Se Thomas Castbergs biler gennem karrieren

1978 Mini Clubman Special, grå

Min første bil var en Mini Clubman Special, hundehuset som man kaldte den, istandsat fra A til B af formanden for den danske Mini-klub. Virkelig flot. Den var ikke hurtig, men den kunne tage ethvert sving i en vanvittig fart. Det var min ven og kollegas lillebror, der var mekaniker, og hans ven, som skaffede den for omkring 20.000 kroner. Jeg begyndte at arbejde i køkkenet som 14-årig, og som 23-årig var jeg færdigudlært fra Restaurant René. Det skulle fejres med en bil.

1993 Chrysler Voyager, mørkegrå

Det var mit første bekendtskab med det amerikanske sofakoncept, hvor man får bløde sæder, ratgear og en stor, sløv motor. 3,3 liter V6. Den var på gule plader, så jeg kunne sove bagi, og det passede mig fint, for jeg boede i Aarhus og arbejdede i Skagen. Fire dages arbejde og fire dages fri. Overraskende gode forhold, selvom vagterne godt kunne snige sig op på 16 timer. En dag blev jeg ringet op af Kommandanten i København. To Michelin-stjerner – lidt som at blive ringet op af FC Barcelona, hvis man spiller fodbold. Jeg tog en prøvevagt, fik jobbet og flyttede derover. De første to uger boede jeg i bilen, men så fik jeg en lejlighed, og så var bilen pludselig bare til besvær.

1972 Triumph Spitfire Mk IV, kongeblå

Jeg så mig varm på en Triumph Spitfire Mk IV. Jeg havde fået job hos Camilla Plum oppe i Nordsjælland, så jeg skulle have en ny bil, og det skulle være noget, der var lidt sjovt. For at forsikre den som veteranbil skulle jeg også have en almindelig bil, så alene af den grund købte jeg også en orange Fiat 127, som jeg kørte direkte ud og stillede på Amager. Den kiggede jeg til hver14. dag, og ellers kørte jeg i min Triumph Spitfire. Den holdt i en garage i Valby, og jeg boede på Vesterbro. Så hver dag kørte jeg på rulleskøjter ud til bilen og så videre op til Tisvilde og hjem igen. Selv om det regnede ind gennem taget, var det en drøm af en bil.

2001 Citroën Xsara Picasso, sølvfarvet

Så skal vi over i den anden grøft med en Citroën Picasso på gule plader. Ikke meget fascinerende at sige om den, men den var god, når jeg kørte selskaber, og jeg kan ikke se mig fri for at have et eller andet med Citroën’er. Den erstattede 127’eren, og så havde jeg en sjov og praktisk bil. I hvert fald indtil jeg solgte Triumph’en og flyttede til Sverige.

2002 Audi S6, sølvgrå

Det blev begyndelsen til en årrække med nogle sjove biler. Først en Volvo V70 Cross Country, så en Audi S6 og en Ford Focus ST. Samt nogle terrænbiler, som jeg havde ved siden af, bare for sjov. En Nissan Terrano, en Ford Bronco og en Jeep Grand Cherokee. Men lad os hellere tale om Audi’en. En sølvfarvet stationcar med 340 hestekræfter fra en V8-motor. Den brugte ustyrlige mængder benzin, men hold kæft, hvor kørte den godt. Der var aldrig en finger at sætte på den.

1989 Porsche 911 Carrera 4, grå

Der er et par biler, vi ikke kan forbigå. Jeg har en ven, der arbejder med leasing, og sammen med ham har jeg haft et par biler. Dels en M5 V10, dels en nyere Porsche 911, men den, der skal med her, er en Porsche 911 fra 1989. En såkaldt 964’er med firehjulstræk. Helt hysterisk velholdt og i den fineste grå lak. 250 hestekræfter lyder ikke af meget i dag, men den var hurtig. Luftkølet og uden turbo. Den kørte simpelthen så godt, og det er uden tvivl den smukkeste bil, jeg har haft. I de år arbejdede jeg hos Landbrug & Fødevarer. Om sommeren kørte jeg i Porschen, og om vinteren i en BMW Touring, eller hvad jeg nu havde til det mere praktiske.

2023 Volvo XC40 Recharge, sort

I 2011 blev jeg inviteret med som dommer i ’Masterchef’ på TV3. Jeg havde lavet lidt tv før, men ikke noget, der fyldte så meget som ’Masterchef’. Vi skød 56 programmer til en sæson, så jeg var fandeme ikke meget hjemme de første år, hvor jeg også var køkkenchef hos Årstiderne. Det sagde jeg op, og i 2016 supplererede jeg med ’Med Kniven for Struben’. Sideløbende har jeg lavet en masse mad og stiftet familie og er flyttet tilbage til København. Bilerne har jeg også skiftet ud nogle gange, og i dag har jeg en Volvo XC40 Recharge. Ren el. Havde du spurgt mig for tre år siden, ville jeg have sagt: ’Rend og hop,’ men jeg synes, den er enormt anvendelig, og jeg kan faktisk godt lide, at man næsten ikke mærker, at man kører.