Se Thomas Rathsacks biler gennem karrieren

Man kan sige meget om en mand alene ud fra hans bilvalg – se bare her.

Se Thomas Rathsacks biler gennem karrieren
Offentliggjort
mini-morris-mascot.jpg

Ansat i Forsvaret.

Jeg købte den af min mor for 10.000 kroner, som alligevel var en lille slat penge i 1985. Jeg arbejdede også i en DSB-kiosk, og der blev der lagt nogle timer for at spare op til den. Den var noget frygtelig lort, som de fleste biler fra 80’erne var, særligt de engelske. Allerede et år efter, jeg fik den, sad jeg med gearstangen i hånden og kunne se direkte ned i asfalten under bilen.

Men det var da en bil, og som sådan var jeg glad for den. Den var ikke cool, og jeg kørte ikke ligefrem gaderæs i den, men man skal starte et sted. Når jeg var hjemme fra mit arbejde i Forsvaret, som foregik i Jylland, brugte jeg den til at ligge og køre rundt i Gentofte, hvor jeg er fra.

vw-golf-2-gl.jpg

Ansat i Forsvaret.

Jeg var sergent på Høvelte Kaserne ved Birkerød, og der brugte jeg bilen som transportmiddel til og fra. Jeg fik pimpet den lidt op med nogle BBS-fælge. Lidt fancy, og så fik jeg sat et lækkert stereoanlæg i, som jeg kan huske, jeg hørte meget ’C’est La Vie’ af Robbie Neville på. Det nummer hørte alle på det tidspunkt. Den havde en 1.2 liters-motor og 90 hestekræfter, og det var en fin motor for den tid.

Det var en dejlig bil, men jeg total-skadede den desværre. En nat kørte jeg ud ad en mørk landevej, og der kom en ræv løbende ud foran mig. Jeg undveg den og havnede i græsrabatten, hvorefter jeg mistede kontrollen og høvlede ud over en grøft, så bilen landede på taget. Jeg kravlede ud af bilens bagrude og gik hjem, for jeg havde fået et stød i hovedet, der gjorde, jeg først var klar i hovedet morgenen efter.

00_00_DD1B6018D722_01-0262.jpg

Medlem af Jægerkorpset.

Den havde 139 heste, hvilket er ingenting i dag, men dengang var det altså racerudgaven af en Golf GTI. Jægerkorpset, som jeg i 1990 var blevet medlem af, ligger i Aalborg, og jeg lå og kørte meget frem og tilbage mellem der og København. Jeg var ofte også i Aarhus, hvor mange af mine venner boede. Der driblede jeg ned, når min tjeneste var slut om fredagen, og så festede jeg i Aarhus hele weekenden. Den bil var der, modsat min forrige, ikke noget drama med. Det var kun gode tider.

37k-mile-1995-jeep-cherokee-4x401616_fXSn5E5LpwZz_0CI0t2_1200x900.jpg

Computersælger.

Jeep havde et slagtilbud, hvilket betød, at jeg kunne købe den her sag for 198.000 kroner på gule plader, og så var den spritny. Den havde en manuel gearkasse, hvilket normalt er uhørt i amerikanske biler, men det var den billigste model, de havde, og den skulle jeg have. Det var en fed bil – lidt en traktor og slet ikke fancy, men den var god.

Toyota_Sportsvan.jpg

Medlem af Jægerkorpset.

Den værste bil, jeg har haft. Den var ældgammel. Den fragtede mig mellem København og Aalborg, da jeg på det her tidspunkt var vendt tilbage til Jægerkorpset, og det var en værre skrammelkasse med markant kabinestøj. Men jeg havde ikke råd til andet. Jeg skulle som ansat i Forsvaret afholde alle udgifter selv, så det var dyrt at leve med en relativt dårlig løn. Det var det, der var råd til.

Den var på gule plader, og jeg kunne have min hund, Selma, som jeg fandt som hvalp på gaden i Afghanistan, liggende bag i. Vi sov også tit sammen i den, og det var jo meget hyggeligt. Der var 435 kilometer fra København til flyvestationen i Aalborg, og jeg var helt udmattet, når jeg kom frem, fordi den larmede så meget. Men det var sådan, det var.

8f9c81c7-71a5-4ae9-a925-476ed1d31e5b.jpg

Forfatter og foredragsholder.

Nu er vi i en helt anden boldgade. Jeg har haft nogle år, hvor det er gået godt økonomisk set. Jeg har lavet foredrag, tv, og jeg tjener fint med penge gennem både min coaching-virksomhed og ved at sælge mine bøger, og derigennem har jeg fået råd til en ordentlig bil. Den har 557 hestekræfter, og det er jo noget lidt andet end mine tidligere biler.

Jeg har været så patetisk at døbe den ’Hans’. Den er købt brugt, for at købe den fra ny ville alligevel været lidt for dyrt, og jeg synes, Hans er et godt navn til en lidt patineret tysk herre. Jeg kører ud til mine foredrag i den, og jeg cruiser også i den bare for underholdningens skyld. Den er så komfortabel, at jeg altid glæder mig til at køre i den. Jeg er helt frisk efter at have siddet flere timer i den.

Thomas Rathsack

(f. 1967) Blev i 1990 optaget i Jægerkorpset, som han i 11 år gjorde tjeneste i. Udsendt til både Irak og Afghanistan. Har fungeret som chefinstruktør i TV 2’s programserie ’Korpset’, der har kørt siden 2017. Derudover er han foredragsholder og forfatter, og hans forfatterskab tæller otte bøger.

Er desuden indehaver af coaching-virksomheden #levforhelvede og aktuel i TV 2’s program ’Rathsack i Kokainland’, som følger Rathsack, mens han undersøger krigen om kokainmarkedet mellem militæret og narkokartellet i Colombia.

Se, hvad vi ellers skriver om: Biler og Mænd