke noget.
1986-: Ford Bronco II, hvid
Tegner og idémand hos først Disney og sidenhen Pixar. Desuden sanger i Danseorkestret og solist.
Den eneste bil, jeg har købt fra ny. Måske for nogle af de penge, vi tjente med Danseorkestret. Vi spillede mange koncerter, når jeg var hjemme i Danmark, og folk spørger tit, hvordan jeg kunne leve sådan, men jeg er nok mere nørd end rockstjerne. Jeg kan bedre lide at sidde og tegne eller være i studiet end at tage ud og spille koncerter. Sådan var det i hvert fald dengang. Man vidste aldrig, hvad der ventede. Nogen steder var folk helt vilde, og andre steder råbte de ’BØSSEKARLE, spil noget rock!’
Det særlige ved min Bronco er, at det ikke er den store model, som O.J. Simpson gjorde berømt. Min er en lidt mindre version med to døre, Bronco II. Jeg kan godt lide de der lidt små versioner – og jeg har faktisk bilen endnu og tænker, jeg beholder den.
1995-2018: 1966 Porsche 356 C, rød
Annonse
Tegner og idémand hos Pixar og Laika. Desuden sanger i Danseorkestret.
Da jeg arbejdede i San Francisco, havde jeg en kollega, der hed David DiFrancesco. Han er en af grundlæggerne hos Pixar, og det viste sig, at han taler lidt dansk, fordi han har læst her som ung og er vild med Danmark. Vi blev venner, og han havde en ven, der kørte i den her gamle Porsche, som jeg bare elsker. Den fik jeg lov at købe for 15.000 dollars, og så fiksede jeg den, så den fik de originale fælge og kom lidt i stand.
En skøn bil, som jeg nød i mange år, men det er også en gammel bil, og jeg brød mig ikke om at køre rundt i L.A. med den, da vi flyttede tilbage. Den blev også rigtig mange penge værd, og så endte jeg med at sælge den frem for bare at have den stående.
2018-2021: 1989 BMW 325i Cabriolet, sølvfarvet
Freelance tegnefilm-animator og solist.
Jeg har en fætter, som er mekaniker. En sjov fyr fra Sydsjælland af, som han siger. Han ville til USA og prøve lykken, og nu har han sit eget værksted oppe i Ventura. Han er BMW-specialist, så en dag sagde han til mig, at nu måtte jeg sgu have mig en ordentlig bil. Og så skaffede han mig en åben BMW 325 fra 80’erne. Super pæn bil og meget tight i sin køremåde. Perfekt erstatning for min Porsche, men også en bil, jeg ikke rigtig fik brugt nok, så den endte jeg også med at sælge.
2019-: VW Tiguan, orange metal
Freelance tegnefilm-animator og solist.
I dag kører jeg en VW Tiguan med tre sæderækker til familien. Derudover har vi en Dodge varevogn til min kones blomsterbutik, og så har jeg min Bronco og en Willys Jeep fra 1956 og en anden gammel Jeep plus nogle biler, vi bruger, når vi er i Danmark. Blandt andet en Golf 1 cabriolet og en Up.
Jørgen Klubien
(f. 1958) Uddannet tegnefilmsanimator fra California Institute of the Arts og siden ansat hos Disney og Pixar. Har sideløbende optrådt som musiker. Først bag trommerne og senere som sanger i blandt andet Danseorkestret. Som animator har Klubien arbejdet på film som ’Løvernes Konge’, ’Toy Story’ og ’Cars’. I dag er han freelance animator og musiker, delvist bosat i Los Angeles og Nordsjælland.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.