Andreas Jessen: “Jeg er dårlig til, når noget bliver så definitivt, som døden jo er”

Tredje sæson af vores podcastserie ‘Jeg er lige død’ er i fuld gang, og sæsonens fjerde afsnit er på gaden i dag.

I denne uge har Daniel Hoff besøg af skuespilleren Andreas Jessen, der i sit blot 30 år lange liv, allerede op til flere gange har oplevet dødsfald i den nærmeste familie.

Og det har sat sine spor i den unge skuespiller, der ind imellem godt kan blive ramt af en frygt for, at han kommer til at lide samme skæbne som mange andre mænd i hans familie. Nemlig at dø af kræft - alt for tidligt.

“Da min farfar døde som 72-årig, fortalte min far mig, at han var den ældste mand i flere generationer på den side af familien Der sagde min far: ’Det vil jeg gerne slå’, men desværre blev han så kun 58 år. Det er jo lidt skræmmende, for jeg vil da gerne blive ældre end 72 år,” lyder det fra Andreas Jessen.

Som led i målet for at sætte en ny familierekord i alderdom, har Andreas Jessen foretaget nogle livsstilsændringer. Ikke fordi han frygter døden, men snarere fordi han er bange for ikke at nå alt det, han gerne vil nå, inden den indtræffer.

Han er stoppet med at ryge, bruger mere tid i naturen og forsøger at lave bål så ofte, som overhovedet muligt. Det giver ham rum til eftertænksomhed og er en tiltrængt pause fra alt, hvad der hedder mobiltelefoner og stress, fortæller Andreas Jessen i podcasten. Det er også ofte i de situationer, når han sidder og betragter bålets flammer, eller går en tur i skoven, at han kommer til at tænke på døden.

“Da jeg var yngre, var jeg udødelig, og jeg havde det bare sådan: ’Det sker jo ikke’. Men nu kan jeg godt se, at det er den vej, det går, og at man må bare få det bedste ud af det, mens man er her,” konstaterer Andreas Jessen.

En særlig tanke, der har bidt sig fast i den unge skuespiller, er idéen om, at der efter døden, venter en genforening med de, der allerede har forladt os. En tanke, han især drøftede med sin far, i den sidste tid op til faderens død.

“Det var vildt svært at snakke med min far om, hvad der sker, når man dør. At stå på kanten af kanten. For det var også en anerkendelse af, at han jo skulle dø. Det blev for hårdt at sige ’Hvad tror du, der sker?’. Det handlede mere om at sige ’Du har været en fantastisk far’, ’Jeg er glad for den tid, vi har haft’, og ’vi ses igen’,”, siger han.

I podcasten fortæller Andreas Jessen også, at netop det med at sige ’vi ses’ i stedet for ’farvel’ er et tilbagevendende element i hans liv. Håbet om en genforening, gør døden mindre definitiv, og det er rart, forklarer skuespilleren.

“Jeg er generelt dårlig til farvel. Når noget bliver så definitivt, så synes jeg, det bliver enormt svært. Og døden er jo immervæk noget af det mest definitive, så det er også derfor, den er så pissesvær at snakke om, ” afslutter Andreas Jessen.