Den Korte Radioavis: Der er hele tiden noget, jeg er vred og sur på verden over, og derfor er det dejligt at lave Kirsten Birgit og få afløb for det”
To komikere blev tilbudt at blive værter på et radioprogram, der lagde op til lav løn og endnu lavere lyttertal. I øvrigt syntes de ikke om ideen og slet ikke, at den ene skulle spille kvinde. Og så sagde de ja. I dag er ’ Den Korte Radioavis’ på Radio24syv kult, prisbelønnet og bliver kaldt det danske svar på Jon Stewart.
"Jeg kan ikke finde på noget sjovt at sige om Kristian Thulesen Dahl. Hvad gi’r du mig?”
Spørgsmålet slæber sig op over bordkanten nede fra gulvet under et skrivebord i Radio24syvs lokaler i København. Ordene kommer fra Frederik Cilius Jørgensen, der er bukket under for træthed og hovedpine og har lagt sig på gulvet med et par høretelefoner placeret over øjnene.
Ved skrivebordet overfor sidder kollegaen Rasmus Bruun, der netop er ankommet og har lagt en Netto-pose med barbergrej på bordet. Kort efter kommer deres assistent Zissel med resten af udstyret: Makeup, falske rispose-bryster, paryk, dametøj indkøbt i Venus & Mars XL i Rødovre Centrum – det var en festdag for ekspedienterne, der skulle hjælpe den 29-årige Frederik Cilius – og et par højhælede sko størrelse 46 fra en engelsk drag-hjemmeside.
Annonse
Med et besværet suk kommer Frederik Cilius på benene, tager barbergrejet med ud på toilettet og går i gang med at fjerne skæg. Egentlig hader han at optræde, men han accepterer dametøj, barberingsrifter og dårlige nerver, fordi han tror på at gøre det, man frygter.
Og så er det rart, at aftenens 15 minutters optræden giver 50.000 kr. ”Når man nu arbejder for radioens Ryanair,” som han siger om stationen, der nok ikke er lønførende, men til gengæld har plads til skævere ideer og større armbevægelser end så mange andre steder.
Desuden ved han, at han lige så godt kan vænne sig til at stå på en scene pga. den succes, han sammen med Rasmus Bruun har opbygget, siden de sagde ja til Radio24syvs forslag, der umiddelbart kunne lyde mere tragikomisk end komisk:
Send en times direkte radio med politisk satire kl. 12 – et traditionelt forfærdeligt tidspunkt, hvis man går op i lyttertal – på alle hverdage. ’Den Korte Radioavis’ sendte første gang i februar 2015 og lagde ud med nyheden om, at asylansøgere stjæler, men ikke så meget som forventet. ”Godt gået, drenge,” sagde den figur, Rasmus Bruun og Frederik Cilius Jørgensen fødte den dag: seniorkorrespondent Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm.
Den seneste halvanden måneds tid har makkerparret fået omkring 20 henvendelser fra organisationer og virksomheder, der vil opleve Kirsten Birgit, som bliver kaldt det danske svar på den amerikanske komiker og tv-vært Jon Stewart.
Gennem 16 år satte han nye standarder for behandling af politisk stof med sit satiriske ’The Daily Show’, hvor han spiddede ikke mindst republikanske politikere.
Annonse
Ligesom nogle amerikanere fik deres nyheder fra Jon Stewart, er ’Den Korte Radioavis’ blevet foretrukken nyhedsformidling for nogle af lytterne, og for politikerne er der efterhånden en vis status i at blive ringet op af den uforskammede og selvoptagede radiovært. I aften skal nogle af dem have testet deres selvironi, når Folketingets Presseloge holder sin årlige middag for Christiansborg-journalister og politikere.
Et par uger tidligere, en morgen i begyndelsen af februar, er de to i gang med at forberede sæsonpremieren på programmet. Som altid møder Frederik Cilius Jørgensen og Rasmus Bruun omkring kl. 7 og danner sig et overblik over den nyhedsstrøm, der er basis for hver udsendelse.
Rasmus Bruun spiller rollen som nyhedsredaktøren, der forsøger at holde både en anstændig tone og snor i den selvhøjtidelige, dramatiske og til tider berusede nyhedsoplæser Kirsten Birgit, som læser virkelige nyheder op suppleret med fiktive udtalelser til ’Den Korte Radioavis’.
På redaktionsmødet inden udsendelsen glider de to værter ind og ud af rollerne for at teste materialet. Det næste øjeblik bliver de stille og overvejer, om historien nu også skal med i programmet.
Når de når frem til en sjov pointe eller finder et sjovt citat på nettet, griner de måske. Andre gange bliver det konstateret stilfærdigt med komikerens analytiske sans: ”Nej, hvor er det sjovt. Du skal lige høre det her.”
Få minutter før udsendelsen skal gå i luften, er det stadig uklart, om en historie om ’X-Files’ skal med, og Frederik Cilius Jørgensen roder sig ud i en enetale om konspirationsteorier: ”Det er altid noget med en dåse i en Stanley Kubrick-film, som nogen mener er placeret på en bestemt måde, og det betyder så … nå,” stopper han sig selv.
Annonse
Han gnider ansigtet i hænderne og laver et bokserknæk med nakken til højre og venstre. Rasmus Bruun siger, at han sveder og har nerver på, fordi det er første udsendelse i sæsonen. Det er direkte, og det er uden mulighed for at sætte musik på for at redde en situation.
”Første gang var det eddermame ikke rart, da mikrofonen blev tændt, og man vidste, at den først blev slukket en time senere,” siger Frederik.
Oveni kommer den usikkerhed, der ligger i, at de fx ikke ved, om telefonen bliver taget af dem, de ringer til under udsendelsen. I dag er det DR’s dramachef Piv Bernth, som Kirsten Birgit må nøjes med at indtale en harmdirrende telefonbesked til, fordi DR helt åbenlyst har tyvstjålet et par af karaktererne i serien ’Bedrag’ fra Kirsten Birgit.
Ordvekslingerne mellem de to værter foregår uden manuskript. De ved for det meste, hvor samtalen ender, men ellers er der fri leg. Eller frit skænderi, hvis det virker rigtigt i situationen.
Frederik Cilius Jørgensen beundrer sin makker for i virkeligheden at være den af de to, der skal spille mest skuespil, fordi han skal være den moraliserende korrekte stemme, de begge hader, og som de mener har sneget sig ind iblandt os, uden at vi har lagt mærke til det.
”Alt det, som Kirsten Birgit bekæmper, hun er i virkeligheden fornuftens stemme,” siger Rasmus Bruun, der af og til forebyggende vender ryggen til sin makker i studiet, så de ikke får øjenkontakt og bryder sammen af grin.
Det er også Rasmus Bruun, der, som Cilius Jørgensen formulerer det, lægger op til alle de verbale smash, Kirsten Birgit laver i løbet af en udsendelse, når hun med sin særegne blanding af belæst Rungsted-diktion og havnearbejder-attitude tromler hen over det, hun ser som hykleri eller forstillelse – og indimellem redaktionschef Rasmus Bruun, der gerne får at vide, at han skal holde sin kæft.
Omvendt har Bruun, lige siden de lærte hinanden at kende på DR, beundret sin makkers funny bones og kalder ham Danmarks sjoveste mand og på højde med Dirch Passer.
I de tre nyhedsoplæsninger i dagens udsendelse kommer Kirsten Birgit bl.a. omkring Søren Pind, ’den enøjede justitshævner’, og om ny forskning inden for rygsmerter:
”Det hjælper dog ikke Folketingets formand Pia Kjærsgaard, der siden offentliggørelsen af en tegning med nazi-referencer af Lars Løkke Rasmussen har døjet med gevaldig ondt i den nederste del af ryggen, det vi i lægesprog kalder røven,” udtaler en læge til ’Den Korte Radioavis’.
Og Kirsten Birgit citerer videre fra de fiktive udtalelser fra den virkelige læge: ”Vi er nået frem til, at smerterne skyldes et vrid, der er opstået i et forsøg på at gradbøje ytringsfriheden.”
Sådan fortsætter det resten af timen: At der skal være karakterkrav for at komme i gymnasiet, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ”selvfølgelig er et urimeligt racistisk komplot udtænkt af umenneskelige populister i regeringen, der har til hensigt at skabe en ny underklasse, der skal sikre, at middelklassen aldrig behøver at pakke deres varer selv i supermarkedet.”
Om tidligere forsvarsminister Carl Holst siger Kirsten Birgit, at det er lykkedes ham at komme næsten helskindet igennem en udtalelse. Hun slutter af med at svare på Rasmus’ spørgsmål, om det ikke var noget for hende at have flygtninge boende i sin have på Frederiksberg:
”De kan komme, når de har haft en reformation og en oplysningstid.”
Efter udsendelsen ligger der blomster og en velkommen tilbage-hilsen på et kort i receptionen. Ikke stilet til Rasmus Bruun og Frederik Cilius Jørgensen, men til Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm.
Et par timer før ’Den Korte Radioavis’ skal optræde i Christiansborgs kantine Snapstinget, er Kristian Thulesen Dahl stadig et tema. Er det sjovt, at han selv har været flygtning, for var der ikke noget med, at han tog fra sin hjemstavn til Gentofte og boede hos Pia Kjærsgaard og derfor ved, hvordan det er at stå alene langt fra sin kultur, diskuterer de. Er Pia Kjærsgaard Christiansborgs Venligboer?
”Den kan godt lige bruge en svirper,” siger Rasmus. Der bliver stille i redaktionslokalet.
”Tulle træder bare aldrig ved siden af,” fortsætter han.
”Så er det joken. De konservative kan ikke stole på en mand, der aldrig er fuld,” siger Frederik.
Lang pause inden ideen bliver droppet.
”Er det øjnene nu,” sukker Frederik, da Zissel går i gang med at sminke ham.
”Det er kinesisk vandtortur.”
Imens læser Rasmus højt for sig selv. Pludselig kommer der skingre stønnelyde fra hans side af bordet. Hans forberedelser skal munde ud i en ’satirsdag’, et sketchindslag fra programmet.
De har valgt at opføre en episode, hvor Søren Gade har sex med en kvindelig vælger og fan, der bliver voldsomt ophidset af at høre den tidligere minister indrømme sine løgne. Rasmus Bruun spiller kvinden, og ”det skal nok blive pinligt,” siger han halvt nervøst, halvt håbefuldt.
Over to øl indøver de detaljerne i et indslag om Kirsten Birgits engagement i SOS Børnebyerne – selv om hun ikke kan lide børn. Kirsten Birgit vælger sit hvide sæt tøj i aften. Sommersættet, komplet med strømpebukser, tørklæde og – inden hun skifter til de højhælede – udtrådte brune sneakers.
Under transformationen går det op for Frederik Cilius Jørgensen, at der er nogle praktiske overvejelser, han må gøre sig. Skal han blive på Christiansborg og klæde om efter showet, eller skal han hoppe i en taxa med det samme i fuld drag med risiko for at møde naboerne i opgangen, funderer han, mens han kigger i sit normale tøj, der ligger i en bunke på gulvet.
I taxaen på vej til Christiansborg bemærker chaufføren tilsyneladende ikke noget, selv om manden i bakspejlet er iført dametøj, makeup og dyb stemme, eller også har han bare set, hvad der er at se af mennesketyper i hovedstaden. De sidste detaljer bliver justeret på vejen. Rasmus Bruun skal først ind og slå på glasset og introducere Kirsten Birgit. De kender hinanden så godt, at de fleste ord er unødvendige.
”Så du kommer først til syne, når jeg …,” siger Rasmus.
”Ja,” afbryder Frederik.
Få minutter senere går Rasmus Bruun ind foran de forsamlede politikere og pressefolk og præsenterer sig som nyhedsredaktør og skruer op for patosen, da han introducerer: ”Seniorkorrespondent Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm!” Indforstået jubel i salen.
Efter at hun har afleveret sine stikpiller til tilstedeværende og ikke-tilstedeværende politikere og journalister, og de to har stønnet og talt sig igennem Søren Gade-sketchen – hvor Kristian Thulesen Dahl bliver udpeget som ’frivillig’ i rollen som sur nabo, der kræver nattero – er det fyraften. I lokalet bag scenen går Frederik Cilius i gang med at klæde om, men må tre gange tage parykken på igen, fordi døren hele tiden går op, og folk fra publikum vil have selfies med ham.
”Det er det bedste underholdning i mange år herinde,” siger en. Den næste vil vide, om han skriver det hele selv, og Frederik Cilius må igen fortælle, at Rasmus Bruun skriver de fleste af de politiske tekster. Imens står makkeren ved siden af Kirsten Birgit-figuren med det lod, det er at spille den afdæmpede modpol.
På vej ud passerer de Kristian Thulesen Dahl. Der bliver takket for i aften, Rasmus Bruun sætter sig på sin cykel, og Frederik Cilius Jørgensen, i civilt tøj, skal finde en taxa.
Trods de nervevridende oplevelser foran publikum og ved den ubarmhjertige radiomikrofon passer det ham fint, at han sagde ja til at spille en overvægtig, lettere fordrukken højtråbende seniorkorrespondent.
”Jeg er konstant indigneret over noget. Hele tiden. Det er al drivkraft for mig. Hvis jeg fx føler, jeg bliver løjet for. Der er hele tiden noget, jeg er vred og sur på verden over, og derfor er det dejligt at lave Kirsten Birgit og få afløb for det.”
