Jimmy Kimmel - gluten

Se video: Jimmy Kimmel afslører sundhedsfanatikeres uvidenhed om gluten

Jimmy Kimmel - gluten
Offentliggjort

Det moderne menneske er på evig jagt. Det handler om at finde den specifikke madvare eller drikkelse, der gør, at vi skvulper over vores naturlige former. Det må være de forbandede kulhydrater, kødet eller måske er det gluten.

Flere er begyndt at sværge til det sidste – ikke mindst i USA – og det generer talkshow-vært Jimmy Kimmel.

”Her i L.A. er folk meget anti-gluten, hvilket generer mig, da jeg er meget pro-pizza.”

Derfor har han sendt et hold på gaden for at finde ud, hvor meget folk, som har valgt at droppe gluten fra deres kost, ved om det.

Du kan se klippet her:

Det er ikke helt enkelt at forklare, hvad gluten er, men det er protein i hvede. Det består af en tredjedel gliadin og to tredjedele glutenin. Og det at droppe det fra sin kost er ikke en god idé. Med mindre man direkte ikke kan tåle gluten, hvilket kun en læge kan afklare.Sundhedsekspert Bente Klarlund har i Politiken også forklaret, at man ikke nødvendigvis taber sig af at undgå gluten.

”En glutenfri diæt kan sagtens indeholde masser af fedt og sukker og er ikke i sig selv en slankekur. Hvis man reelt tåler gluten, er der intet at vinde ved at hoppe på den glutenfri bølge.”