Det politiske dynasti Krarup-Langballe: ”Vi er en skuffelse i forhold til vores fædre”

Fætrene Søren Krarup og Jesper Langballe er Dansk Folkepartis grand old mænd, og det har været nogle store sko at skulle fylde ud for Sørens datter Marie Krarup og Jespers søn Christian Langballe. Men visionerne for begge generationer er større end politik – det er en modstandskamp.

Det politiske dynasti Krarup-Langballe: ”Vi er en skuffelse i forhold til vores fædre”
Offentliggjort

Fætrene Søren Krarup og Jesper Langballe var i 1990’erne kendt som nogle endog meget åbenmundene præster, når det gjaldt muslimsk indvandring. Alligevel tog det Dansk Folkeparti en del år at få dem overtalt til at gå ind i politik. Da det lykkedes, blev fætrene toneangivende i indvandrerdebatten.

Søren og Jesper kom ud af en familie af modstandsfolk, og da de gik ind i politik, var deres kamp skåret af det samme stykke – kampen for Danmark. I dag har Søren Krarups datter, Marie Krarup, og Jesper Langballes søn, Christian Langballe, begge været en tur omkring Folketinget, hvor Marie stadig sidder, og i familien Krarup-Langballe er nationalisme bestemt ikke et skældsord, men blot et udtryk for, at man viderefører modstandskampen.

”Der er for mange på Christiansborg, der går og prinser den og synes, at det bare går ud på at se godt ud på skærmen og tjene penge,” siger Christian Langballe i den nye podcast ’De Politiske dynastier’, der kan høres på app’en Talk Town og her på euroman.dk.

Afsnittet om Krarup-Langballe-klanen er det fjerde i serien om politiske familier i Danmark, og denne gang taler journalist Knud Brix med Christian Langballe og Marie Krarup, der er grandfætter og -kusine og begge DF’ere, om at følge i sine forældres fodspor uden at blive karrierepolitiker.

For i Krarup-Langballe-familien bryder de sig faktisk ikke om politikere. Der er bare en kamp, de bliver nødt til at kæmpe der, hvor de kan få indflydelse. På Christiansborg.

”Vi er ikke et familieparti,” slår Marie Krarup fast og fortæller, at der blot var en kort overgang, hvor det var et problem at finde kandidater til at stille op for Dansk Folkeparti. Derfor fik man alle folketingsmedlemmerne til at spørge, om nogen havde lyst i familien. Marie og hendes søstre blev også spurgt flere gange. Længe var det et nej tak, indtil det lykkedes at overtale Marie:

”Jeg så mig som en del af den fortælling, hvor man gjorde det, fordi det var nødvendigt,” siger hun om at gå ind i politik, men:

”Vi er en skuffelse i forhold til vores fædre. Det kan jeg tydeligt mærke. Vi har ikke været gode politikere på mange områder. Der er mange ting, vi kunne have gjort meget bedre.”

Det er Christian uenig i. Faktisk synes han, at Marie tegner et alt for sort billede.

”Jeg synes, det er noget jammer, Marie. Det er jo bare et spørgsmål om at gå ind som sig selv og stemple ud som sig selv. Der er en måde, man kan få det hele til at gå væk på – og det er ved selv at gå ind i kampen,” siger Christian.

Det er nok den fundamentale forskel på de to sider af familien. Knud Brix siger det selv. Når han i sin tid på Borgen skulle interviewe Søren Krarup, var han altid lidt bange, fordi Krarup kunne være hård, mens det altid var mere letbenet og uformelt hos nu afdøde Jesper Langballe. Sådan har Brix også haft det med Marie og Christian – det har altid været lidt mere alvorligt med Marie.

Måske det allerede startede i deres ungdom. Christian var den uvorne præstesøn, som kørte på tunede knallerter og tog det forholdsvis let at være søn af en – i manges øjne – kontroversiel præst. Omvendt gik Marie ind i militæret og flyttede til Rusland i et forsøg på at flygte fra at være datter af den ligeså kontroversielle fætter til Langballe, præsten Krarup.

”Det, der er træls, er, at man ikke får opmærksomhed for at være den, man er. Altså i stedet for at sige: ’Vil du danse’, var det: ’Synes du ikke, at din far er et dumt svin?’ Og det ødelagde bare mit studenterliv,” siger Marie Krarup og uddyber lidt senere i podcasten:

”Jeg mærker det, når folk inviterer mig til at holde foredrag. De har en forventning til, at det er min far, der træder ind ad døren.”

Christian synes igen, at det er noget jammer, Marie kommer med:

”Hold nu op med det. Man har det pull, man har fået, og så må man arbejde med det.

De kunne noget andet.”

Marie sidder stadig i Folketinget, mens Christian røg ud ved sidste valg. For Christian var det dog aldrig en karrierevej, og det er en ting, som grandkusinen Marie kan være enig i. De er ikke gået ind i politik for politikkens skyld, men fordi de skylder Danmark det.

”Jeg er patriot,” siger Marie.

”Danmark er større, end jeg er,” tilføjer Christian.

Du kan høre episoden her i toppen af artiklen. Du kan også høre det på Egmonts podcast-app Talk Town. Du kan høre et nyt afsnit hver mandag. Her kan du blandt andet møde Elleman-Jensen-, Hækkerup- og Helveg-klanerne.