Hver eneste optagelse af Arbejdstitel er en højspændt udveksling af indsigt, holdninger og ideer om afsnittets emne. Og selvom de to værter kommer vidt omkring, er der som regel altid noget, de glemmer at få med på optagelsen. Det får de muligheden for her.
Oliver:
Det ville være justitsmord at hævde, at jeg “kender” Aarhus efter at have opholdt mig omtrent 24 timer i byen. Men jeg har kradset i overfladen. Jeg har været igennem shoppinggaderne, spist på Englen og vandret fra Jægersborggade til Aros og videre til Latinerkvarteret. Hvis jeg blev spurgt ind til et par tips til Aarhus, ville jeg i skrivende stund føle mig kvalificeret til at give mit besyv med.
Men jeg har også fået øjnene op for noget andet. En lang række af mine venner, der har tilbragt årevis i byen, har gjort mig opmærksom på, hvor meget jeg endnu ikke har set. Museer udenfor byen, badeklubber med panoramavinduer ud over vandet og meget mere. De kloge mennesker siger, at man ikke skal besøge en by. Man skal bo i den. Og der er jeg slet, slet ikke med Aarhus. Jeg har blot været turist. I 24 timer.
Måske skæbnen vil, at jeg en dag dykker dybere ned i byen. Jeg har i hvert fald en håndfuld bekendtskaber, der siger, at jeg ikke kan tillade mig andet.
Kristoffer:
Aarhus er en vidunderlig blanding af storhedsvanvid, landsbystemning, Fredensvang, skrigende måger, havnen, Marselisborg, universitetsliv, kaospiloter og en følelse af, at alle kender alle. Man kan skridte det meste af byen af på en formiddag, og mine skuldre sænker sig i takt med byens lave tempo, hver eneste gang jeg sætter mine fødder i den. Jeg holder så meget af at være der.
Aarhus taber på alle parametre, når byen begynder at sammenligne sig med København eller endda andre storbyer. Det må den aldrig gøre. Aarhus skal eksistere på sine egne præmisser. Aarhusianerne skal mindes om, hvor helt igennem fantastisk det er, at byen praktisk talt ligger mellem to skove og har kig til vandet.
Oliver og jeg har tit lavet sjov med, at jeg (næsten) kommer derfra og at han stort set aldrig har været der, men har masser af holdninger til byen. Jeg er overbevist om, at det langtfra er sidste gang vi er i Aarhus, ligesom byen på ingen måde repræsenterer den overflod af lykke, Jylland har at byde på. H.C. Andersen sagde det:
Jylland, du er hovedlandet,
højland med skov-ensomhed!
Vildt i vest med klittag sandet
løfter sig i bjerges sted.
Østersø og Nordhavs vand
favnes over Skagens -
over Skagens sand.
Man bliver jo helt rørt. Vi er kun lige kommet i gang med at optage on the road. Jeg glæder mig til at se, hvor det bærer hen.
