Se Kasper Asgreens biler gennem karrieren

1993 Ford Fiesta

Først dressurrytter, så amatørcykelrytter og endelig semiprofessionel for MLP Team Bergstraße.

Jeg fik kørekort som 18-årig. Jeg er vokset op på en gård i en lille by, der hedder Jordrup lidt uden for Kolding, og der lærer man at køre bil. Køretimerne var mest selve reglerne, håndteringen havde jeg styr på, og når min mor og jeg var rundt til ridestævner, var det altid mig, der skulle bakke med traileren.

Jeg var dressurrytter, før jeg blev cykelrytter, men da jeg kom i puberteten, voksede jeg fra hesten. Det er en æstetisk sport, og det trækker ned, hvis man er for høj. I stedet prøvede jeg badminton og håndbold, før jeg kastede jeg mig over cykling og blev grebet af det.

Da jeg nogle år senere flyttede til Sydtyskland for at cykle for et tysk hold, fik jeg min første bil som en gave fra mine forældre. Nok også lidt, så jeg kunne komme hjem og besøge dem. En Ford Fiesta fra ’93, to år ældre end mig. Den kunne køre, men havde levet et hårdt liv, så jeg måtte nurse den lidt. Så kørte den til gengæld fint det år, jeg var der, og nåede også at blive overdraget til min lillebror, da jeg kom hjem. Ham kunne den til gengæld ikke holde til, så efter to måneder døde den helt.

2018 VW Golf

Professionel cykelrytter for Quick-Step Floors.

Hjemme igen lånte jeg mig frem til at starte med. Jeg kørte i min mormors og i mine forældres bil eller lånte en team-bil. I 2016 begyndte min cykelkarriere at tage fart, og jeg kørte nogle gode resultater hjem. Jeg kom med U23-landsholdet til VM i Doha og blev nummer fem på enkeltstarten. Pludselig så drømmen om at blive professionel ikke urealistisk ud.

I Tyskland havde jeg fået 260 euro om måneden. Hjemme i Danmark fik jeg en smule mere. For det er først, når man kører i de to øverste niveauer i cykelsporten, at der kommer minimumslønninger og den slags.

I 2018 blev jeg professionel og købte min første bil. En Golf VII på gule plader. 115 hestes diesel som jeg husker det. Rigtig fin, meget velkørende, pålidelig og stadig rimelig billig.

2019 Volkswagen Arteon

Professionel cykelrytter for Deceuninck-Quick-Step.

Mens jeg havde Golfen, etablerede jeg mig i cykelsporten. Jeg fik et større navn og flere følgere. Det betød, at jeg kunne lave en bilaftale med Autocentralen og VW i Kolding, som også hjalp mig med Golfen. Så nu kom der nogle år, hvor jeg skiftede bil hele tiden. Jeg startede med en Arteon-coupé, 190 hk diesel. Den kørte eddermame godt. Den var også flot. Jeg kan godt lide de der firedørs coupéer, og samtidig var der god plads i den. Det var optimalt for mig.

Volkswagen Tiguan

Professionel cykelrytter for Deceuninck Quick-Step.

Så fik jeg en Tiguan Black Edition, sort med sorte fælge og sort grill – en rigtig gangsterbil. Også meget velkørende, men et kort bekendtskab. Fire til seks måneder og så videre til en Golf VIII mild hybrid og 150 heste. Derpå en Passat GTE stationcar. Jeg var vant til diesel og kunne rigtig godt lide det der bundtræk.

Omdrejningstælleren behøver ikke piske op og ned for min skyld, når det er en almindelig bil. Plug-in’erne kan lidt af det samme, fordi de har elmotoren til at trække nede fra bunden, så den var jeg også glad for. Eneste ulempe var, at det ikke gav mening at sætte en stander op, når bilen var ude af vagten efter et par måneder. Jeg endte dog med at have den i et lille år.

2022 Volkswagen Arteon Shooting Break

Professionel cykelrytter for Soudal Quick-Step.

Min nuværende hverdagsbil er en Arteon Shooting Break. Jeg har faktisk givet den mit helt personlige touch ved at præge en cykelklinge ned i den lanceringsblå lak på taget. Jeg glemte simpelthen, at cyklen stod på taget, en dag jeg kørte den ind i carporten, så nu har den både en bule og nogle grimme ridser.

2019 Mercedes AMG GTC

Professionel cykelrytter for Soudal Quick-Step

Min anden bil købte jeg efter lang tids research. Først skulle jeg afgøre, hvad jeg skulle have – jeg så på noget 911 og noget Audi R8. Lækre biler, og 911’eren kørte fantastisk, men den var måske lidt for konservativ til mig. R8’eren var bare for hård, så jeg begyndte at kigge i retning af AMG. Først en GTC, men den var lige til den dyre side, og så GTS.

De er svære at finde, fordi kun de seneste af dem er lavet med den nye America-front, som jeg meget gerne ville have. Jeg ville også have komfortsæder, så jeg brugte fire måneder på Mobile.de. En dag i september sidste år dag stod den der pludselig, og så slog jeg til. Den er fantastisk sjov.

Man kan sagtens bruge den som hverdagsbil, men jeg gemmer den til de gode ture og tænker, at jeg holder fast i den i mange år. Måske suppleret med en klassisk bil også – en gammel Fiat 500 eller en Boble. Der er så mange biler, jeg gerne vil have.