Ny episode af Arbejdstitel: Om læsestof
Som en klog mand engang pointerede det: Man skal ikke gøre nar af en person, der udtaler et ord forkert. Det betyder, at vedkommende har læst det rettere end overhørt det. I det nyeste afsnit af Arbejdstitel taler Kristoffer og Oliver om alt fra magasinjournalistik til kokainlitteratur og alle de andre ting, der er værd at læse i disse tider.
Foto: Frederik Lentz Andersen
Hver eneste optagelse af Arbejdstitel er en højspændt udveksling af indsigt, holdninger og ideer om afsnittets emne. Og selvom de to værter kommer vidt omkring, er der som regel altid noget, de glemmer at få med på optagelsen. Det får de muligheden for her.
Kristoffer:
Da jeg læste på universitetet, var jeg et år på udveksling i London, hvor jeg studerede litteratur på University College of London. Jeg havde ret meget tid og ikke ret mange venner, så jeg lavede primært to ting: Cyklede og læste bøger. En overambitiøs underviser havde halvt i spøg sagt, at vi burde læse en bog om dagen. Det skulle hun ikke sige to gange til en ung mand med for meget tid, så det forsøgte jeg selvfølgelig at forfølge.
Jeg udviklede snart en daglig rutine med at besøge boghandlerne på Charing Cross Road, købe en klassiker og køre hjem i min lejlighed i Battersea for at læse den. Jeg trawlede igennem Hemingway, Steinbeck og Faulkner. Virginia Woolf, Karen Blixen og Harper Lee. Læste når jeg spiste, før jeg sov og mens jeg var på farten. Jeg kunne ikke helt holde tempoet med én bog om dagen, men det gjorde ikke så meget. Selvom jeg boede for mig selv og ikke så særligt mange mennesker, var jeg i førsteklasses selskab.
En eller anden har sagt: At læse består i bund og grund af at stirre på et stykke dødt træ, mens ens hjerne hallucinerer. Siden jeg boede i London, har jeg skruet gevaldigt ned for kadencen, og det er en daglig pinsel. Jeg er pinefuldt bevidst om, at min attention span er gevaldigt udfordret. Hvor er det latterligt! At læse er den klart billigste og mest bevidsthedsudvidende måde at rejse på. Det er ufatteligt, at jeg ikke læser konstant.
Oliver:
Til mellemstor frustration for min omgangskreds løber jeg aldrig tør for ting at tale om. Jeg har altid set det som et mål at være den mest opdaterede, hvad angår nyheder, industrisladder, internettrends og den slags. Et sted jeg dog altid har været bagud, har været litteratur. Jeg er afhængig af det dopaminhit, jeg oplever, når jeg åbner Twitter, bladrer i et importeret modemagasin eller ser nye videoer på YouTube. Det har jeg aldrig fået af at læse bøger. Eller rettere: Jeg har endny ikke givet det en chance. Jeg vil skyde på, at 90 procent af min bogreol består af fotobøger. I ved, hvordan visse mennesker har købt et par flotte bøger til kaffebordet. Jeg har en hel fucking bogreol med dem. En femtedel af dem har jeg ikke engang bladret igennem.
Jeg har dog en række mål, jeg gerne vil nå, inden jeg fylder 40. Jeg vil gerne lære at spille tennis, jeg vil gerne eje en ejendom og så vil jeg gerne læse mere. Jeg er på begyndernivueaet nu. Jeg læser bøger om modeindustrien, filmindustrien og musikindustrien. Jeg kan bedst relatere til biografier. Gerne med folk, der har levet sjove liv. Hvis det indeholder sladder og kritik af kendte mennesker, er jeg all-in. Måske ændrer det sig en dag. Men indtil da er jeg mere åben for at læse Cat Marnell end Karl Ove Knausgård.
