Arbejdstitel på bilferie: Om bagværk, pasta og klubkultur i Berlin

Arbejdstitel er rejst uden for landets grænser og Berlin er destinationen. Men inden da skal Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné have et par gode tips fra en person, der har været rigtig meget i den tyske metropol. De har derfor sat DJ og producer Kasper Bjørke i stævne på Restaurant Polly på Frederiksberg. Her åbner de programmet med en snak om Berlin, inden de sætter kursen mod Tysklands svar på New York og kaster sig over en perlerække af de gode steder, byen har at byde på.

Arbejdstitel på bilferie: Om bagværk, pasta og klubkultur i Berlin
Offentliggjort

Hver eneste optagelse af Arbejdstitel er en højspændt udveksling af indsigt, holdninger og ideer om afsnittets emne. Og selvom de to værter kommer vidt omkring, er der som regel altid noget, de glemmer at få med på optagelsen. Det får de muligheden for her.

Kristoffer:

En af de første gange jeg var i Berlin på egen hånd, var for 12-13 år siden i forbindelse med arbejde. Min gode ven og daværende kollega på Cover, Frederik Bjerregaard, havde hørt om et sted, hvor supermodeller, kunstnere og rigmænd kom forbi for at spise pasta. Mädchenitaliener, hed det, og det lød perfekt i mine ører.

Restauranten ligger i Mitte lige i midten af det hele, og har siden udvidet til det velhavende Charlottenburg. Siden dengang har jeg forsøgt at være forbi hver eneste gang, jeg har været i Berlin, og niveauet er stadig tårnhøjt, når det kommer til no-nonsense pasta. Jeg har en stor svaghed for institutioner, der modstår tidens trends og bare holder fast i det, de er bedst til. Og lige præcis sådan et sted er Mädchenitaliener.

Oliver:

Objektivt set har jeg været for meget i Berlin. Byen har nok toppet, hvad angår coolness og selvom det klart er den største turistattraktion, har jeg aldrig besøgt en natklub i Berlin. Jeg tror, det kan siges, meget klart: jeg tager objektivt set til Berlin af de forkerte årsager. Når jeg tager til Berlin, er det for at slappe af. Jeg får ro i hele kroppen, når jeg drikker en cappuccino på en fjerdebølge kaffebar og når jeg sidder på et lille spisested og indtager en pastaret akkompagneret af en flaskeøl til frokost.

Jeg synes ikke, Berlin skal være smart. Berlin er afslappet. Og så byder den på noget andet end København, selvom byen på mange måder kan lidt af det samme. Der findes mange små vinbarer, der serverer lokale grøntsager i smukt stentøj, men det er ikke det, jeg kommer for. Jeg kommer for amerikansk kunst på en række af byens museer og gallerier, og så kommer jeg for ukompliceret italiensk mad, der smager nøjagtigt, som det skal. Hverken værre eller bedre. Dét er mit Berlin. Og jeg kommer snart tilbage igen.