Se Martin Thorborgs biler gennem karrieren

1974 Morris Mini Clubman, grøn

Tankpasser.

Den var rigtig gammel, men også fed. Jeg fik bygget mine stuehøjttalere ind i den, hvilket resulterede i, at systemet overbelastede, og der gik ild i bagsædet. Jeg fik også sat en falsk dobbeltudstødning på, og så kørte mine to venner og jeg på skiferie til Schweiz, hvor min mor er fra.

Den ene af dem var dansk mester i hammerkast og den anden næsten lige så stor, men vi nåede derned, og først på vej hjem brød gearkassen sammen.

Så stod vi i Würtzburg og måtte leje en bil hjem på forsikringen, mens det grønne lyn først kom hjem seks uger senere. Det var et eventyr, og det gik ikke hurtigt op ad Kasselbakkerne kan jeg godt afsløre.

Tankpasser, tech-nørd og stifter af MTH Data.

Minien blev god igen, men så blev den stjålet. Den stod ellers i mine forældres garage. Først 15-20 år senere dukkede den tilfældigvis op igen. En af mine venner ringede og sagde: ’Jeg tror sgu lige, jeg har set din gamle Mascot.’ Men der havde jeg for længst fået en erstatning og købt mig en Opel Kadett 1.1.

Jeg har aldrig før eller siden kørt i en bil, der accelererer så langsomt. Fra 0 til 100 kunne man sidde med en afrivningskalender og se dagene gå, men den fungerede, og jeg havde ingen penge, så alt i alt var det et fint match. Selvom det var sådan en bil, der normalt lå en blød hat i bagruden på.

Stifter af Jubii.

Min første decideret lækre bil. En Porsche 911 fra 1978 med en stor hækvinge på. Det er egentlig ikke så meget mig med spoilere, men den lød sygt godt. Jeg købte den af legenden Kim Klausen, der dengang havde værksted i Køge.

Han havde gået den igennem og lovede, at hvis jeg betalte en krone per kilometer, jeg kørte, så ville han udbedre, hvad der måtte komme af mekaniske problemer.

Fed bil med alle de unoder, man elsker: larmen, lugten og baghjulstræk, så man skulle passe på, at bagenden ikke overhalede forenden, når det var glat. Den kørte jeg i to-tre år, men så fik jeg hund, og derfor byttede jeg den til en røvsyg Audi A4.

Sælger Jubii til Lycos, men bliver i virksomheden.

Nogle år senere var jeg til jubilæum hos Kim og stod og drak mig halvfuld. Han havde en helt original 356’er stående. Vanvittig flot, der var intet at udsætte på den, og så kom jeg til at købe den.

Problemet var, at jeg også købte en villa i Holte, og der var en carport med en meget stejl nedkørsel til. Hver gang jeg skulle parkere bilen, skrabede bunden på nedkørslen. Det gav en forfærdelig lyd, og det skar i hjertet.

Jeg syntes, jeg kørte den for lidt, gav den for lidt opmærksomhed, og at den stod for dårligt i den carport. Jeg følte mig ikke værdig til at eje sådan et klenodie, så efter et par år solgte jeg den tilbage til Kim, som solgte den videre til en mand, der kørte klassisk ræs og smadrede den fuldstændig. Jeg skulle bare have beholdt den.

Leder i Jubii samt foredragsholder og iværksætter.

Jeg købte en Boxster. Jeg ved godt, det er sådan noget, alle Porsche-fans rynker på næsen af, men jeg syntes, den var fed. Den er åben, den lyder fedt, og så er den til at betale. Desværre var det en tidlig model, så jeg havde utrolig meget bøvl med den. Til sidst fik jeg angst af at køre i den og noterede mig hver en lyd. Den røg ud, og jeg tog en Porsche-pause.

Stifter, ejer og direktør i Spamfighter.

Vi flyttede til Florida. Jeg havde været med til at stifte Spamfighter, og det gav mig mulighed for at blive udstationeret. Jeg har aldrig haft et sabbatår eller rejst jorden rundt som ung, så det trak i mig at prøve.

Vi slog os ned i et hus direkte ud til vandet en time nord for Miami. 400 kvadratmeter til 19.000 kroner om måneden. Finanskrisen rasede, så al luksus var billig – boliger, biler, alt.

Jeg havde en badebro med en lift, så jeg købte en jetboat med to gange 255 hestekræfter og verdens kraftigste jetski. Det kostede nærmest ingenting, så det var en tid, hvor jeg bare levede det hele ud og gik amok med bilerne.

Jeg begyndte med en fire liters Audi Q7 til 184.000 kroner inklusiv fire års service. Så en åben 911’er til ingen penge og endelig en Jeep Wrangler med liftkit og store ballondæk. Det var lige før, man skulle have en stige for at komme ind i den. En virkelig brutal og dum bil, som jeg bare elskede.

Direktør i Visma Dinero, podcastvært, hotelejer og iværksætter.

I dag har vi to biler, men det har været svært acceptere, hvad ting koster i Danmark, så det er meget beskedent. En 340-hestes Audi A6 Diesel, som jeg har haft i 10 år til familien, og som jeg ikke gider at udskifte, fordi mine børn kører bil og smadrer fælgene. Plus en elektrisk Fiat 500 Cabriolet, som jeg selv kører i, fordi den er genial i byen, og den eneste elbil, jeg synes, har lidt sjæl.

Samtidig er den åben, og det er vigtigt for mig. Desuden gider jeg ikke betale en formue for en teknologisk oldsag, der allerede nu er bagud i forhold til Tesla – og jeg gider heller ikke at have en Tesla. Om et par år skal jeg have en Porsche igen, men først når jeg har tid til at nyde den.

Se, hvad vi ellers skriver om: Biler og Mænd