Nyt afsnit af Arbejdstitel: Om stilikoner

Det moderne, tænkende menneske har aldrig igen behov for at høre, at McQueen og Paul Newman var ekstremt stilfulde. Men hvem er så de nye stilikoner, der definerer den næste generation? Det diskuterer Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst i den nye episode af Arbejdstitel.

Arbejdstitel
Offentliggjort

Hver eneste optagelse af Arbejdstitel er en højspændt udveksling af indsigt, holdninger og ideer om afsnittets emne. Og selvom de to værter kommer vidt omkring, er der som regel altid noget, de glemmer at få med på optagelsen. Det får de muligheden for her.

Kristoffer: Jeg glemte forresten at sige, at der går en mand rundt i mit kvarter, der har bedre stil end de fleste. Han er omkring 45 og går både i dessert boots, brogues og Wallabees. Han rocker ofte hvide bukser og parkacoat, og han formår altid at inkludere en detalje som en rød hue eller et gult tørklæde, der skiller ham ud fra alle andre.