Ny episode af Arbejdstitel: Om forbrug
I den nyeste episoder taler Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné om, hvad de bruger deres penge på. Om at kigge en ekstra gang på regningen, hvor meget man bør bruge på mental sundhed og hvorvidt man kigger på kvitteringen i supermarkedet. Vi når også forbi en omgang overvurderet/undervurderet, hvor fænomener som A$AP Rocky, udeliv og 1980erne bliver vendt af programmets to værter.
Foto: Frederik Lentz Andersen
Hver eneste optagelse af Arbejdstitel er en højspændt udveksling af indsigt, holdninger og ideer om afsnittets emne. Og selvom de to værter kommer vidt omkring, er der som regel altid noget, de glemmer at få med på optagelsen. Det får de muligheden for her.
Kristoffer:
"Jeg er en drøm for et kapitalistisk samfund: Jeg bruger stort set alt, hvad jeg har. Og jeg elsker det. Hjulene skal jo holdes i gang, og hvorfor gemme pengene til om 30-40 år, når jeg lige så godt kan få det bedste ud af dem nu.
Der er så mange smukke ting og store oplevelser, jeg gerne vil have nu nu nu. Det hele ryger dog ikke på guldkæder og brede fælge; det er vigtigt for mig at bo godt, så jeg betaler en forholdsvis stor del af min indkomst til vores boliglån.
Derudover kan man forbruge på mange måder. Jeg har flere stykker tøj i min garderobe, der er både fem og 10 år gamle, for køber man ordentlige ting, ældes de altid med ynde. Egentlig er jeg ikke så vild med nye ting, som ser alt for friske ud. Sko skal helst være gået lidt til, tasker må godt have lidt knubs, ellers bliver det hele nemt lidt for ferskt. Og det mest livgivende forbrug? Rejser. Jeg kan ikke komme på noget, der giver større følelsesmæssig return on investment end de penge, man bruger på at opleve verden med sin familie og sine venner."
Oliver
"Nu har vi for vane at tale om de bedre ting i tilværelsen, men guderne skal vide, at jeg ikke er fan af den overgearede forbrugskultur. Jeg interesserer mig ikke for Michelin-restauranter, champagne på smarte natklubber eller hurtige biler. Så forbrug for forbrugets skyld siger mig intet.
Dét jeg har en særlig forkærlighed for er at have det godt. At bruge min fritid på et godt hotel, at spise god mad i selskab med mine venner og til tider købe et ur eller et møbel, som jeg en dag kan give videre til den næste generation.
Jeg tror, man bliver gladere og passer bedre på et par bukser til 2.000 kroner end et par til 200. Og jeg vil tid hver en tid hellere eje ét par dyre sko end fem billige, som jeg skifter ud til næste år. Det er min filosofi.
Og så tror jeg, at alle har godt af at leve uden for mange penge i en periode. På den måde tror jeg, man opnår en respekt for penges værdi. Jeg havde et ekstremt begrænset budget gennem mine start-tyvere, og jeg tror, det har gjort noget godt for mig. Når jeg rejser eller ifører mig en ny skjorte, sætter jeg pris på det. Fordi jeg ved, hvordan det føles ikke at have adgang til den slags."