Ny episode af ‘Arbejdstitel’: Om maskulinitet

Den nye episode er dedikeret til moderne maskulinitet og handler om alt fra kønsidealer, skønhedsrutiner og kunsten af dele en dessert. Som altid bliver der diskuteret holdninger i Overvurderet/Undervurderet, der blandt andet indeholder emner som regimentstribede slips, Taylor Swift og high-end paraplyer.

Ny episode af ‘Arbejdstitel’: Om maskulinitet
Offentliggjort

Derfor er maskulinitet undervurderet ifølge Kristoffer

Kønsdebatten er et minefelt af misforståede intentioner, få har lyst til at give sig i kast med. Jeg tror, skrækken tit peger indad og udstiller en usikkerhed, der ikke klæder nogen: Hvordan ser andre mig, hvis jeg kløver brænde?

Hvad hvis jeg har lyst til at tage min rosa denimjakke på? Hvilke konventioner skriver jeg mig ind i, hvis jeg laver salat og min kæreste griller bøffer? Jeg tænker sjældent over, om det, jeg foretager mig, er maskulint eller feminint.

Og der er vidunderligt i at navigere frit - uden hensyn til hvad helvede andre tænker. Først når vi gør os fri af forestillingen om, at vi hele livet enten er maskuline eller feminine, men at overgangen mellem de to er flydende - tror jeg at vi igen kan have en snak om kønsidentitet i ro og mag. Og dyrke vores maskulinitet uden andre tanker end at vi skal have mad på bordet og varme i huset.

Derfor er maskulinitet overvurderet ifølge Oliver

Alt, der beskrives som maskulint, er som oftest nedtur. Jeg nævner en flæng fænomener som 'maskuline' ure, 'maskuline' dufte og 'mandeaftener'. Det er med maskulinitet, som det er med god stil. Hvis du taler for meget om det, besidder du det med al sandsynlighed ikke.

Jeg erkender, at det er et privilegium, men behøver ikke at gøre mig umage for at føle mig maskulin. Og så kan jeg ikke komme i tanke om noget mere ulideligt end en fodboldaften på sofaen med drengene.