Hver eneste optagelse af Arbejdstitel er en højspændt udveksling af indsigt, holdninger og ideer om afsnittets emne. Og selvom de to værter kommer vidt omkring, er der som regel altid noget, de glemmer at få med på optagelsen. Det får de muligheden for her.
Oliver:
I mit daglige liv er jeg meget opmærksom på, hvad jeg spiser, og jeg udnytter ofte chancen for at springe måltider over. I København kan jeg ikke få mig selv til at spendere mere end 30 minutter foran en kaffebar.
Men når jeg er på udebane, er det en helt anden historie. Fanden tager ved mig, tror jeg. Efter en tidlig morgenløbetur i Marselisborgskoven nåede vi at konsumere adskillige croissanter, surdejsbrød med smør, en chokoladecroissant, en mandelcroissant, en sandwich med parmaskinke og sågar en kakaomælk – naturligvis på Kristoffers opfodring – inden vi tog retur mod København klokken 14. Og jeg nød hvert sekund.
Vi spiste godt i Aarhus. Også aftenen forinden, hvor vi nåede at spise pizza på Il Locale og småretter på Bardok. Aarhus er ikke nogen stor by. Det ved de godt selv. Selv de lokale, vi talte med, kunne og ville ikke formaste sig til at hævde, at jeg tog fejl, og at Aarhus i sandhed var voldsomt undervurderet.
Byen er hurtigt set, men Aarhus handler ikke om at blive set. Det er en by, der skal mærkes. På sightseeing er du færdig på en halv dag, men jeg kunne nemt bruge et par dage på at spadsere fra sted til sted en sommerdag for at smage croissanter, drikke små fadøl og sidde udenfor og spise gode retter. Det kan man naturligvis også i København. Men det er noget særligt at gøre det på udebane.
Kristoffer:
Der er mange steder, der ikke lever op til forestillingen om sig selv. Ideen om Italien er på papiret smuk, men en stor del af landet er autostrada og sværindustri i slumrende provinsbyer. Ideen om London er fed, men byens uoverskuelighed, trængsel og prisniveau æder dig levende og spytter dig ud i en forstad på vej tilbage til Gatwick. Sådan er det ikke med Aarhus.
Aarhus er enormt nem at elske. Aarhus er det perfekte sted at lande, hvis man skal studere, og jeg forestiller mig også, at det er behageligt at nyde sit otium i byen. Man kan gå til alt, der er masser af beværtninger, der kalder på at blive gjort til stamsteder, og naturen er lige om hjørnet.
Forestillingen om Aarhus er perfekt, for den er enormt nem at opfylde. Aarhus lover ikke mere, end den kan holde, og man får præcis det, man søger – i et tempo, hvor selv en hjertepatient kan følge med. Alting går lidt langsommere i Aarhus, og efter et par dage i byen er pointen nok snarere, at resten af verden går alt for hurtigt.
