Se William Kvists biler gennem karrieren

2008-2011: Audi A4 Cabriolet, sort

Da jeg startede i FCK, cyklede jeg til træning, men efterhånden fik jeg øjnene op for bekvemmeligheden ved at have en bil. Min svigerfar er mekaniker, så til at begynde med lånte vi en Mazda 323 af ham. Da jeg fik min første professionelle kontrakt, var det tid til at oppe mig. Jeg købte en åben Audi A4 af selvsamme svigerfar. Med lækkert læderindtræk og el-kaleche. At være ung og køre rundt i København med kalechen nede – det kunne noget.

2011-2011: Mercedes E 350 Cabriolet, sølvgrå

Jeg skrev kontrakt med Stuttgart, som jo er Mercedes-byen. Da det hele var på plads, sagde de til mig: ”På den anden side af gaden ligger Sydtysklands største Mercedes-forhandler, du går bare over og vælger to biler.” ’Wow,’ tænkte jeg. Tilfældigvis var jeg kort forinden blevet kåret til Årets Spiller i FCK, eller månedens spiller, jeg husker det ikke. Præmien var, at man fik lov til at låne en åben Mercedes E-klasse i en måned. Derfor valgte jeg den igen, men det var en total fejl. Jeg var blevet hentet som en stor spiller, og i Tyskland er det bare sådan, at toppen af poppen kører i de største biler, punktum. Heldigvis gik det godt på banen, men jeg tror aldrig helt, truppen forstod, hvad jeg havde gang i med den der danskerbil.

2011-2012: Mercedes CLS 63 AMG, sort

Jeg skiftede til en CLS 63 AMG. Det var noget helt andet. Jeg kørte til Danmark i den for at slutte mig til landsholdet op til slutrunden det år. Undervejs besøgte jeg en ven i Hamborg, og det var noget af en tur at gøre i sådan en bil, ren nydelse. Vi var også i Como og Venedig.. Jeg tør ikke tænke på, hvad det har kostet i benzin, og hvad det gjorde ved klimaet, men det var en anden tid dengang.

Mercedes SL 63 AMG, sølvfarvet

Min kone havde kørt en SL 63 AMG, og det så dejligt ud, så det ville jeg også prøve. Men jeg blev ærlig talt aldrig glad for den. Det meste af tiden følte jeg mig komplet åndssvag, fordi jeg kørte så pænt i den. De der små hurtige biler, det er ikke mig. Jeg troede, jeg skulle ud og køre sjovt på de sydtyske bjergveje, men da det kom til stykket, sagde det mig ikke noget.

2013-2014: Mercedes ML 500, sort

SL’eren fik mig til at erkende, at jeg godt kan lide store biler. Jeg vil hellere sætte mig ind i en bil end at sætte mig ned i den. Jeg skiftede til en ML 500, som måske umiddelbart er mere kedelig, men den gør det bare enormt godt. Den er stor og komfortabel, og man sidder højt i den med overblik over trafikken.

2013-2014: Mercedes G 500 Cabriolet, sort

Den sidste tid i Stuttgart sendte jeg min kone ned for at vælge en bil til sig selv. Hun kom hjem med en Geländewagen Cabriolet. Den så simpelthen så underlig ud. Omvendt må jeg give hende, at det er den sjoveste bil, jeg har kørt i, når det gælder om at få opmærksomhed. Selv hvis der holdt en Lamborghini eller en Ferrari ved siden af os, var det altid vores Geländewagen, der stjal showet.

2013-2014: Porsche Cayenne, mørkeblå

Jeg skiftede til Fulham på en lejeaftale, og derfor var det svært at finde en forhandler, der ville lease mig en bil med så kort perspektiv. Jeg ville gerne have en Porsche Cayenne – igen fordi jeg gerne vil sidde højt. Det tog noget tid at finde til en rimelig pris, men til sidst lykkedes det. Vi boede i Chelsea, så selv om det var en dejlig bil, brugte jeg den ikke ret meget. Som regel cyklede jeg eller tog det offentlige, fordi trafikken og parkeringssituationen var så håbløs.

2014-2015: Volkswagen Touareg, mørkeblå

Efter fire måneder fortsatte turen til Wigan. Her havde jeg set mig varm på en Touareg. Vi blev forældre i den periode, så det var min første familiebil, og det var den helt perfekt til. Masser af plads, høj sikkerhed og igen den her kørestilling, hvor man har det overblik, som jeg efterspørger.

2015-2019: Renault Kadjar, metalgrøn

I 2015 kom jeg hjem til FCK. Mange vil måske tro, at det bilmæssigt var en hård landing, men jeg er ikke entusiast, så jeg havde det rigtig fint med bare at have en almindelig bil igen. Det er fedt at have prøvet det, men det kilder ikke i min højre fod, når jeg ser en fed bil herhjemme. Så tænker jeg bare: ’Tak fordi du spytter lidt ekstra i statskassen.’ Jeg kørte i en Renault Kadjar, som Spillerforeningen havde hjulpet med at få et tilbud på.

2019-: Renault Grand Scenic, metalblå

Jeg var lige ved at glemme, at jeg faktisk har en Grand Scenic i dag. Ja, jeg prøver da også at være en bevidst samfundsborger, som tænker over sit miljøaftryk. Vi bor på Frederiksberg, og jeg træner på Frederiksberg, så med mindre det virkelig regner meget, tager jeg cyklen. Jeg elsker at cykle og jeg elsker min cykel, så Renault’en er kun til meget dårligt vejr, og når vi skal af sted med familien.