Martin Høgsted om svenske rejemadder, uheldig tarmsygdom og en dårlig casting
‘Danish Dynamite’-komikeren er ny gæst i ‘Sidelæns’.
Foto: PR
Martin Høgsted blev sammen med Magnus Millang allemandseje i begyndelsen af 2010’erne med det satiriske pletskud ‘Danish Dynamite’.
Siden har han blandt andet lavet parforholdsserien ‘10 år senere’ sammen med funnybonekollega Anders Grau og haft roller i film som ‘Mødregruppen’ (2018) og ‘Lykkelige omstændigheder’ (2022).
Nu bor han i Stockholm med sine to børn og sin svenske hustru og arbejder desuden som manuskriptforfatter og instruktør.
Vi inviterede Høgsted på italiensk delemad på Osteria 16 i København (noget, han savner i det svenske) og fik historien om dengang, han brød igennem som komiker og vandt DM i stand-up – efter først at være blevet forpurret af en rigtig uheldig tarmsygdom.
Og om dengang Søren Rasted klokkede i den i ‘Den Grå Side’. Og alt muligt andet – som sædvanligt.
Lyt til afsnittet helt gratis øverst i artiklen her eller der, hvor du ellers hører dine podcasts.
Se, hvad vi ellers skriver om: Sidelæns