Nyt afsnit af Arbejdstitel: Om årets opture

Det mærkeligste år i mands minde er ved at gå på hæld. Og trods alverdens udfordringer i verden er årets næstsidste afsnit af Arbejdstitel med Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné dedikeret til de opture, som 2020 også har bragt med sig.

Nyt afsnit af Arbejdstitel: Om årets opture
Offentliggjort

Selv gennem hårde tider er det vigtigt at bevare optimismen. I sæsonens første afsnit talte vi om ny energi, fordi nye tider bringer nye muligheder med sig. Nye metoder, nye idéer og nye forhåbentlig perspektiver. Og forhåbentlig en ophøjet optimisme.

I episoden taler vi om vores personlige højdepunkter fra året, der gik. Hvad vi er taknemmelige for, hvad vi husker året for, og hvad vi tager med os ind i det næste.

Du kan blandt andet høre Kristoffer tale om sit bryllup og om at løbe sit første, men efter alt at dømme ikke sidste, ultraløb. Mens Oliver taler om at blive et mere taknemmeligt menneske, at sætte pris på The Strokes’ nye plade og at lære sig selv at svømme i poolen på et boutique-hotel i Los Angeles.

Ingen episode af Arbejdstitel er komplet uden segmentet ‘Overvurderet/Undervurderet’, hvor vi i denne omgang dissekerer alt fra gin og tonic til sommer som årstid.