Tesla klar med to store nyheder

Tesla lancerer både ny sportsvogn og sin første lastbil

Sportsvognen Roadster bliver historisk hurtig.

Tesla klar med to store nyheder
Offentliggjort

Elproducenten Tesla gemte på en overraskelse, da de præsenterede sin første lastbil nogensinde i Los Angeles torsdag aften lokal tid. For mens alle vidste til den nye lastbil, var afsløringen af en ny version af sportsvognen Roadster ikke forventet.

Men lad os starte med lastbilen.

Tesla Semi er en fuldt elektrisk Class 8 lastbil, hvilket betyder, at den hører til i kategorien for de største lastbiler. Efter en enkelt opladning kan den køre 800 kilometer i høj fart og med fuld last.

I førerhuset er der kun plads til et enkelt sæde. Men det er til gengæld placeret centralt for at give føreren et bedre udsyn. På hver side af rettet er der to touchskærme.

Ifølge Teslas CEO, Elon Musk, er lastbilen mere aerodynamisk end sportsvognen Bugatti Chiron. Og så er den 20 procent billigere per mil end en normal disellastbil.

”Det er ikke kun økonomisk selvmord at bruge en dieselbil, det er økonomisk selvmord for jernbanen. Denne lastbil slår jernbanen,” sagde Musk ved præsentationen.

Nu til den mere overraskende nyhed omkring Teslas Roadster.

Den nye version af sportsvognen bliver historisk hurtig, fortale Musk. Med en acceleration på 97 kilometer i timen på 1,9 sekunder er det den hurtigst accelererende masseproducerede bil, der nogensinde er lavet.

Der kan sidde fire personer i den og kan køre 1000 kilometer på en enkelt opladning.

Se en videopræsentation af Tesla Roadster, der skal komme på markedet i 2020.

LÆS OGSÅ: Steve Jobs’ BMW Z8 kommer på auktion

LÆS OGSÅ: Test af Rolls Royce: Et døgn i mageløs luksus

LÆS OGSÅ: Hold på hat og briller: Ny superbil kan blive verdens hurtigste

Se, hvad vi ellers skriver om: Tesla, Biler og Elbil