Michael Robak er født i 1969 og uddannet journalist i 1996. Siden 1988 har han arbejdet på TV2, og i dag er han vært på Go’morgen Danmark. Sideløbende har han udgivet romanerne ’Hele byen ved det’ og ’Øm’. Far til to børn.
Reporter på TV 2 Nyhederne
1991 Lada Samara, safirblå
Annonse
Bilmæssigt er jeg en late bloomer, hvis man overhovedet kan tale om en blomstring. Selvom jeg var fastansat og havde et barn, så levede jeg stadig et noget SU-agtigt liv med træølkasser som natbord og temmelig meget pasta med kødsovs.
Jeg fik barn tidligt og blev skilt, før jeg fyldte 30, så jeg havde ikke rigtigt nogle penge. I 2001 købte jeg min første bil. 32 år gammel. En Lada Samara. Safirblå. Farvens navn var det mest eksotiske.
For 7.000 kr. købte jeg den af en kollega, der flere år havde boet i USA. Han blev ved med at sige: ”Det vigtigste er at have wheels, det er sgu ikke afgørende, hvilket mærke.” Og det havde han ret i. Jeg elskede den bil.
Jeg følte maksimal frihed i den russiske familiebil, men den døde en formiddag, hvor koblingen pludselig sank underligt ned i bunden af bilen. Jeg hævede min første skrotpræmie. Det blev absolut ikke den sidste.
Reporter på TV 2 Nyhederne
Annonse
1993 Carina 2, gråmetallic
Jeg fik min fars udkneppede Toyota Carina. Den havde allerede kørt 180.000 km på de jyske hovedveje, så det var ikke helt forkert, da en mekaniker bemærkede kort før et syn, at det var en noget træt bil. Samme mekaniker prøvede i øvrigt at snyde mig.
Han skiftede et batteri, selvom det var blevet skiftet 14 dage i forvejen hos en anden mekaniker. Jeg nægtede at betale, han nægtede at udlevere nøglerne. Så jeg gik hjem uden bil. Vi kørte en stillingskrig i tre-fire dage, indtil han tilbød mig et væsentligt nedslag i prisen. Det er fordelen ved at eje en meget træt bil. Jeg forærede den væk i den næste handel.
Redaktør på Station 2 på TV 2
Far for anden gang
Annonse
1995 Ford Mondeo, mørkeblå
Næste bil var en Ford Mondeo. En rigtig strisserbil, som passede til mit job som krimiredaktør. Min daværende kæreste var blevet færdig på Filmskolen, og for en af hendes første lønninger købte vi en dybblå Ford Mondeo. Den havde 10 år på bagen.
Den kostede 25.000 kr., hvilket var en formue for os. Da vi havde haft den i to måneder, skulle jeg bakke ud af en vaskehal, og så rev jeg halvdelen af fronten af. Jeg har altid bakket som en halvblind mormor.
Jeg havde købt den af en libaneser, og der var krig i Libanon. Så han var stresset og blev ved med at sige, at han ville lave den. Men han var gået psykisk ned. Så jeg endte med at køre rundt med den i en tid, hvor den var lappet sammen med gaffa-tape. Indtil den skulle synes, så blev den kasseret.
Redaktionschef
1996 Citroên AX
Jeg blev forfremmet til redaktionschef i Nyhedsafdelingen, men det kunne ikke ses i min vognpark. En Citroen AX var hvad, det kunne blive til. Før det havde jeg holdt en pause, hvor jeg cyklede. Jeg var skilt for anden gang og tilbage i lortebiler.
Til gengæld duftede bilen af den samme parfume, som min efterfølgende eks-kæreste brugte. Vi var gået fra hinanden. Jeg savnede hende, hver gang jeg satte mig ind i den bil. Duften var dens største styrke. Den døde. Også for mig, men til gengæld blev jeg kæreste med min duftende eks igen.
Redaktionschef på TV 2 News
I fuld gang med at skrive min første roman
2000 Opel Corsa, sort
Jeg fandt bilen i Den Blå Avis en frostklar dag i januar. En time efter stod jeg på en mark i en københavnsk forstad. Det var en meget flink rockeragtig type, der solgte mig den. Han fik sagt noget i stil med, at man ikke får meget bil for 6.000 kr. Det havde han ret i. Den døde efter fem uger.
Når den skulle forestille at være i tomgang, gik den op i 4.000 omdrejninger. Det var skrækkeligt. Med i bilen fulgte en indkøbskurv, som den forrige ejer havde efterladt. I kurven lå hans gamle udpinte sko, en kedeldragt og noget skrammel. Rockertyperne var flinke nok. Jeg fik 3.000 kr. tilbage og tog selv skrotpræmien. De havde opsnappet, at jeg var blevet journalist og chef på TV 2, så de gad ikke noget pis med mig.
Chef for forskellige programmer og senere vært på Go’Morgen. Udkommet med min første bog.
2015 Peugeot 107, sort
Første nye bil. Jeg var blevet træt af elendige biler. Og spændingen om lortet kunne starte hver morgen. Jeg havde researchet lidt på den billigste nye bil. Og min far havde været glad for et par Peugeoter, så jeg gik den vej. Det gik først op for mig meget sent, at Citroen og Toyota også lavede en variant af samme bil. Men jeg var lykkelig, da jeg for første gang kørte i en helt ny bil.
Den fungerer, men jeg har haft meget ballade med den. Jeg har brugt for mange penge på reparationer – jeg skiftede fx kobling efter kun halvandet år. En mekaniker sagde på et tidspunkt, at man skal gå en klasse op. Der er for meget bøvl med de små biler. Så min næste bil må blive en større bil.
