Der er et brandvarmt afsnit af ’Arbejdstitel’ klar i din æter. I episoden taler de to værter om alt det, man burde gøre noget oftere. Der er selvfølgelig også plads til det faste format ’Overvurderet/Undervurderet’, hvor lytterne vanen tro har bombarderet de to værter med bud på emner, de kan tage stilling til.
Et af de bud, der bliver taget op, stammer fra den faste lytter Alberte. Hun vil gerne vide, om det er overvurderet eller undervurderet at hjælpe en fremmed med at parallelparkere, hvis man kan se at vedkommende er ved at stille bilen på en parkeringsplads uden for meget albuerum.
Oliver lægger for:
”Jeg tror reglerne er ret klare, hvad den slags angår. Hvis man kan se på vedkommende, at personen har brug for hjælp; hvis dine øjne fanger deres, og du kan se, at de har brug for hjælp, så synes jeg, det er meget undervurderet at træde til.”
Men det er en balancegang, fortsætter Oliver:
”Men idéen om at hjælpe nogen, der ikke har bedt om hjælp, synes jeg virker så irriterende.”
Kristoffer griner.
”At hjælpe folk er undervurderet. Men at hjælpe folk, der ikke har bedt om hjælp, er så overvurderet. Hvor står du på den?” spørger Oliver.
Kristoffer, som betragter sig selv om en barmhjertig samaritaner i snart sagt alle trafikale situationer, er meget glad for at hjælpe, hvor han kan:
”Jamen 100 procent. Altid bare hjælpe. Også selvom de ikke har bedt om det. Fordi jeg tror, de finder ud af, at det vil de faktisk gerne have hjælp til (at parkere, red.). Det er ikke så lang tid siden, hvor jeg kom gående i min egen gade, og en kvinde var i gang med at parallelparkere. Det kunne hun ikke finde ud af, så jeg stoppede for at se, om jeg skulle hjælpe. Og så steg hun ud af bilen og bad mig om at parkere hendes bil,” beretter Kristoffer.
”Det er jo fedt!” udbryder Oliver, som går videre til at granske emnet endnu dybere. For er der mon en aldersting i forhold til autoritet, vil han gerne vide.
”Hvis nu man er en 60-årig håndværker, der prøver at parallelparkere, og så kommer der en 17-årig knægt med studenterhue på… (begge griner, red.) Jeg føler, der er noget autoritet i at forsøge at hjælpe folk med at parkere. Især hvis de ikke har bedt om det selv.”
”Sagen er jo, at hvis man er god til at parallelparkere, så kan man jo gøre det så hurtigt, at folk ikke når at opfange, at du kunne have brug for hjælp. Hvis man ikke er god til at parallelparkere og dermed gør det langsomt og tøver, så synes jeg, alle har ret til at gå hen og hjælpe den person,” siger Kristoffer.
Og således oplyst. Der er god energi i at dirigere trafikken. Og der ligger noget autoritet i at hjælpe en person med at parkere, fordi man dermed også går ud fra, at vedkommende ikke selv kan. Det er undervurderet. Ligesom med stort set alt andet, hvor det handler om at hjælpe et andet menneske.
