Ny episode af Arbejdstitel: Om at starte forfra (med gæst Tim Faith Hancock)

Hver eneste optagelse af Arbejdstitel er en højspændt udveksling af indsigt, holdninger og ideer om afsnittets emne. Og selvom de to værter kommer vidt omkring, er der som regel altid noget, de glemmer at få med på optagelsen. Det får de muligheden for her.

Oliver:

Jeg tror ikke, man skal undervurdere, at det ofte kræver en nedtur at starte forfra. Man skal ramme bunden. Det er dér, du vågner en morgen og tænker: ikke mere. Jeg er efterhånden af den overbevisning, at det er det eneste interessante i tilværelsen. Den store optur og den eklatante fiasko.

Alt det midt imellem kan nemt føles som spild af tid. Min erfaring er, at der bag enhver succes ligger en fiasko. Ofte har mine målsætninger været defineret af, jeg var træt af status quo. Om det så var, fordi jeg løb et maraton, da jeg opgav mit studie – eller dengang jeg gik all-in på at komme i form efter at have festet non-stop igennem en årrække. I begge tilfælde er det startet med, at jeg havde ramt bunden.

Kristoffer:

Det er sjovt med vores erfaringsverden: Vi skal leve det, før vi forstår det. Men hvorfor er det egentlig et adelsmærke, at vi skal brænde ud, før vi indser, hvad der er godt for os? Man kan starte forfra på mange måder. Og selvom ekstremer kan være fascinerende, så er jeg ikke tilhænger af højt at flyve, dybt at falde.

Nogle mennesker kræver et slag i ansigtet og en genstart med års mellemrum. Jeg forstår godt, at nogen har brug for krisen for at kunne rejse sig. Men kommer oprejsningen ud af en krise, er det et tydeligt tegn på, at man ikke har været god nok ved sig selv.

At man har ignoreret faresignaler, hjertebanken og alarmknapper. I den ideelle verden, og den som man bør stræbe efter, er man så meget i sync med sig selv, sine behov og sine omgivelser, at man rykker videre i god tid og får sagt stop i tide. Det kræver nok, at man sætter tempoet lidt ned. Men det har heller aldrig gjort nogen skade, skulle jeg hilse at sige.