Martin Kongstad har været forbi fransk bistro: ”Jeg skulle lige sluge en kamel eller to, da jeg trådte ind ad døren”
I det nye afsnit af ’Bearnaise er dyrenes konge’ er Martin Kongstad i Lyon, hvor han mødes med en dansk kok, der også er i byen for en kort bemærkning.
![Martin Kongstad har været forbi fransk bistro: ”Jeg skulle lige sluge en kamel eller to, da jeg trådte ind ad døren”](https://image.euroman.dk/5522257.webp?imageId=5522257&width=960&height=548&format=jpg)
Navnet på ugens gæst i ’Bearnaise er dyrenes konge’ har Martin Kongstad ikke lyst til at afsløre lige med det samme, men det drejer sig om en dansk kok, der befinder sig i Lyon ligesom Kongstad selv.
Kokken inviterer indenfor i et køkken, hvor han laver en ret, der er en lokal favorit i området, nemlig Bresse-kylling med morkler efter Paul Bocuses opskrift.
Alt imens taler de om kokkens barndom, karriere, og hvordan han har lagt sit liv om gennem de sidste mange år ved hjælp af en terapiform, der er ulovlig i Danmark.
Anmeldelsen i dette program er af restauranten Les saveurs du Bistrot i Lyon, der ved Martin Kongstads besøg ikke havde travlt med at gøre sig til:
” Jeg skulle lige sluge en kamel eller to, da jeg trådte ind ad døren, og minde mig selv om, at franskmænd ikke deler vores trang til hyggelig belysning. Der var fuld lampe, og indretningen var jeg heller ikke begejstret for.
Restauranten bestod af et rum på 50 kvadratmeter, et køkken med to kokke og en indretningsstil, som beamede mig tilbage til min ungdom i 1980'erne. Dengang var det populært at efterligne 30'ernes art deco, og det betød knaldrøde sofaer i falsk læder og ellers sort, hvidt og grå. Gennemført usmart, kan man sige.”
Du kan lytte til det nye afsnit af ’Bearnaise er dyrenes konge’ på alle
podcastplatforme nu.